Lukket her




Men åben
et andet sted.


Lies ("lyv" i hver sætning)


I am in New York in a cow's head.
I am still in New York in a cow's head.
I am still in New York in a cow's head.
Now I'm in New York in af flower.
I'm now in New York in a cow's head.
Now I'm in Spain taking af bath.
Now I'm in Spain taking a bath tub.
Now I'm in New England eating my friend in the bathroom.
Now I'm still in the bathroom eating my friend but I'm on a cow.
Now I'm in New York in a cow's head.

*

I am grass as green as can be.
I am in a tree on a leaf.
I am in New York on a flying blueberry.
Mud is pretty.
Rain is ugly.
I am on a vine.
I am snow in Spain.
I am rain in Spain.
I am the sun in Spain.
I am a cloud in Spain.
I am in Spain.
I am Spain.

- Marion Mackles, 4th grade, Public School 61
fra Kenneth Koch: Whishes, lies and dreams - Teaching children how to write poetry


Poems using spanish words


When they told me I was going to España
My corazón turned amarillo
I was in the plane
I could see the estrellas
It was so triste
Those stars were all alone
But it was beautiful
Because the noche blended in with them
I started reading a book called Mickey el Ratón
After I got to España I went to a rodeo
I saw a lot of caballos
They were just in red and looked like a manzana
I looked up at the cielo
It was going to rain
I saw the perro eating a guineo
Then I went to Argentina
I knew there was going to be muerte
So I went home
When I got home I didn´t say a palabra of what I had done
Anyway my heart was so red and sweet I named it a manzana.

- Ivette Perez, 6th grade, Public School 61
fra Kenneth Koch: Whishes, lies and dreams - Teaching children how to write poetry


Lædersvinets Kulturbibliotek 2




Gunnar Ekelöf: Virkelighedsflugt - En outsiders veje, prosa oversat, kommenteret og annoteret af Karsten Sand Iversen er næste udgivelse i Lædersvinets Kulturbibliotek. Bogen udkommer til februar og er på ca. 350 sider.


Piratoplæsning #8






Sæt kryds i kalenderen! And spread the news (-:

Piratoplæsning #8 afholdes fredag den 12. marts klokken 21.00
Valkendorfs Kollegium, Skt. Peders Stræde 14, 1453 Kbh. K.
Programmet offentliggøres her og på Facebook.

(Fotos pasted fra jenshvass.com)


Ida Marie Hedes debutbog Seancer er kommet fra trykken




- og den er virkelig flot!

Seancer tæller to gange syv prosaforløb. Bogen igennem skabes der nye forbindelser mellem forskellige stofområder, fx spiritisme, arkivteori, teknikhistorie, americana, feminisme, kunsthistorie, industrialisering, apokalypse, opfindelser, aktivisme, film, hjernen, fællesskaber, hallucinationer, steder, ikkesteder, teenagere, sci-fi, tilstande og ikketilstande. Bogen vækker på den måde ellers erklæret dødt, overset eller udgrænset stof til live.


Seancer
af Ida Marie Hede
ISBN 978-87-92117-24-3
2009 - 144 sider - BOGKLUBPRIS 129,- (vejl. pris 199 kr)


Bestil bogen eller

Meld dig ind i Anblik Bogklub, hvis du ikke allerede er medlem.


Udgivelsesdato: 14. januar. Der er reception for bogen samme dag klokken 17.00 på Underwood Ink., Ryesgade 30A, 2200 Kbh. N.


Tag og læs! - Udblik. Dagsprogrammet er klar




Læg mærke til opdateringer og ændringer!

Søndag den 10. januar
15.00-17.00 Ankomst og indkvartering. Kaffe i spisesalen
15.30 Afgang med bus fra Århus H til Testrup Højskole
18.00 Aftensmad (varm)
19.30-20.30 Velkomst i foredragssalen ved kursuslederne
20.30 Aftenkaffe

Mandag den 11. januar
08.00-09.00 Morgenmad
09.00-09.20 Morgensamling
09.30-10.30 Rejsen i ny dansk litteratur. Foredrag ved Dan Ringgaard, lektor dr.phil. ved litteraturhistorie
10.30-11.00 Formiddagskaffe
11.00-11.55 Samtale med Dan Ringgaard
11.55 Fotografering til gruppebillede
12.00 Middagsmad (varm)
13.15-14.00 Rundvisning
14.30-15.30 Hvorfor er en Céline umulig i dansk litteratur? Foredrag ved Uffe Hansen, professor i litteraturvidenskab
15.30-16.00 Eftermiddagskaffe
16.00-17.00 Samtale med Uffe Hansen
18.00 Aftensmad (kold)
19.30 Sangtime ved Jørgen Carlsen, forstander

