mere oplæsning den 7. december


Mette Moestrup, Mads Eslund, Peter Adolphsen læser op ved ferniseringen af den argentinske kunstner Doleres Maiz Casas' udstilling på Café Mandela, Halmtorvet, torsdag den 7. december kl. 17-20.

Oplæsningen begynder 17.30.

jeg har takket nej. hvad er begrundelserne for ja?

hej ...

 

tak for invitationen. det er pænt af dig at tænke på mig i den forbindelse.

 

jeg har funderet lidt over det og har besluttet at melde nej tak. jeg er imod faderhusets overtagelse af bygningen, helt klart - kommunen har virkelig dummet sig - men jeg er ikke med på retorikken i erklæringen f.eks., og jeg er ikke entydigt postivt indstillet over for ungdomshuset generelt. jeg synes, at det er en god idé med et ungdomshus, men jeg mener også, at husets miljø er for moralsk og ja, lad mig bare sige det lige ud, nogle gange for pubertært og konfrontationssøgende. man forvalter en offerrolle på en dårlig måde, man opsøger konstant et forskudt offeragtigt ståsted i forhold til det såkaldt etablerede samfund. det bryder jeg mig ikke om. Jeg tager også kraftigt afstand til  det politihad, som mange brugere af huset besidder.

 

jeg vil ikke positivt med en oplæsning støtte ungdomshuset. det kan jeg ikke stå inde for, og mine tekster er ikke på den måde politiske. men jeg vil gerne udtrykke min foragt over for faderhuset, og jeg synes, det er for dårligt og pinligt, at kommunen har solgt ejendommen til en religiøs sekt - jeg kan godt forstå, at man i denne sag føler sig uretfærdigt behandlet. det er kommunen, som sidder med sorteper i den her sag.

 

håber du forstår min holdning.

 

kh mads

 


femte indstilling til montanas litteraturpris

Carsten Jensens "Vi, de druknede" er en mægtig – undskyld – fuldrigger af en roman om hundrede års søfarts- og krigshistorie fra 1848 til 1945 med Marstal som både centrum og periferi. Det er tydeligt, at forfatteren har fundet et fantastisk stof at fortabe sig i og øse af i sin fødebys annaler og i beretningerne om søfolkenes eventyr og meritter, disse gamle, skæggede kosmopolitter, som sejlede kloden rundt, længe inden jordomrejser – inklusiv forfatterens egen – blev obligatoriske. Det er en vidtfavnende, kostelig medrivende, eventyrlig og elementært spændende krønike, der giver ekko af og mindelser om Herman Melville og Joseph Conrad og er fortalt med en frygtelig, men behørig patos af romanens store Vi, de døde og druknede sømænd fra Marstal.

Essayisten Jensen bliver skyllet over bord af fortælleren Jensen, der som de brutale styrmænd i romanen bringer os gennem brandstorme, ishav og verdenskrige og fylder os med vældige historier.

"Vi, de druknede" er på den ene side en ægte mandfolkeberetning og en fascinerende drengerøvsroman og på den anden side en indsigtsfuld fortælling om kønnenes sammenstød og tiltrækningskraft,  desperat udlængsel, indestængt smerte og bittert savn. Mændene træder i karakter på søen og insisterer heroisk på den gamle verden,  mens matriarkatet Marstal langsomt og stædigt tager hævn og belaver sig på nye tider ved bogstaveligt talt at lade byen og søfarten stå til. Romanen er er en slags moderne odysse med det fynske øhav som omdrejningspunkt.


anblikoplæsere i litteraturhauscafeen den 7. december

I LitteraturCaféen kan du i aften [torsdag den 7. december] opleve to litterære sæt. Først står den på to kvindelige forfattere fra forlaget Hurricane: Seimi Nørregaard og Gitte Broeng. De er begge aktuelle med nye værker - Seimi Nørregaard udstiller for øjeblikket performanceinstallationen "Væggene har ører" på Overgaden. Og Gitte Broeng er aktuel med digtsamlingen "Interiør".
I andet set præsenteres to forfattere fra forlaget Anblik: Mads Eslund læser digte op fra "Stærkt røde søkker til slidte blå jeans" (2005), og Kasper Nørgaard Thomsen læser op af sin to-bindsroman "Malonecity", der udkommer 14. december.
Der er mulighed for at købe hjemmelavet mad og kigge nærmere på caféens eksklusive bogsalg, og måske købe en boggave til sig selv eller sin nærmeste. Maden serveres fra kl. 19, og kunstnerne går på scenen omkring kl. 20.

