jeg har takket nej. hvad er begrundelserne for ja?
hej ...
tak for invitationen. det er pænt af dig at tænke på mig i den forbindelse.
jeg har funderet lidt over det og har besluttet at melde nej tak. jeg er imod faderhusets overtagelse af bygningen, helt klart - kommunen har virkelig dummet sig - men jeg er ikke med på retorikken i erklæringen f.eks., og jeg er ikke entydigt postivt indstillet over for ungdomshuset generelt. jeg synes, at det er en god idé med et ungdomshus, men jeg mener også, at husets miljø er for moralsk og ja, lad mig bare sige det lige ud, nogle gange for pubertært og konfrontationssøgende. man forvalter en offerrolle på en dårlig måde, man opsøger konstant et forskudt offeragtigt ståsted i forhold til det såkaldt etablerede samfund. det bryder jeg mig ikke om. Jeg tager også kraftigt afstand til det politihad, som mange brugere af huset besidder.
jeg vil ikke positivt med en oplæsning støtte ungdomshuset. det kan jeg ikke stå inde for, og mine tekster er ikke på den måde politiske. men jeg vil gerne udtrykke min foragt over for faderhuset, og jeg synes, det er for dårligt og pinligt, at kommunen har solgt ejendommen til en religiøs sekt - jeg kan godt forstå, at man i denne sag føler sig uretfærdigt behandlet. det er kommunen, som sidder med sorteper i den her sag.
håber du forstår min holdning.
kh mads
Hvad blev der af den unge mand med ringen i næsen?
han havde tænkt det samme. det var bare forfængelighed, og sådan så man ud i 90´erne, hvis man kunne lide folkemusik og læste digte...
Rart med lidt nuancer i en ellers ret dødsyg sort-hvid debat.
Jeg er selv kommet i Ungdomshuset da det åbnede - for efterhånden en del år og dermed generationer siden - og har derfor ikke et aktuelt indtryk af stedet, ved ikke om det længere er et kreativt og progressivt sted (alle disse slidte ord!) men jeg bryder mig ikke om voldsretorik og velfærds-anarkister - og synes måske også, at punk og punkoutfit hører en anden tid til. Et hus er bare et hus er bare en bygning, giv ungerne et andet hus og lad hjernevaskerne fra Faderhuset kløjs i deres mursten og afgudsdyrkelse...
Hej Mads, fik også henvendelsen og har haft mange af de samme overvejelser som dig. Har faktisk skrevet en længere smøre på min egen blog, som jeg trak tilbage. Gad ikke en endeløs polemik. Er i tvivl om hvad man rent faktisk støtter ved den oplæsning. Ungdomshusets legitimering af vold som argument er jo hinsides alle demokratiske spilleregler. Og truslerne rammer jo alle der bor på Nørrebro, inklusive undertegnede. Det hus er ikke dødsfald og opgivelse af retssikkerheden værd. Og kender man Ungdomshusets naboer, hvilket jeg gør, ved man, at Huset langt hen ad vejen er en plage m. hærværk etc. Ungdomshuset er tribal egoisme. Det er jo fint nok. For dem. Jeg tror bare ikke på samfund i samfundet, der bruger vold som argument. Og indirekte støtte det med en oplæsning er en usympatisk instrumentalisering af det æstetiske.
hej thomas. jeg var meget i tvivl om, jeg skulle lægge mit nej-brev ud på bloggen, jeg forstår på den måde godt, at du har slettet din post. men som du kan se, har det ikke forårsaget en endeløs polemik, som du skriver, du frygtede - det havde jeg faktisk regnet med. heldigvis er den udeblevet. jeg tænker, at folk har forståelse for argumentationen i mit nejtak.
jeg lagde det ud, fordi jeg synes, det var/er mærkeligt og lidt skræmmende, at mange forfattere tilsyneladende ukritisk er gået ind i projektet.
jeg forstår ikke, at man kan stille sig op med sin bog, som er skrevet som et stykke litteratur, for pokker, og påtage sig en så konkret rettet politisk stemme. bogen er jo ikke skrevet til det her, den er jo ikke et politisk indlæg.
jeg håber, at folk vil skrive en tekst/et manifest til lejligheden, ellers bliver det nonsens for mig. og billige point. jeg håber ikke, at tilkendegivelserne bare/endnu en gang er ment som en implicit kritik af regeringen, dvs. som en naiv sammenblanding af politiske forhold. den mistanke får man/jeg let.
overskriften på min post efterlyste argumenter for at sige jatak. det har ingen svaret på endnu. jeg håber, der falder svar i ungeren på onsdag...
hej igen thomas. jeg synes, du skal poste den kommetar på din blog, hvis den altså ikke er gået tabt. eller skrive lidt mere om dine overvejelser herunder. der er brug for lidt nuancering. jeg synes, det er en meget broget sag, og jeg er meget i tvivl om, hvad jeg skal mene om ungeren.