Tirsdag den 12. januar
08.00-09.00 Morgenmad
09.00-10.00 Præsentation af tre af de nominerede til Montanas Litteraturpris: Mordet på Halland, Enhver betydning er også en mislyd og Føtexsøen
10.15-11.15 Ny litterær offentlighed i Norden. Foredrag ved Audun Lindholm, norsk redaktør og forlægger
11.15-11.30 Formiddagskaffe
11.30-12.30 Samtale med Audun Lindholm
12.30 Middagsmad
14.30-16.00 Panel om tre af de nominerede til Montanas Litteraturpris: Erik Skyum-Nielsen, Jenny Tunedal og Kamilla Löfström (Mordet på Halland, Enhver betydning er også en mislyd og Føtexsøen)
16.00-16.30 Eftermiddagskaffe
16.30-17.30 Panel fortsat
18.00 Aftensmad
20.00 Oplæsning ved Pia Juul, Lars Skinnebach, Lone Aburas, Theis Ørntoft og Pablo Llambías
21.30 Aftenkaffe

Onsdag den 13. januar
08.00-09.00 Morgenmad
09.00-09.20 Morgensamling
09.30-10.30 Nye sætninger. Foredrag ved Mette Moestrup, forfatter
10.30-11.00 Formiddagskaffe
11.00-12.00 Samtale med Mette Moestrup
12.00 Middagsmad
14.30-15.30 Kampen om litteraturerna, litteraturen på andra sidan sundet. Foredrag ved Ingmar Lemhagen, forstander Nordens Folkhögskola Biskops-Arnö
15.30-16.00 Kaffepause
16.00-17.00 Samtale med Ingmar Lemhagen
18.00 Aftensmad
20.00 Koncert. Det yderste hav – Hybridmusik fra Sønderho ved Peter Uhrbrand, Jørgen Bjørslev og Jeppe Brixvold
21.00 Aftenkaffe

Torsdag den 14. januar
08.00-09.00 Morgenmad
09.00-10.00 Præsentation af tre af de nominerede til Montanas Litteraturpris: Yeahsuiten, Kærlighedens veje og vildveje og Alting blinker
10.15-11.15 Tyske sprogbrokker. Foredrag ved Elisabeth Friis, post.doc. ved litteraturvidenskab
11.15-11.30 Formiddagskaffe
11.30-12.30 Samtale med Elisabeth Friis
12.30 Middagsmad
14.30-16.00 Panel om tre af de nominerede til Montanas Litteraturpris: Lars Bukdahl, Susanne Christensen og Thomas Thurah (Yeahsuiten, Kærlighedens veje og vildveje og Alting blinker)
16.00-16.30 Eftermiddagskaffe
16.30-17.30 Panel fortsat
18.00 Aftensmad
20.00 Oplæsning ved Efie Beydin, René Jean Jensen, Christian Dorph og Lars Frost
21.00 Aftenkaffe

Fredag den 15. januar
08.30-09.30 Morgenmad
09.30-9.50.00 Morgensamling
10.00-11.00 Kritikersalon (om Simon Fruelund: Verden og Varvara). Ved René Jean Jensen og Tue Andersen Nexø og Simon Fruelund
11.00-11.30 Formiddagskaffe
11.30 Kritikersalon (om Josefine Klougart: Stigninger og fald). Ved René Jean Jensen og Tue Andersen Nexø og Josefine Klougart
12.30 Middagsmad
15.00-16.00 Afstemning om publikumsprisen
17.00-18.00 Uddeling af Montanas Litteraturpris og publikumsprisen
18.00- Festmiddag og fest!

Lørdag den 16. januar
09.00-11.00 Morgenmad og afrejse – herunder mulighed for at smøre sig en madpakke til hjemturen
10.15 Afgang med bus til Århus. Ankomst Århus H kl. 10.45

*

De nominerede værker blev præsenteret i Dagbladet Information:
22. oktober - Pia Juul: Mordet på Halland
29. oktober - Lars Skinnebach: Enhver betydning er også en mislyd
5. november - Lone Aburas: Føtexsøen
19. november - Theis Ørntoft: Yeahsuiten
26. november - Pablo Llambías: Kærlighedens veje og vildveje
3. december - Naja Marie Aidt: Alting blinker