tidligere på aftenen/sen eftermiddag den 7. december læser jeg op til en fernisering somewhere i indre by, tror jeg. det ved pablo lidt mere om - konkret info, når jeg har snakket med ham.

in your face audiopoesi - maskeforbudet trodset

in your face audiopoesi - maskeforbud trodset



thomsen, teaser: malonecity 1 + 2

Efter en rockkoncert med det irske band The Pogues deporteres et vist antal danskere fra København til Albanien. I det Europa, som romanen præsenterer, har man indrettet Albanien som en andenrangs nation, hvor Nordeuropas uegnede sendes til. Dette følge kaldes Pelotonen, der kommer til at optræde som en slags hovedperson i romanen. Fortællingen om Pelotonen kombineres med diverse sidefortællinger, bl.a. en historie om en efterladt dreng i en bunker og en anden om to brødre, hvis skæbne afgøres af Pelotonen. Fortællingen finder sin slutning i Albanien, hos Krankenheimer, der dels afventer Pelotonen, dels kommenterer, hvad han oplever med to albanske stammer, Gegerne og Toskerne.

    En anden hovedperson i denne fabulerende dobbeltroman er sproget. Via en sproglig odysse gennem diverse erfaringsområder veksler sproget mellem opløsning og modstandsdygtig latter. Det overordnede opgør, romanen forsøger, er således en udflugt fra den tragiske til den komiske livserfaring.

 

 


anblikfest og reception den 14. december!

Torsdag den 14. december udkommer Kasper Nørgaard Thomsens dobbeltroman Malonecity på Anblik. Det skal fejres! Der er reception for bogen – og festlir for Anblik i det hele taget – samme dag på Apparatet, Nørrebrogade 184 (i kælderen) fra kl 16. 00

 

Kig forbi og drik en øl eller flere. Det er muligt at fejre og købe og kigge i Kaspers bog og i andre af forlagets udgivelser, bl.a. det helt nye nummer af tidsskriftet Ildfisken, som kommer på gaden den 1. december.

 

Der er gratis øl til de første 200! Sæt kryds i kalenderen. Vi glæder os til at se en masse venner og søde og kloge og smukke folk.

 

Bedste hilsner, Anblik

 

 

 

 

 

 

NB! Allerede den 7. december kl. 20 kan du høre Kasper læse op til litteraturcafé på LiteraturHaus, Møllegade.

 

 





åh, bonnieprinsen! - no bad news

... something bad happens and a lot of people go bad themselves that´s how awful it is turning half the heart into something hard and dark and she had to bring here this ...

electronic poetry center goes scandinavian

THE EPC SCANDINAVIAN PORTAL is a project dedicated to enriching contacts and exchange between the innovative writing communities in Scandinavia (Finland, Sweden, Norway, Denmark, Iceland) and the English speaking countries, primarily the US. - fantastisk fint! se mere på www.nypoesi.net 



nyt fra anblik, ildfisken og thomsen er tilbage!

Vokseværk! Tidsskriftet Ildfisken er tilbage – federe end nogensinde – med en ny redaktion. Ildfisken udgives nu i samarbejde med Anblik.

Fredag den 1. december udkommer tidsskriftet Ildfisken med dobbeltnummeret 35/36, i et opdateret og lækrere udstyr, tykkere end de sidste fire numre tilsammen og med en helt ny redaktion. Læs meget mere om Ildfisken.


Malonecity! Næste udgivelse fra Anblik bliver Kasper Nørgaard Thomsens fantastiske dobbeltroman Malonecity, der udkommer den 14. december 2006. Der vil snart være mere at læse om udgivelsen og forfatteren på Anbliks hjemmeside.

 

 

Læs mere om forlaget, udgivelserne og følg med i de seneste udviklinger på www.anblik.dk.

Spørgsmål, ris og ros til forlaget og hjemmesiden kan sendes til [email protected].

Til- og framelding fra mailinglisten via Kontakt på anblik.dk eller ved mail til [email protected]. Skriv 'tilmeld' eller 'afmeld' i emnelinien.

Anden kontakt til forlaget ved mail til [email protected].


livstyveri på bloggen - crazy story, som jeg nu stjæler

111.000 hits var for fristende


22. Nov 2006 01:48, beologen

Der er sket noget opsigtsvækkende i den danske blog-verden.

Den 36-årig kvindelige blogger Anja 'Cockiedulle' fra Nordjylland har stjålet ca. 25 historier fra en anden blogger og kopieret dem over i sin egen blog, som om hun selv havde oplevet vedkommendes forelskelser, oplevelser, familiekomsammen osv.

Måske for at hendes læsere skulle synes hun levede et endnu mere fantastisk liv end hun selv kunne præstere?