Hej Mads,
jeg lægger mit oprindelige indlæg ud hos dig. Og apropos enighed eller ikke, så kører der en parallel debat på Rasmus Graffs blog, hvor der i dén grad er tale om et JA og de sædvanlige mistanker om politistat etc. og ungdomshusets beboere som de sagesløse OFRE. Jeg er enig med din tanke om at skrive et manifest eller lignende i stedet for at spænde sin bog for en politisk vogn. Det er en venstrefløjsautomatreaktion som jeg er i tvivl om de forskellige forfattere rent faktisk kan skrive under på, når det kommer til stykket. Og jo, det er helt sikkert "ment som en implicit kritik af regeringen", som du skriver. Og WHOOOOSH! litteraturen SKAL jo være politisk LIGE NU (se f.eks. Llambias, Moestrup, Andkjær Olsen m.fl. og flere af dem stiller da også op), men jeg tror at vi har behov en diskussion af det æstetiske og det politiske og deres indbyrdes relation.
Nå men nedenfor står indlægget (skrevet i lørdags):
For et stykke tid siden fik jeg en mail fra en yngre digter, som jeg kender en lillebitte smule. Teksten lød:
Kære Thomas, Jeg skriver til dig, for at høre om du vil være med til et støtte-arrangement mod faderhusets overtagelse af Ungdomshuset. Det er nok for sent, at redde selve huset, men alligevel tror jeg personligt på at alt må sættes ind, for at undgå en evt. konfrontation, og at alt må sættes ind for "positiv modstand". Mere konkret vil det sige at d. 6 december fra om eftermiddagen til sent-sent vil der være "støtte-oplæsning" og samtidigt blive udsendt følgende pressemeddelese [citater fra pressemeddelelse]. Jeg håber du vil støtte op. Støtte op om et hus der kan huse det skæve og det levende, kærligheden. Alt må gøres inden Ungdomshuset lukker inden en evt. konfrontation. Om ikke andet så for at sende et budskab om at der er mange der støtter op om huset, men som ikke vil gå ind i en konfrontation. Voldelige handlinger kan aldrig forsvares og heller ikke legitimeres på nogen måde. Håber det giver mening dbh [initiativtager]
I dag så jeg så, via Rasmus Graffs blog, at følgende indtil videre ville dukke op.
ONSDAG 6. DECEMBER
FORFATTER MARATHONOPLÆSNING
Foreløbig deltagerliste: Hans Otto Jørgensen, Martin Snoer Raaschou, T.S. Høeg, Nikolaj Stockholm, Michael Lee Burgess, Mette Moestrup, Sissel Bergfjord, Sternberg, Vagn Remme, Peter Dyreborg, Egil Dennerline, Thomas Krogsbøl, Maja Lucas, Lars Bukdahl, Pablo Henrik Llambias, Gerd Laugesen, Glenn Christian, Maja Elverkilde, Rolf Steensig, Bo Hr. Hansen, Arko Højholt, Lars Frost, Frank Langmack, Peter-Clement Woetmann, Lars-Emil Woetmann, Vagn Steen, Kasper Schulz, Jan Sonnergaard, Niels Henrik Svarre Nielsen, Flemming Røgilds, Kristina Stoltz, Shadi Angelina Bazeghi, Astrid Saalbach og Katrine Marie Guldager. Dørene åbner Kl. 16.30 - ?
Her er det bare at jeg stiller mig skeptisk ift. koblingen af litteratur og (loka)politik. Instrumentaliseringen af det skønlitterære. Et engagement som borger finder jeg mere sympatisk, men det er en anden sag.