Præsentationerne kan også læses på:
http://information.dk/montana


Das Beckwerk: The COP15 Song


http://www.youtube.com/watch?v=yT_OhnV-8cU


Tag og læs! - Udblik, 10.-16. januar





http://testrup.dk/korte-kurser/tag-og-laes!---udblik.aspx

Følg med på opdateringer og ændringer her:
http://www.facebook.com/eslund?ref=name#/group.php?gid=353660330353&ref=mf



Små forlag i P1


I lørdags var jeg i P1 Skønlitteratur og talte med Simon Darø fra Fingerprint om små forlag:

http://www.dr.dk/P1/Skoenlitteratur_paa_P1/Udsendelser/2009/12/02093121.htm


Reception for Ildfisken 41/42




I Ildfisken 41/42 er der dagbogsudvalg og memoirer af Ludwig Wittgenstein, Lars Norén, Dorothy Wordsworth, Dalia Grinkeviciute, Mary MacLane og Sándor Márai, noter af Sylvia Plath, uddrag af en dokumentarisk roman af Daniel Defoe, brug af telegrammet som form hos Tim Etchells og breve af James Joyce, Cicero, Johannes Ewald, Katherine Mansfield, Pêro Vaz de Caminha og seriemorderen Albert Fish. Desuden er der gengivet en samtale med Christina Hesselholdt om hendes oversættelser af Katherine Mansfields breve og Dorothy Wordsworths dagbog fra Grasmere.

Torsdag den 10 udkommer det store dobbeltnummer på 202 sider, og vi fejrer udgivelsen på dagen med en reception på Underwood Ink., Ryesgade 30a, 2200 Kbh. N.

Niels Frank læser op af James Joyce: Breve til Nora
Merete Nissen læser op af Pêro Vaz de Caminha: Brev til Dom Manuel af Portugal
Christina Hesselholdt læser op af Katherine Mansfields breve.

Oplæsningerne begynder kl 19.00

Køb Ildfisken 41/42 til receptionen. Vi sælger også første udgivelse i Lædersvinets Kulturbibliotek - Majse Aymo-Boot: Ødelæggelsen 1-11


Sjette og sidste indstilling til Montanas Litteraturpris - Naja Marie Aidt: Alting Blinker


Naja Marie Aidts digtsamling Alting blinker handler om sted. Digterinden er flyttet til New York, og det har givet anledning til, ikke rejsedigte (heldigvis), men lyriske refleksioner over eksil og asyl, fremmedhed og hjemlighed, emigration og kolonialisering, adskillelsen som tab og som mulighed. Samlingen, som vitterligt blinker én i møde med sit sølvfolieomslag, falder i tre suiter. Første suite består af 18 nummererede digte af cirka en halv side med tendens til at brede sig mere og mere mod højremargin, mens de udfolder en (ikke kronologisk) fortalt historie om ‘barnet’ fra sit første til sit 18. år. Anden suites digte er længere og smallere og synkoperes af fem små boksdigte på grå baggrund, der alle handler om steder, man kan bo. Endelig er tredje suites 11 store digte mere-end-prosa-brede: med minimale marginer og med mellemrum i stedet for linjebrud udbreder de sig om ikke bare New York, men også de tidligere danske kolonier Grønland (hvor Aidt har boet som barn) og Vestindien (som den voksne digterinde opsøger), isprængt fremmede ord og navne fra disse steder .

Barnets tema knyttes til udlændigheden, dels i kraft af en gennemgående historie om adskillelse, dels i kraft af den famlende, uvante omgang med sprog og verden, som både kan være barnets og udlændingens. Således digtet om barnets »andet år«: »langt væk hjemmefra/ med et amputeret sprog:/ barnet i sit andet år/ ingen forstår dets sære fagter/ ugh ugh-lyde i vuggestuen/ (når det taler om en ugle)«.

Barnets stemme følger med over i midtersuiten, hvor den præger de fem små boksdigte om at bo, som bevæger sig fra det klukkende morsomme til det politisk satiriske. »Hvis vi syr en sivsko/ sammen med en anden/ sivsko og vi folder dig/ som et lommetørklæde/ så kan du bo der« hedder det humoristisk barnelegende i det andet boksdigt, men i det fjerde digt bliver humor og barneleg til hvas satire: »hvis du kommer til Danmark/ kan du klæde dig ud som/ wienerbrød/ så kan du bo/ i bagerens vindue/ indtil du bliver spist/ eller smidt ud/ så ligger du ingen/ til last«.