Livstyveriet blev opdaget og nu gløder debatten på hendes blog.
Den blev startet i oktober i år og har allerede over 111.000 hits.

 

 

Hun har angiveligt før blogget hos URBAN, men først efter skiftet til TV 2 Blog og fupnummeret kom der for alvor gang i den blonde fortællerskes besøgstal.

Spørgsmålet er om Anja 'Cockiedulle' og hele hendes liv og tyveriet er en bevidst reklamegimmick. Et fiktivt ungdomsliv (lonelygirl15/Bree) er tidligere blevet afsløret på den internationale videoblog YouTube efter ikke færre end 20 millioner hits.

Jeg synes det er sørgeligt og tidstypisk at nordjyske Anja 'Cockiedulle' faldt for fristelsen - men mon ikke der fortælles en og anden røverhistorie når folk mødes IRL?

 

 

 

 


altmuligt klubbens avis

hed et blad som cyf startede i 1973 med sin søster. her begyndte det hele (-:

ebbensgaard og eslund kaster lys og sovs over blogs i det såkaldt litterære miljø. det er midteropslaget i dagens politiken bøger. der er en feature og tre snapshots, fra dennis, jens jacob og beckwerkets blogs.

nye rør, koncert og pladerelease i morgen

lørdag aften er der lyd + litteratur koncerter i viborgs ny teater. koncerterne fejrer udgivelsen af "audiopoesi" - en cd-antologi med samarbejder mellem forfattere og musikere. "audiopoesi" udgives af nystartede geiger records.

arrangementet begynder kl 20 - kom og hør:

morten søndergaard + schweppenhäuser/thomsen
mikkelmodulerermarius
janus kodal + turbulens
nye rør

"audiopoesi" kan købes i butikkerne, går jeg ud fra. i hvert fald via www.husetsforlag.dk. check www.lips. for mere info om lyd + litteratur 5 festivalen.



fjerde indstilling til montanas litteraturpris

Mette Moestrups kingsize, hendes tredje digtsamling, er en righoldig bog, en smuk og meget generøs digtsamling, et intelligent, viltert og anfægtet værk med hilsner til litteratur, billedkunst, mytologi og aktuelle samfundsforhold. Moestrup er en intellektuel digter, som formår at sætte viden, belæsthed og engagement i spil på en legende og udfordrende måde. Digtene er pågående og sarkastiske og til tider herligt vulgære, nærværende og sarte, indsigtsfulde og konsekvent tematiserende.

kingsize består af flere teksttyper, som nærmest samler sig til et tankesæt. Der er digte og længere digtforløb, talkshows og såkaldte ”touchpoems” med forbillede i Yoko Ono, readymades, optegnelser og fragmenter.

Omdrejningspunkterne er bl.a. køn, etnicitet og oprindelighed. Teksterne inkorporerer politisk samtid og litterær og historisk bagage. De påtager sig et stof, f.eks. fragmenterne fra Knud Rasmussens overleverede leve- eller taburegler fra Grønland, adglerneq, som i en slags oversættelse bliver skrevet sammen med et personligt, privat univers. Udfordringen i dette tilfælde er at skrive over tema uden at ”kolonialisere” det – at skrive om det fremmede uden at gøre det fremmede hjemligt, identisk. At kunne forholde sig til noget uden at reducere og udvande. Moestrup interesserer sig helt enkelt for, hvordan noget hænger sammen med noget andet, og det demonstrerer hun på den mest overbevisende måde i sin bog, med poetisk power og finesse. kingsize er en original og meget ambitiøs digtsamling.

 


peter hagmund svarer

Til Morten og Eslund: Ja, det er godt, men problematisk med billig arbejdskraft. Vi kunne udkomme hver eneste dag med gratis anmeldelser fra nogle af de mange ledige akademikere, der henvender sig med mellemrum for at komme til at skrive i Fyens Stiftstidende. Men det gør vi ikke. Tværtimod ser vi det som en pligt at være med til at uddanne og kvalificere unge anmeldere, så de netop kan gøre sig gældende blandt landets betalte anmeldere.

Forresten er det ikke omkostningsfrit for avisen at hyre disse anmeldere. Vi har allerede brugt og kommer til at bruge rigtig meget arbejdstid (lig med penge) på at evaluere og efterkritisere anmeldelserne.

Til Susanne: Ja, avisen skal forme anmelderne, ligesom anmelderne via sine anmeldelser skal være med til at forme avisen. Selvfølgelig skal anmelderen være uafhængig, det er vi ikke uenige om, men jeg er dybt uenig i, at det kun kan ske, hvis man er "tættere på litteraturen end på journalistikken". Det er som regel journalisterne, der har sans for, hvad læserne vil ha' - ikke litteraterne.