Jeg har ingen sympati for Faderhuset, men jeg kender en del af Ungdomshusets (endog meget tolerante) naboer godt og må nok indrømme at det virker som om beboerne i Ungdomshuset til en vis grad (= i særlig høj grad) selv er skyld i deres
egen situation med graffiti, hærværk etc. Det er jo en principiel diskussion, f.eks. graffiti som en folkelig bemægten sig det offentlige og dybt kommercielle byrum eller blot en afmægtig og destruktiv handling. Der er ingen tvivl om at der foregår mange gode ting i Ungdomshuset osv. osv. osv. At beboerne selv har truet Nørrebro med død og ødelæggelse og inviteret diverse autonome elementer til landet i den forbindelse synes jeg er dybt forkasteligt (personer "som vi hverken vil eller kan tage ansvar for" hmmmm). Alene derfor gad jeg ikke stille op. Det kan godt være at huset kan "huse det skæve og det levende, kærligheden", men jeg ser det som et meget egoistisk projekt ? trods mange forsøg på dialog fra Ungdomshusets naboers side, har de autonome jo været ligeglade... Det hører jo et eller andet sted med til den autonome poetik: Den vippende langemand. De skyder sig selv godt og grundigt i foden ved deres trusler og voldelige aktioner ? volden som argument i et demokratisk samfund, abonnerer jeg ikke på. Og stiller slet ikke op med oplæsning i det regi. Så tanken om at "sende et budskab om at der er mange der støtter op om huset, men som ikke vil gå ind i en konfrontation" finder jeg nok for naiv. Der er kun en part, der kan forhindre at det ikke udvikler sig til en endog meget voldelig konfrontation, og det er selvfølgelig Ungdomshusets brugere. Et salg af en ejendom (som brugerne kun har brugsret til) bør ikke kunne legitimere brugen af vold, trusler mod et helt kvarter etc. Uanset om det var rigtigt af Københavns Kommune at sælge bygningen. Hvorfor ville de af med bygningen? Fordi der har været så meget ballade med stedet selvfølgelig. Prøv at besøg Ungdomshusets hjemmeside (og lad os kalde det De Autonomes Hus i stedet for Ungdomshuset, dét præciserer lidt bedre størrelsen af segmentet), men hjemmesiden, altså: Vi er her helt hinsides enhver form for demokratiske spilleregler og denne position synes jeg at de ovennævnte forfattere et eller andet sted støtter, uanset om de kommer som fredsvagter el. lign.
hej thomas. ja, jeg har læst debatten på opoetium og er temmelig uforstående over for den. indignation (i dette tilfælde over politimetoder) er ikke frugtbar for stillingtagen.
og ja, det her er noget af det uheldige og misforståede, der kan ske, når litteraturen SKAL være politisk.
jeg synes, at "instrumentalisering af det æstetiske" er en præcis formulering mht til støtteoplæsningen. det er noget rod. og det er lige præcis derfor, jeg mener, at forfatterne må læse noget op, som er skrevet til lejligheden, en direkte reaktion. de må tale uden om deres værker og tale som sig selv som personer.
Det er klart at i ikke bør støtte op om noget i ikke har lyst (og ikke er enig i) til at støtte op om.
Men jeg håber da at de forfattere som har valgt at læse op, gør det fordi de er enige i at Ungdomshuset er værd at bevare. Og enige i at det at lave "positiv modstand" mod faderhusets overtagelse er fornuftigt.
Jeg har al respekt for at i ikke ønsker at læse op, og at i ikke ønsker at sætte jeres litteratur for en politisk vogn. Hvis der ikke er plads til det, ville det være ganske uhyggeligt.
Men at hive det ned til en eller anden "trend" hvor litteraturen for tiden skal være politisk, synes jeg personligt er trist. Jeg vil aldrig slå et slag for politisk litteratur, men politisk bevidste forfattere - ja, tak.
Jeg støtter ungdomshuset fordi det er et frirum, et helt fantastisk koncertsted, fordi der, på trods af smadr-æstetikken er venlighed og glæde blandt de (fleste af) mennesker som kommer der (og i forhold til hvad man er ude for mange steder man går i byen, er det helt minimalt med tilfælde af vold, provokationer, ting der bliver stjålet etc. etc. - og det er ikke fordi jeg er en typisk "ungeren"-bruger).