Når lyrik skrives, som Aidt gør det i Alting blinker, formår den at reflektere over alle dimensionerne af forholdet mellem det hjemlige og det fremmede (inklusive det hjemliges fremmedhed) på en akse, der forbinder den personlige med den store historie, det eksistentielle med det politiske. Det handler på én gang om digterinden, der søger eksil, og fremmede, der søger asyl - om den personlige slægtshistorie og om Danmarks koloniale fortid. Aidts digtning er på én gang sanselig og reflekterende, billedrig og faktuel, frit associerende og stramt struktureret, barnligt-naiv og voksen-besindig, eksotisk og enkel, erotisk og barsk.


Femte indstilling til Montanas Litteraturpris - Pablo Llambías: Kærlighedens veje og vildveje

 

Pablo Llambías’ seneste bog er umulig at læse. Den er en genskrivning af Suzanne Brøggers essaysamling om køn, klasse og kærlighed, Kærlighedens Veje og Vildveje (1975), men den skriver mere af, end den skriver til og fra; den er et remake, der mest af alt benytter sit forlæg som readymade, det vil sige gengiver de 34 år gamle essays med ganske få ændringer. Så tro mod forlægget er Llambías, at selv trykfejlene er reproduceret. Og den tro gengivelse af originalens indledende motto får en ekstra dimension: ‘Ikke en af ideerne i bogen er mine egne. Jeg elsker at pynte mig, med lånte fjer. Tak.’ Læsningens umulighed består i, at man næsten tvinges til at sidde og parallel-læse med Brøggers tekst for detektivisk at spore de enkelte ændringer, men i denne bevægelse går begge tekster tabt. Det anbefales derfor, at man læser original-essay og remake hver for sig, i vilkårlig rækkefølge, men således at der opstår to helhedsoplevelser, som så kan sammenlignes.

Det, der helt konsekvent er ændret fra Brøgger til Llambías, er kønnet. Fra omslagets foto, hvor det er Llambías, der transvestitisk poserer i samme outfit (hatteslør og pelskrave) som Brøgger på originalen, til tekstpositionerne ‘hun’ og ‘han’, ‘mand’ og ‘kvinde’, som konsekvent er udskiftet med hinanden. Formålet med dette kønsskifte kunne umiddelbart ligne en maskulinistisk tilkendegivelse af, at nu er det kvinden, der har bukserne på. Eksempelvis når vi i essayet »Marilyn myten« (muligvis forledt af biografiske og binær kønslogik) oplever jegets perspektiv som mandens: »Det er kvinder, der ser min skrøbelighed […] Det er kvinder, der gerne vil tage sig af mig. Som får deres identitet gennem det at tage sig af mig. […] Og som ser mig som et sexobjekt.« Men hvis kønsskiftet bare var udtryk for kønskamp, for mandens påberåbelse af offer-rollen, ville det ikke være litterært (eller på anden måde) interessant. Kønsskiftet spænder fra en sådan position over det vildt humoristiske (»Jesus […] hun siger«) til de regelrette kønsabsurditeter (»Hun har ellers fået den godt ind og er begyndt at kneppe Pablo i lange stød«). Overordnet er effekten en fornemmelse af, at der er nogle konstanser i kærlighedens og begærets vildveje, hvilke køn de end måtte pløje sig igennem, og hvilken tid (1975 eller 2009) man end måtte befinde sig i.

Enkelte essays er radikalt omskrevne; således er for eksempel essayet om »Ædedolkekulturen« blevet til historien om den enlige forælder, der skal udfylde begge kønsroller og dårligt har råd til mad, mens essayet »Katten« er erstattet af en lang poetologisk indledning til en lille, barsk kattehistorie. Helt sindssyg og smågenial er indskrivningen af Joan Riviéres klassiske psykoanalytiske essay »Den kvindelige maskerade« i det afsluttende essay »Flæsk«. Også i citaterne fra Riviéres essay er ‘hun’ erstattet med ‘han’, og de lægges som replikker i munden på de godtfolk fra Kelstrup, som Brøggers essay handler om: »Han kunne således påtage sig kvindelighed og bære den som en maske, råber Frede til konen.«

Ikke bare kønsmaskerade, men også litterær maskerade får vi for alle pengene i Llambías’ dybt originale og voldsomt effektfulde genskrivning af en gammel, fremragende tekst, som ikke bliver mindre fremragende af at blive en andens.

 


Vold udkommer i dag




I dag udkommer Hans Otto Jørgensens og Halfdan Piskets graphic novel Vold.