At beskylde de nye anmeldere, vi har hyret ind, for at være "nisser, der springer rundt", synes jeg, er under lavmålet.

Læs i øvrigt den fortsatte debat på min blog.



cph:dox

jeg så "hamburger lektionen" i dag i cinemateket. en meget speciel dokumentarfilm, som er en slags rekonstruktion af nogle taler, som hamburg-imamen mohammed fazazi holdt i begyndelsen af 2000 i al qud moskeen i hamburg - den moske, som flere af world trade center selvmordspiloterne, bl.a. mohammed atta, ofte besøgte.
det er på mange måder den hårdeste film, jeg har set - i 2,15 timer sker der ikke andet end, at en mand læser op af en udskrift af to fazazitaler siddende på en stol i et helt neutralt rum. der sker ikke en skid andet. han læser bare op på tysk, og så er der engelske undertekster. det er umuligt at fastholde koncentrationen gennem hele filmen, og det er virkelighed en udfordring at blive siddende. de fleste forlod ret hurtigt salen.
men der var noget dan farell, the inkblot record over filmen, eller kenneth goldsmiths komplette afskrift af et eksemplar af new york times (kan ikke huske, om det var den avis). det tænkte jeg på, måske er det helt far out. eller warhols empire. hardcoredokumentation.

instruktøren, romuald karmaker, har tidligere lavet en lignende film, hvor en 3.5 timers tale af heinrich himmler er rekonstrueret. "hamburger lektionen" spiller igen den 17/11 (mød instruktøren) og 19/11. jeg ved ikke, om dette skal læses som en anbefaling eller en advarsel. 

the true wheel - "vi er 801", hurra for det (eno(rm fryd))

We are the 801,
We are the central shaft
And we are here to let you take advantage
Of our lack of craft:
Certain streets have certain corners
Sooner or later, we'll turn yours

We are the 801,
We are the central shaft
And thus throughout two years
We've crossed the ocean in our little craft (Row! Row! Row)
Now we're on the telephone,
Making final arrangements (Ding! Ding!)
We are the 801, we are the central shaft

Looking for a certain ratio
Someone must have left it underneath the carpet
Looking up and down the radio
Oh-oh, nothing there this time
Looking for a certain ratio
Someone said they saw it parking in a car-lot
Looking up and down the radio
Oh-oh, nothing there this time
Going back down to the radio
Oh, oh - oh, oh - oh, oh - here we go!

We are the table, the captain's table
Let's get it understood, let's get it understood
We are the losers, we are the bruisers
Let's get it understood, let's get it understood
We are the diners, the final diners
Let's get it understood, let's get it understood
Most of us tinkers, some of us tailors,
And we've got candlesticks, and lots of cocktail sticks
We saw the lovers, the modern lovers
And they looked very good, they looked as if they could
We are the neighbours, the nosy neighbours
We think just like we would, we think just like we should.

Oh, oh oh oh oh-oh-oh-oh, oh-oh-oh-oh-oh-oh-oh-oh, oh-oh oh-oh, oh-oh-oh-oh-oh-oh-oh-oh-oh

 


kommentarresume: er mattesen virkelig pist væk? any news?


Postat av: CYF

Jeg giver dig ret. Det virker for godt til at være sandt.

Postat av: eslund

ja, jeg forestiller mig at højholt har efterladt en (fnisende) instruktion til lanceringen af bogen. den skal mytologiseres ligesom auricula, og BUM, lige pludselig dukker den op på et loft hos en forfatterkollega oder sowas. laugesen har stjået noterne!
tonen i artiklen er for kuriøs på en måde. historien er for oplagt simpelthen. selv nyhederne bragte historien i går, jeg så det ikke selv, men pasternak var på skærmen.

skal vi ikke selv iværksætte en grundig eftersøgning rundt om damhussøen - overskriften i politiken vil lyde: "forfattere i hobetal finkæmmer busk og skjul". måske finder vi også noget naziguld...

Oct 26, 2006 @ 1:43:38 PM
URL: http://www.eslund.blogg.se
Postat av: jesper e

Det var Blendstrup! Han ville bare have en pølsemad.
http://www.poesi.dk/

Oct 26, 2006 @ 9:55:38 PM
URL: http://ladidacore.blogspot.com
Postat av: Peter H. Olesen

I min nye bog har jeg ladet Højholt genopstå som en lærke. Men denne historie er sgu bedre. Og synet af den samlede danske forfatterstand med lys og lygte - og waders - på jagt omkring Damhussøen vil forfølge mig i lang tid fremover. Gør det!