Jeg støtter ungdomshuset fordi der også er brug for forskellighed og anormale tilstande i byrummet, jeg støtter det fordi jeg grundlæggende synes det er en hamrende sympatisk sted som siger nej til sexisme, fascisme og vold. Jeg støtter det fordi det står for nogle andre værdier end de gældende materialistiske. Og helt konkret med den her oplæsning, støtter jeg ungdomshuset fordi jeg synes det er hamrende usympatisk at faderhuset har tiltusket sig huset ved at lade et firma (human a/s) købe huset (fordi kommunen ikke ville sælge det til faderhuset), og så senere opkøbe Human a/s for derved at komme udenom den klausul kommunen havde til at kunne købe huset tilbage, hvis human a/s ville sælge huset videre.
Det er sikkert lidt rodet det her, men jeg er ikke verdensmester i at formulere de her ting. Det er dog et forsøg. Måske er jeg naiv? - det tror jeg ikke.
Nu jeg lige husker det, vil jeg være så venlig at henvise til min kære broders forklaring, den finder jeg ganske tiltalende: http://lewoetmann.blogspot.com/2006/12/er-det-en-langemand.html#comments
om "instrumentalisering af det æstetiske": Så helligt er "det æstetiske"/litteraturen vel heller ikke. Forfatteren er en offentlig figur, og har i mit hoved - ligesom alle andre borgere - en pligt til at give mening til kende. Oplæsningen står jo også ved siden af erklæringen. Handlingen - at deltage - er i-sig-selv et politisk (om man vil) udsagn. På samme måde som det at demonstrere er det.
Fred være med, at man ikke ønsker at deltage - og super iø. at tage debatten op - selvom jeg har svært ved at forstå underteksten: at det skulle være kontrovesielt ikke at ville deltage:
Indignationen over konfrontationerne med politiet og nattelarmen er ikke sjælden. Meget udbredt faktisk.
Åhja og mht. til "når litteraturen SKAL være politisk" så er jeg overbevist og helt enig i, at det er et meget naivt standpunkt - og heller ikke særligt udbredt. Men det betyder vel ikke, at det er forbudt? Mener, at blande æstetik og politik sammen? - kunst, litteratur har rod i verden, og en del af verden består af politiske strukturer. (Fin)Kultur er magt.
Det værste er forresten, når forfattere bliver politiske uden, at de har sat sig ind i, hvordan EU hænger sammen.
Der er mange løse ender. Vi så om de kan blive samlet op i morgen og på onsdag.
Jeg er stadig væk i tvivl om hvad forfatterne egentlig stiller op til. Lidt (meget) forsimplet kunne man skrive sådan her:
En række forfattere læser meget snart op til støtte for Ungdomshuset. Men til støtte for hvad?
a. Læser de op til støtte for husets trusler mod resten af Nørrebro?
b. Læser de op til støtte for det juridisk gyldige huskøb?
c. Læser de op til støtte for en illegal ændring i lokalplanen?
d. Læser de op til støtte for legitimeringen af vold?
e. Læser de op til støtte for at bekæmpe sekter?
f. Læser de op til støtte for at få Ungdomshusets beboere til at vælge demokratiske, dvs. ikke-voldelige midler for at skåne de reelt uskyldige, de stakkels embedsmænd i funktion, familiefædrene, der skal tømme det barrikaderede ungdomshus?
g. Læser de op til støtte for at få genoptaget sagen i retten?
(Jeg synes niveauerne er svære at skille ad. Kan man støtte enkelte dele af Ungdomshusets aktiviteter, f.eks.? Dvs. deres behov for et hus, men ikke deres hærværk ift. advokaten, der købte det. Dvs. beboernes hævdelse af en ejendomsret som de omvendt konsekvent krænker hos naboer, advokaten, der købte det i sin tid, hos Faderhuset. Kan man støtte ungdomshusets "mål" uden at støtte deres "midler"?)
En række forfattere læser meget snart op til støtte for Ungdomshuset. Men hvad læser de op af?
a. Læser de op af egne værker for at placere disse i en (lokal)politisk kontekst?
b. Læser de op af egne værker for at vise en politisk samhørighed med de autonome?
c. Læser de op af egne værker for at vise en fredelig vej? (og hvad består den i?)
d. Læser de op af egne værker for at vise at de er uenige med den siddende regering?
b. Læser de op af egne værker for IKKE at vise en politisk-religiøs samhørighed Faderhuset?
f. Læser de op af et-til-lejligheden konstrueret manifest? Og i givet fald om hvad?