 

Vold er Hans Otto Jørgensen & Halfdan Piskets debut inden for genren graphic novel. Jean kommer ud af fængslet. Det er ikke begyndelsen på en lykkelig historie. Neal og Dannyboy, Inés og Jim. Gangstere, sygdom og død venter.

 

Læs mere om bogen her.

Få bogen til rabatpris her.


Vold
af Hans Otto Jørgensen & Halfdan Pisket
ISBN 978-87-92117-14-4
2009 - 108 sider - 199 kr (BOGKLUBPRIS 129 kr)
Bestil bogen

 


Anblik julegakker med heftige tilbud (-:




Anblik Bogklub ønsker alle glædelig jul med en række gode tilbud på bøger. Fra og med i dag og til og med 22. december har vi i Anblik Bogklub JULETILBUD på alle de nyeste bøger fra Anblik (udgivelser fra 2008 og 2009):

 

Chresten Forsom: - 
JULETILBUD 129,- (normalpris 199,-)

 

Preben Major Sørensen: Nattergalens henrettelse 
JULETILBUD 162,- (normalpris 249,-)

 

Anne-Louise Bosmans: Vi er amøber 
JULETILBUD 98,- (normalpris 150,-)

 

Mikkel Thykier: Entré 
JULETILBUD 129,- (normalpris 199,-)

 

Preben Major Sørensen: På vippen 
JULETILBUD 227,- (normalpris 349,-)

 

Kasper Nørgaard Thomsen: Idioteque 
JULETILBUD 114,- (normalpris 175,-)

 

Anblik Bogklub har desuden EKSTRA JULETILBUD på alle ældre titler i Anblik Bogklub, hvor du kan få 3 bøger for prisen af 2. Du vælger 3 bøger og betaler kun for de to dyreste.

 

Alle JULETIBUD- og EKSTRA JULETILBUD-bestillinger på over 250 kr sendes PORTOFRIT.

 

Meld dig ind i Anblik Bogklub HER.

 


Fjerde indstilling til Montanas Litteraturpris - Theis Ørntoft: Yeahsuiten


Theis Ørntofts debut, Yeahsuiten, er en ualmindelig flabet og øretæveindbydende digtsamling - lømmelagtig, fristes man til at skrive. Det er en bog, der med sin ungdommelighed peger alle os andre ud som helt væk og lige gamle nok.

Man kan påstå at samlingen er upoetisk, demonstrativt upoetisk, påfaldende billedfattig i traditionel poetisk forstand (hvad det ellers skal betyde?) - ikke så mange blanke, spejlende flader og pludselige lyseffekter, ikke meget efterår og pyntelig natur - og så alligevel pludselig: »himlen er blå som en knust hånd«.

På den anden side er Yeahsuiten næsten skamløst overfladisk, ukompliceret, en kværnende, respektløs vrængen af det poetiske, talt og råbt og skreget, langt mere end nysseligt digtet og følt.

Alle niveauer af den menneskelige erfaring, vores følelsesliv og sociale netværk er sprængt i luften og samles kun løseligt i digtene, lige akkurat holdt sammen af en rastløs digterstemme helt uden tålmodighed, uden tid til andet end at være til hele tiden:

yir - vi skal have lasagne / personen der har lavet den er sygt god til at lave mad / jeg sidder og tænker på hvor godt det her mad er / mit kropsareal er 60 kvadratmeter, og der er en altan man kan gå ud på.

Det er digte, der bongotrommer gennem en hverdag med fester og tømmermænd og cykler og taxature. En hverdag, der er ‘hidsig’, ‘sindsyg’, ‘vild’ og ‘fucked’.

Det er digte, der, som Jack Kerouac i sin tid, stræber efter at holde trit med livets hastighed. Og gør det. Og lykkes med det. En overbevisende italesættelse af en ung vred mand i hænderne på sine hormoner. Et indlevet portræt, men også en udlevering af hans mere usympatiske træk.

Hans skøjten gennem livet - der er ikke tid til at føle efter, ingen tid til fordybelse. Hans pubertære kvindesyn. Hans barnlige sind.

Mega vildt, underholdende og skarpt skåret, et dybt snit ind i et sind og en verdensforståelse. YEAH!

 


Piratoplæsning #7




Piratoplæsning #7 holdes fredag den 20. november klokken 21.00 på Forfatterskolen, Peder Skrams Gade 2a, Kbh K

Oplæsere:
MAJA ELVERKILDE
PETER HØJRUP (læser op af Emilio Alvarez´ Efterladte digte)
MARTIN LARSEN
THOMAS BOBERG
GITTE BROENG
CHRISTIAN YDE FROSTHOLM (læser op af uforsvarlig novelle!)