Oct 28, 2006 @ 1:23:06 AM
Postat av: cp

man kan stadig se DR.TV-indslaget på ww.dr.dk under tv-avisen kl 21.00 onsdag d. 25/10...
det virker sgu da troværdigt, hva? De er rendt med boks og det hele!!!

Nov 10, 2006 @ 12:22:31 PM
Postat av: eslund

"vind boxen" med keld heick vender tilbage helt litterært i prime time eller som et usmageligt intermezzo i smagsdommerne.
eller højholts forsvundne manus dukker pludselig op i en kuffert i "deal/no deal."

Nov 10, 2006 @ 12:40:31 PM
URL: http://www.eslund.blogg.se


peter hagmund, kulturredaktør, fyens stiftstidende:

Vi har startet et (tror jeg) ret unikt projekt her på redaktionen.

Vi har nemlig hyret en flok unge anmeldere - den yngste er bare 20 - som fremover skal anmelde bøger i Fyens Stiftstidende side om side med vores faste anmeldere. 

Forskellen på de nye og de gamle er, at de nye unge anmeldere ikke får penge for anmeldelserne. I stedet får de en grundig efterkritik af hver eneste anmeldelse, de leverer.

Vores intention er at finde og udvikle disse nye anmelderspirer til at blive fuldgode anmeldere, der kan konkurrere med landets andre anmeldere fra andre dagblade. Vi ser det som et udviklingsprojekt, hvor avisen satser ressourcer (bl.a. i form af min og Fyens Stiftstidendes bogredaktørs arbejdskraft) på at skabe nye danske anmeldernavne, der kan vandre fra os og ud i landets andre aviser og medier om nogle år.

Vi havde i foråret opslag ude på Syddansk Universitet og fik her en fantastisk masse ansøgninger. Blandt de virkelig mange gode ansøgninger valgte vi 10 ud, som nu er taget ind som vores anmelderspire-hold.

De første anmeldelser fra de nye anmeldere er allerede tikket ind på vores lagre. I løbet af kort tid vil de kunne læses i Fyens Stiftstidende - men naturligvis først, når de har været efterkritiseret og eventuelt er blevet omskrevet.


isfahan 90210

- Thomas! I shouted, and he turned around and saw me sitting there in a car with three beautiful Iranian girls, and I was so proud that I could faint, - Thomas I shouted, and laughed like a jester, and the three girls screamed, and he came slowly, almost lazily, hands still deep in his pockets towards the car, and the girls didn't even look at me, no, not any more, – Nielsen?! he said, smiling, as if caught by surprise, and for a moment I think he was even looking at me, - Nielsen?! he said and bowed down, hands still in his pockets, - hi! he said to the girls, just a deep, smooth - hi! that was all, and the girls started screaming.

"gud bevare danmark"

Vi former stavene til smil
og håber ordene vil smage
vi er folkets elskere
og vi elsker at behage (åhihyeah)

Vi folder tusinde lemme ud
og trækker løfterne tilbage
vi er folkets elskere
og vi elsker at behage (uhåhuhyeah uhåhuåhuhyeah)

(åh åh) Elsk vores show, som vi elsker os selv (uhåhihyeah)
(åh åh) elsk for os alle for vi tænker kun på fisse (åhyeah)
elsk det sidste skrig, fra en ny collection
af vampede bomber klædt af til hver en tid
og af hvem som helst på alle mulige måder

Vi er er folkets elskere
og vi elsker at behage

- fra samme tv2-plade (faktisk nummeret inden rundfunk freie europa), meget mere dystert, men ligeså blæret pop! den sidste del af tredje strofe kan ikke høres rigtigt - der går sproges i opløsning.


"verden er vidunderlig"

Iss bin zu Hause und iss liebe diss (åh jah)
Iss bin zu Hause an der Eben Ezer
Iss bin zufrieden und iss liebe diss (åh jah)

Iss bin nischt gern wo iss herkomme
Iss bin nicht gern wo iss hinfahre
Iss bin nischt über und iss bin nischt unter

Iss bin zu Hause und iss liebe diss (åh jah)
Iss bin zu Hause an der Eben Ezer
Iss bin zufrieden und iss liebe diss (uh åh yeah, uh åh yeah, åh åh yeah ih åh ... )

Durch für gegen ohne wieder um
Herr Lehrer kommen Sie mal?
Durch für gegen ohne wieder um

Iss bin zu Hause und iss liebe diss (åh)
Iss bin zu Hause an der Eben Ezer
Iss bin zufrieden und iss liebe diss (åh jah)