(og hvorfor er Ungdomshuset vigtigere end folkemordet i Darfur ? det var da en sag at støtte. Hvorfor stiller forfatterne i hobe op til en "lille" sag? Og hvorfor stiller de så sent op? Det kunne de have gjort for et år siden. Nu gør det jo hverken fra eller til. Det er "gratis" at stille op.)
Jeg blev spurgt om at læse op. Jeg vidste ikke hvad det præcist var jeg støttede og hvilken kontekst min bog i givet fald skulle placeres i. Jeg undrer mig bare.
********
Hmmm: "Det værste er forresten, når forfattere bliver politiske uden, at de har sat sig ind i, hvordan EU hænger sammen.". Og gør de nu det? Jeg tvivler. Og selvom de gjorde: Hvordan så instrumentalisere denne viden i en tekst? Det er et meget kompliceret spørgsmål, synes jeg.
Mht. når litteraturen SKAL være politisk: Du skriver at det både er et naivt, men heller ikke særlig udbredt. Det er måske rigtig rent kvantitativt. Men når man læser anmeldelser af Ursula Andkjær, Moestrup, Llambias, Hans Otto Jørgen, Hesselholdt m.fl. synes jeg ofte at de kritiske/politiske standpunkter bliver heppet frem ? uden en egentlig stillingtagen til hvad der rent faktisk blev sagt, om det blev sagt kvalificeret og om hvilken måde kunsten kan være kvalificeret politisk på. Jeg savner måske mere (selv)kritiske overvejelser frem for at en tekst, der indeholder en-eller-anden mere eller mindre uspecifik kritik af regeringen (som vi forfattere jo er 100% enige om at være uenige med), bare bliver accepteret og anerkendt, fordi den udtrykker "den rigtige holdning" inden for forfatterstanden og de dertil knyttede kritikere.
Så mange (og lettere forvirrede) var ordene.
g. læser op for at vise, at de er FOR kulturel mangfoldighed, som også går uden for deres eget for-godt-befindende.
Hej igen, jeg har nu læst Woetman 2's forklaring på
http://lewoetmann.blogspot.com/2006/12/er-det-en-langemand.html#comments
og der er selvfølgelig mange gode aspekter der. Men en sådan unuanceret støtteerklæring finder alle disse aspekter ikke vej til. Og hvorfor ikke stille KRAV til Ungdomshusets brugere? Allerede i erklæringen. Krav om at vold er uacceptabelt, dvs. at man faktisk i støtteerklæringen opfordrer Ungdomshusets beboere til at forlade det fredeligt, omend modvilligt. Alternativet er jo vold.
Faderhuset har jo ikke gjort noget ulovligt ? den sag er blevet afprøvet (at sagen så er usympatisk dét er noget andet). Det er derimod de autonomes hærværk på Faderhuset + deres manglende vilje til at forlade det, der reelt bryder med loven. Det synes jeg bare at man glemmer i den her støtten op omkring de autonome. De uskyldige ofre. Hvorfor solgte advokaten sine aktier i Human A/S? Jo, måske fordi det var en ondsindet samensværgelse. En anden grund (jeg aner det ikke) kunne jo være at det var fordi at de autonome brød ind in hendes villa og sprayede den til med slagord. I det tilfælde havde jeg selv solgt det videre. Men så langt når disse forfattere jo slet ikke. Hvorfor solgte kommunen huset i det hele taget?
Jeg ved godt at støtteerklæringer skal være korte, men derfor er de ikke nødvendigvis præcise. Ovennævnte erklæring handler mest om Faderhuset og uanset om det var Irma eller Armani, der havde købt huset ? havde vi samme konfrontation og voldsberedskab i dag. Det er bare en gunstig, good against evil-metaforik, som de autonome kan svælge i.
Og jeg synes stadig ikke at Woetman 2 svarer på relationen mellem litteratur og politik.
Fred over land og by, jeg er smuttet.
