Lidt om Tekstallianse og den slags





Nu er det næsten en uge siden, jeg kom hjem fra Tekstallianse i Oslo. Tak for en fin - men dyr, hold kæft, hvor er det dyrt i Norge - weekend. Det var interessant og imponerende at se Oslo Litteraturhus, som er meget etableret og vel mest af alt ligner filmhuset i Kbh - både på godt og ondt. Der er flotte faciliteter, huset er stort og drives professionelt, men det er også lidt fimset eller kulturinstitutionsfælt på samme måde som museumsbutikker er fæle og alt for nipsede og hattedameagtige. På Afsnitp skriver CYF nogle ting om Litteraturhuset i Oslo - jeg er enig.

Anyway, det var ikke det, jeg ville skrive om - jeg ville egentlig kommentere lidt på, hvordan programmet for Tekstallianse var skruet sammen. Det, jeg vil skrive om Tekstallianse, gælder også for programafviklingen af Verbale Pupiller i Århus sidste efterår.

Jeg synes, at oplæsnings- /præsentationsdelen af programmet hænger dårligt sammen med bog-/tidsskriftsmessedelen. Særligt når de to dele afvikles i to forskellige lokaler, som det skete på Tekstallianse. Det er ikke muligt at høre oplæsninger og præsentationer, når man skal sidde og "passe" sin bod. Det er desuden ærgerligt, at man skal sidde så meget bag et bord og vente på at sælge, det er ærgerligt, at alle sidder ved deres stand - det gør det hele lidt GENERT, tilbagetrukket og privat, og det er vel ikke hensigten. Man har lyst til at smide de borde ad helvede til og komme hinanden ved, som man siger (-:

Kunne man ikke forestille sig, at man startede programmet hver dag med - lad os sige - 4-5 timers oplæsninger/præsentationer (inkl. pauser), som alle deltog i/hørte, og derefter gik alle så ned i et andet lokale til en mere uformel receptionsagtig del, hvor man kunne gå rundt og snakke, kigge på og købe bøger, tidsskrifter osv. Jeg savner et fælles fokus, som kunne komme af, at alle havde oplevet de samme ting fra scenen og derfor havde de samme udgangspunkter for diskussioner. Jeg ville garanteret købe flere ting, hvis jeg lige havde hørt den og den forfatter, som var fed. Jeg ville købe de bøger, jeg havde hørt gode ting fra, og jeg ville kunne formaste mig til at tale ørerne af vedkommende over en god øl bagefter.

Personligt var det lidt frustrerende at optræde for en temmelig lille flok (respekt dog til dem, der mødte op), når man vidste, at der gik mange rundt i huset, som ligeså godt kunne sidde i oplæsningssalen. Måske bliver det hele ufokuseret af, at der er for meget på programmet? Hvorfor ikke i stedet skære lidt ned og intensivere? Det er ærgerligt, at man får den der lidt slappe følelse, synes jeg.

Giver det mening, eller er jeg helt galt afmarcheret?


Som om det var 80´erne, næsten






Portræt af bloggeren som ung mand






Hurra og suk


Hurra for Bukdahls fine omtale af Ildfisken 39 i Weekendavisen - det er ikke en selvfølge, at tidsskrifter får omtale i aviserne, og det er en meget positiv omtale i dette tilfælde. FEDEST! (Må jeg benytte lejligheden til at gejle over et fint og big up-agtigt trut fra Anne-Marie Mai på Ildfiskens fjæsbogside.)

Men også et stort SUK: Det er nu en uge siden, at Kasper Nørgaard Thomsens Idioteque udkom på Anblik, og der har ikke været en eneste anmeldelse eller omtale i aviserne. Det kan jeg ikke forstå. Jeg håber ikke, at bogen lider samme skæbne som Lene Asps Strømme, som kun fik en enkelt anmeldelse - og det i Nordjyske Stifttidende. Lene, som vandt Bukdahls Bet i 2007. I don´t get it. I just don´t get it.

Der kommer lidt om Tekstallianse om et par dage, tror jeg ...


Reception for Idioteque






Kasper holder reception for sin nye roman Idioteque på fredag den 22. kl 17-22 på Café Funke, Sankt Hans Torv. Bogen udkommer på dagen og kan købes til receptionen. Håber vi ses.


Diwan 27 - Ekelöf


                                                                            ayíasma
Den svarta bilden
under silver sönderkysst
Den svarta bilden
under silver sönderkysst
Under silvret
den svarta bilden sönderkysst
Under silvret
den svarta bilden sönderkysst
Runt kring bilden
det vita silvret sönderkysst
Runt kring bilden
själva metallen sönderkysst
Under metallen
den svarta bilden sönderkysst
Mörker, o mörker
sönderkysst
Mörker i våra ögon
sönderkysst
Allt vad vi önskat
sönderkysst
Allt vad vi inte önskat
kysst och sönderkysst
Allt vad vi undsluppit
sönderkysst.
Allt vad vi önskar
flerfaldiga gångar kysst.