Iss bin zu Hause und iss liebe diss (åh åh)
Iss bin zu Hause an der Eben Ezer
Iss bin zufrieden und iss liebe diss ((uh åh yeah, uh åh yeah, åh åh yeah ih åh ... )

- blæret poplyrik, fra tv2´s anden plade - verden er vidunderlig (1982). nummeret hedder rundfunk freie europa, tekst efter bertholt brecht. jeg synger den ofte, når jeg er i herligt humør. de "forkerte" udtaler af ich og nicht - love it! durch für gegen-sekvensen er selvfølgelig sunget af et børnekor...


i formiddags blev saddam hussein dømt til døden

han skal hænges. slynglen skal klynges op - good old american style. er det retfærdigt at dømme et menneske til døden? er det en civiliseret måde at udøve straf på? det er indiskutabelt, at saddam er skyldig i massemord, men bør man som dommer ikke vise et bedre eksempel? 

grethelise holm, politiken søndag: skiderikker og stortabere (uddrag)

"Det er uhyre vanskeligt for kvinder at kvalificere sig til ledende eller indflydelsesrige stillinger i medierne. Det kan enhver se. 

Men – jeg har med stadig stigende forbløffelse også gjort den iagttagelse, at det praktisk taget er umuligt for mænd at diskvalificere sig til samme type stillinger. Og måske skulle man prøve at nærme sig ligestillingsproblemet fra den vinkel. At mænd ikke kan diskvalificere sig til de ledende og indflydelsesrige stillinger i medierne, vil jeg belyse med nogle eksempler fra det virkelige liv. Hermed bryder jeg et tabu og sårer nogle sarte sjæle, men det får så være.

Første eksempel er Ekstra Bladets chefredaktør, Hans Engell. Han var oprindelig uddannet journalist, men gjorde sig aldrig bemærket som sådan. Han gik i stedet ind i politik og var i korte perioder konservativ minister. Hans daværende chef, Poul Schlüter, har ikke meget pænt at sige om hans indsats (i portrætbog fra 2006). Op gennem 1990’erne gjorde Hans Engell sig nemlig – ifølge mange kilder – mest gældende som en hensynsløs og intrigant drukmås, som var stærkt medvirkende til, at Det Konservative Folkeparti blev slået i stumper og stykker på grund af magtkampe. Det hele kulminerede, da Hans Engell i 1997 – i fuldskab – torpederede en betonklods på motorvejen og måtte forlade dansk politik.

Det siges, at vi kvinder skal lære at ’netværke’ for at få de gode stillinger, og jeg vil af mit hjertes naivitet gerne spørge bestyrelsen for Politikens Hus: Hvad er det for et mandligt netværk, som opsamler en falleret og fordrukken konservativ politiker for at gøre ham til chef for et af Danmarks største dagblade? Jeg forstår det simpelthen ikke. Det forholdt sig jo ikke sådan, at Hans Engell nogensinde havde gjort sig gældende som journalist eller havde erfaring med dagbladsdrift overhovedet. Og man ville umiddelbart forestille sig, at det ville ’trække ned’ i kvalifikationerne hos en potentiel leder, at han havde ødelagt og splittet sin tidligere gruppe med magtkampe og intriger? 

Men nej, mænd kan ikke diskvalificere sig. Og kvinder kan ikke kvalificere sig til de betydningsfulde stillinger i medierne.

Mit andet eksempel er tidligere chefredaktør på Ekstra Bladet, nuværende formand for Litteraturudvalget under Kunstrådet samt kultur- og debatskribent på Berlingske Tidende, Claes Kastholm Hansen. Claes Kastholm Hansen har en lang og kulørt historie, så jeg springer ind dér, hvor han er blevet chefredaktør på Ekstra Bladet i slutningen af 1990’erne.

Som sådan blev han gennem et par år berygtet for at hærge redaktionen og sine medarbejdere med alkoholisk storhedsvanvid, en karakterafvigelse, der manifesterede sig ved, at han verbalt hånede og nedgjorde alt og alle – samtidig med at han utrætteligt lovpriste sin egen genialitet. På et tidspunkt slog ordene ikke til, da han ville udtrykke sin foragt over for en medarbejder. Derfor tog han sine bukser af og sked rundt omkring på den pågældendes kontor, hvorefter han tørrede røv i gardinerne. På aftenens rundtur i huset hånede han de medarbejdere, som han stødte på, og en kvindelig medarbejder i redaktionssekretariatet fik en omgang, som i mere snerpede kredse nok ville være blevet opfattet som sexchikane. Politikens Hus er rummeligt, men chefredaktørens skideri var dog for grænseoverskridende, så Claes Kastholm Hansen måtte forlade sin stilling. Adskillige medarbejdere jublede af lettelse over hans afgang, og der gik ikke et døgn, før historien var kendt i alle byens bladhuse.