Husk dine egne drikkevarer (og en ekstra øl til sidemanden) og invitér frit, alle er velkomne!


Tredje indstilling til Montanas Litteraturpris - Lone Aburas: Føtexsøen


Havde det været i 1970´erne kunne Lone Aburas’ debutroman Føtexsøen måske have heddet Angående Lone ligesom den meget socialrealistiske film fra begyndelsen af det årti, men nu er det 2009, og så fremstilles tunge temaer anderledes komplekst, ironisk og underholdende. Bekendelser bliver til fiktion, fortælleren i Aburas´ semi-selvbiografiske samtids- eller generationsroman hedder netop ikke Lone, men Lene.
Lene, datter af en dansk mor og egyptisk far, er vokset op på Vestegnen, i Høje Taastrup. Hun holder orlov fra RUC og har forfatterambitioner, skriver på et skibbrud af en roman og har søgt ind på Forfatterskolen fem gange, uden held. Hun er sammen med kæresten Johan, som er ved at gøre karriere på DR – selv kæmper Lene med kassedifferencen og kedsomheden i Føtex. Hun sidder lidt fast.
Lene er vel nok desillusioneret og klemt mellem to kulturer, men hun er også bare sig selv og sej og en charmerende selvironisk fortæller med et skarpt blik for det tragikomiske og groteske. Hun vil gerne bekende kulør – brun, som hun skriver – og det gør hun generøst og tilsyneladende let og henkastet associerende. I flashbacks fortæller hun om farens kiksede firserforretningseventyr: grillbaren Cocktail med papfiguren af Preben Elkjær, senere læser vi om farens alvorlige bekymringer i forhold til gangstertypen Ali og senere igen om hans egentlig succesfulde, men haram-problematiske pølsevogn foran Høje Taastrup Rådhus. I nutidsplanet er vi blandt andet med Lene omme på rygerampen bag slagterafdelingen i Føtex, hvor der snakkes om videomaratons og hårfarvning. Det hele er sjovt og ja, også lidt sigende, trist eller tankevækkende, selvfølgelig.
Føtexsøen viser, at Lone Aburas har humor, litterær finesse og stil, samtidig med at hun formår at tematisere et væsentligt stof, samfundsrelevant såvel som personligt. Alt dette i hendes første bog, det er overbevisende.


Ildfisken 41/42 om breve, dagbøger m.m.




Ikke alle teksterne i dette nummer om og med breve og dagbøger m.m. har oprindeligt været tænkt til udgivelse. Ikke desto mindre er teksterne fulde af litterære kvaliteter.

Der tænkes ikke i genrekonventioner, teksterne virker frie, rige fx på indfald, indforstået tone, forskellige stemmer, niveauspring og udbrud – der skrives med en nerve og energi, der gør, at teksterne virker kantede og skarpe, friske. De præsenterer interessante potentialer for skrift.

 

Omslaget er lavet af billedkunstneren Lisbeth Bank, der havde afgang fra Kunstakademiet i 2007.

 

Indhold:

 

James Joyce: Breve til Nora
Anders Abildgaard og Mads Eslund: Samtale med Christina Hesselholdt om Katherine Mansfield og Dorothy Wordsworth
Dorothy Wordsworth: Af: Dagbog fra Grasmere
Katherine Mansfield: Breve
Katherine Mansfield: Breve til Jack
Pêro Vaz de Caminha: Brev til Dom Manuel af Portugal
Ludwig Wittgenstein: Af: Denkbewegungen
Sándor Márai: Af: Dagbøger 1984-1989
Mary MacLane: Af: The Story of Mary MacLane
Albert Fish: Brev
Tim Etchells: Klub Ingen Fortrydelser
Johannes Ewald: Til Peter Mathias Spendrup
Dalia Grinkeviciute: Af: Litauere ved Laptevhavet – Et uddrag af et memoire
Sylvia Plath: Hospitalsnoter
Cicero: Epistulae ad familiares 5,12
Daniel Defoe: Af: Optegnelser om Peståret
Lars Norén: Af: En dramatikers dagbok

 

Ildfisken nr 41/42
Redigeret af Abildgaard et.al.
ISBN 978-87-92117-17-5
ISSN 0906-5202
2009 - 202 sider - 120 kr
Bestil

Udkommer primo december


Det første lædersvin!






Tidigare inlägg