Ingen havde fantasi til at forestille sig, at Claes Kastholm Hansen kunne vende tilbage til en position som magtfuld medie- og kulturperson. Men det kunne han. Han blev nemlig først samlet op af Berlingske Tidende – og derefter af kulturministeren!

Det er småt med kulturpersoner på højrefløjen, så på Berlingske Tidende besluttede man sig for at se gennem fingre med fortiden, da Claes Kastholm Hansen efter at være blevet smidt ud af Politikens Hus afslørede sig som stærkt borgerlig. I stedet for at skide i gardinerne på Rådhuspladsen begyndte han så at lukke lort ud i Groft Sagt-spalten i Berlingske Tidende.

Og her fik kulturministeren øje på ham.

Man kan om Claes Kastholm Hansen sige, at han i udtrykkets mest bogstavelige betydning ikke er stueren, og den slags har regeringen en vis erfaring i at samarbejde med. Så da kulturminister Brian Mikkelsen i 2003 oprettede det nye Kunstråd, udpegede han skiderikken fra Pilestræde som medlem af den fine forsamling – og Kastholm Hansen blev desuden formand for det litteraturudvalg (under Kunstrådet), som årlig fordeler 22 millioner kroner til forfatterne. Det er betegnende, at der kun sidder én kvinde som medlem af dette fempersoners litteraturudvalg. Statens officielle politik er ligelig kønsfordeling i råd, nævn og udvalg, men ak, det er så svært at finde kvalificerede kvinder!

Til gengæld kan mænd ikke diskvalificere sig – uanset hvor meget de skider på andre eller andres kontorer."

 

 


 

 


audioPoesi - så er der snart skive

fra www.lips.dk

 

 

 

Fænomenet Lyd+Litteratur rykker videre til Viborg, hvor Center for Crossart i samarbejde med Litteraturen på Scenen og Geiger præsenterer en række kunstnersamarbejder fra krydsfeltet mellem lyd og litteratur. Der vil desuden være release på den første antologi med lyd og litteratur på dansk grund, under titlen "audioPoesi - en antologi", som udgives på det nystartede pladeforlag Geiger Records, og er blevet til i samarbejde med Center for CrossArt.

 

 

 

I Viborg d. 18/11 kl. 20:00 spiller

 

 

 

Morten Søndergaard og Schweppenhäuser/Thomsen

Janus Kodal og Turbulens

MikkelModulererMarius

Forgetting Feet

Nye Rør

Jomi Massage og Anne Lise Marstrand-Jørgensen.

 

 

 

Viborgs Nye Teater, Viborg

Entré 50 kr.

  


dokumenteret: iran invaderet

dokumenteret: iran invaderet



her går mr. altheimer og mr. niiiiiiiiielsen i land i bandar abbas, iran. landjordsinvasionen er i fuld gang, følg med på www.thomasandclaus.blogspot.com, der er et link ude til højre

på tues blog har der været en kort diskussion af beckwerkets bogafbrænding på lab. er beckwerkprojektet blevet for meget og medieliderligt? er cb-n (1963-2001) bare en happeningklovn og kritikerdarling? 
herfra er der håndtegn og respekt!

tredje kandidat til montanas litteraturpris

Priskomiteen bag Montanas Litteraturpris har som det tredje af i alt seks værker fra 2006 indstillet Knud Romers roman 'Den som blinker er bange for døden'. Her følger motivering for indstillingen: Den som blinker er bange for døden er en heftig og gribende debutroman om forfatterens utrolige dansk-tyske slægtshistorie, om en usædvanlig mor, der forgudes, og om tyskerhadet i en dansk provinsby i efterkrigstiden. Det er en fortælling, der langsomt og sikkert åbner sig. Gennem en drejescene af sætstykker åbenbares familiernes skæbne, og vi får lidt efter lidt hele spektret fra neurotisk selvødelæggelse til grum chikane, forfølgelse og død. Romanen er mættet med detaljer og kolorit, drevet frem af hævnlyst, skrevet med vrede, privat patos og nerve og fortalt næsten som en skrøne med behørige overdrivelser og litterær dobbeltbund.


det imperative futurums participium passiv

"Hvilken tid vil du gerne leve i?
- Jeg vil leve i det imperative futurums participium passiv, i "det som bør finde sted".
Så kan jeg ånde. Så kan jeg være glad. Der findes en højere ære, en bereden basmac-ære. Derfor holder jeg så meget af det ærefulde latinske "gerundiv"; det er verbet til hest.
Da den latinske genius endnu var ung og grådig, skabte den en form for imperativ verbal drift som prototype for hele vor kultur, ikke blot "det som bør være", men "det som bør prises"; laudatura est - den som glæder...
Denne tale holdt jeg for mig selv, mens jeg red over Alagez´ naturlige grænser, over nomadernes vældige græsgange.
I Erevan rejste Alagez sig for mit blik som "goddag" og "farvel". Jeg så dens snedækkede kam tø bort, dag for dag; i godt vejr, og især om morgenen, fik de stejle skråninger farve og knasede sprødt, som ristet brød.
Og jeg mærkede dets dragning, tværs gennem morbærtræerne og hen over de jordfarvede hustage."

af alagez, osip mandelstam - rejse til armenien.

det possessive pronomens forfald?!

gaston bachelard: lysets flamme (kap. V, I, lyset fra lampen)

"Det er det langsomme liv, som den oplevede omgang med de fortrolige genstande fører os til. I deres nærhed fanges vi af et drømmeri, der har en fortid, og som alligevel hver gang genfinder sin friskhed. De genstande, der opbevares i "tingeriet", dette trange museum for ting, man har holdt af, er drømmeriets talismaner. Man fremmaner dem, og straks, blot takket være deres navn, går man i gang med at drømme en meget gammel historie. Således er det også en drømmeriulykke, når navnene, de gamle navne kommer til at skifte genstand, at knytte sig til noget helt andet end den gode gamle ting fra det gamle tingeri! De, der levede i sidste århundrede, siger ordet "lampe" med læber, der er forskellige fra læberne i dag. For mig, orddrømmeren, er ordet mere grinagtigt. Pæren vil aldrig kunne blive tilstrækkelig fortrolig til at modtage det possessive pronomen*. Hvem kan i dag sige: min elektriske pære, som man engang sagde: min lampe? Åh, hvordan fortsætte med at drømme i denne de possessive pronominers forfald, disse pronominer, der så stærkt udtrykte vor omgang med genstandene.
   Den elektriske pære vil aldrig give os de samme drømmerier som den levende lampe, der med sin olie skabte lys. Vi er trådt ind i det administrerede lys´ tidsalder. Vor eneste opgave er at trykke på kontakten. Vi er nu kun det mekaniske subjekt for en mekanisk gestus. Vi kan ikke bruge denne handling til med berettiget stolthed at konstituere os som subjekt for verbet at tænde.

(...) 

*Jean de Boschère beskriver med en hurtig sarkasme en scene, hvor det i stedet for et vågeblus er en "elektrisk pære", der ærer Jomfru-figuren. Er vågeblusset måske ikke et blik: "Et vågeblus burde brænde i sin olies sorte øje" (jf. Marte et l'engagé, s. 221). Den elektriske pære har ikke noget blik." 


- spacet, men også på en måde en ret fin tekst. somehow fik den mig til at tænke på to smukke tekster af francis ponge (det kan jo ske):


"Stearinlyset

Natten giver undertiden næring til en enestående plante, hvis glød opløser møblerede rum i skyggemassiver.
   Dens guldblad holdes upåvirket fast i fordybningen af en lille alabastsøjle ved hjælp af en kulsort stilk.
   De sølle natsommerfugle bestormer hellere dén end den alt for fjerne måne, som får skovene til at fordampe. Men de bliver straks forbrændt eller udmattet af kampen og dirrer alle på kanten af et vanvid, der næsten får dem til at stivne.
   Med sit flakkende skær hen over bogen og bratte udsondring af særprægende røgskyer opmuntrer stearinlyset imidlertid læseren - og bøjer sig derpå over sin underskål og drukner i sin føde."


"Ilden

Ilden laver en inddeling: først bevæger alle flammerne sig i en eller anden retning...
   (Ildens gang kan kun sammenlignes med dyrenes: den må forlade ét sted for at indtage et andet; den går på samme tid som en amøbe og som en giraf, rykker med halen, slæber på fødderne) ...
   Så, mens de metodisk angrebne masser synker sammen, bliver de gasser, der udsendes, lidt efter lidt forvandlet til én stor affyringsrampe for sommerfugle."


- nu hvor jeg er i det temperament, så lad mig anbefale at læse æblefar abildgaard nielsens tekster i det nye nummer af bogens verden. de er skide gode. nb! der skulle ikke have stået "tre tekster til tranströmer", det er en redaktionsfejl - teksterne er ikke en hyldest - ligesom teksterne ikke skulle have været nummererede. men se bort fra det. teksterne er, som de skal være - og spændende! han læser i øvrigt op på the lab i morgen kl 20.