Der er så mange paradokser i Ungdomshusets udtalelser, sikkert fordi de selvfølgelig på den måde netop ikke er en samlet gruppering ala et parti og derfor heller ikke taler med een tunge, og tak for det - men det er sgu da paradoksalt, at de på den ene side er anarkister og ikke går ind for samfundet og ejendomsret især (og fred være med det sympatiske ideal) og de så på den anden side indigneret kræver, at Faderhuset overholder samme - forhadte - samfunds spilleregler ved at gå til domstolene. Det hænger ikke sammen, hverken logisk, moralsk eller politisk. Altså, drenge og piger, går I ind for samfundet og dets love eller ej? Faderhuset er - ud fra hvad jeg kan bedømme - en ubehagelig sekt, men Ungdomshuset har også nogle sekteriske træk. Og en voldelig retorik/æstetik. (Jeg tror heller ikke på at flertallet af husets brugere og daglige støtter er voldelige. Det er mange år siden jeg er kommet i huset, men jeg har heller aldrig oplevet vold på stedet. Nok voldelig musik og vild pogo-dans, men det er, som enhver som har deltaget i sådan noget, en ret sjov og dybest set kærlig skubben til hinanden.) Men jeg synes at stedet virker lidt slidt, unge mennesker som render rundt i deres forældres generations punk-kostumer/uniformer og lytter til forrige tiders den oprørske musik. Hvor kreativt og oprørsk er det egentlig, nu her i 2006?
Jeg så også forleden i tv den modbydelige betjents hårde knippelslag. Det kan ingen have sympati for. Men I i Ungdomshuset kunne trække jer - og evt. besætte et andet tomt hus - og vinde en moralsk sejr. Held og lykke med dét! Det er mange måder at melde sig ud af samfundet på, find på jeres egne. Lad være med at læne jer op af kommunen og myndighederne. Det er ikke anarkisme, det er dybest set forkælelse og velfærdsofferholdning.
PS: Jeg har også længe overvejet for og imod at blande mig i denne debat. Men ikke af angst for ikke at være en del af det gode selskab med de rigtige meninger. Mere fordi debatter hurtigt og oftest bliver ret unuancerede sort/hvide. Her tror jeg dog at blogmediet har rummeligheden til netop at gøre plads til nuancerne.
"g. læser op for at vise, at de er FOR kulturel mangfoldighed, som også går uden for deres eget for-godt-befindende."
Men Rasmus igen: Men hvad med det, der ligger uden for de autonomes "eget for-godt-befindende." ? hvad med det? Jeg synes som skrevet ovenfor at man godt kan stille krav, dvs. tage afstand frav visse aspekter i stedet for at være en "nyttig idiot".
(og jeg er hverken højreorienteret, faderhusdiscipel, ungdomshushader, apolitisk: jeg synes bare at disse forfattere opererer med en entydighed som ikke er tilstede).
Peter: "Men jeg synes at stedet virker lidt slidt, unge mennesker som render rundt i deres forældres generations punk-kostumer/uniformer og lytter til forrige tiders den oprørske musik. Hvor kreativt og oprørsk er det egentlig, nu her i 2006?" HØRT - det er da helt klart! Men læs og sæt dig ind i det, Lars-Emil skriver: Der kommer altså også andre i det hus end slidte punkere.
Thomas: bare kort - det er og bliver SYMBOLSKE kampe/forsvarstaler, alt sammen. Som jeg skrev på min blog så jeg hellere, at forfatterne stillede op på Rødovre station eller for den sags skyld hos Københavns kommune.
Jeg ved ikke selv, hvad man præcist skal gøre, derfor er det dejligt, denne diskussion er i gang. Og jeg forstår 100% dit argument for ikke at stille op. Du kunne jo ligeså godt læse op af ejendomsparagraffer - dine og andres tekster vil ikke ændre en skid.
Argumentet FOR at læse op, hvis jeg selv skulle det, er såmænd også symbolsk: jeg ville læse op af helt andre grunde end KUN Ungdomshuset. For mig er det en mere overordnet og almenmenneskelig kamp om noget så iscenesat som frihed. Og dét inkluderer for mig også steder, der BEVIDST har valgt en retorik, der siger, at man er imod racisme, sexisme og hele den smøre. Hvordan nogle af Ungdomshusets brugere og besøgere så rent praktisk agerer når de forufettes er en helt anden side af sagen (og hvor ofte sker det lige, at det ender i ragnarok?)!!! Besøg Jomfru Ane Gade i Aalborg - der er der altså double up på den voldelige konto, og det er uden dybere overvejelser.
Dét, at Faderhuset, som repræsentent for kristne værdier ikke er i stand til at sige, at det her sgu er en fejl, og lad os dog finde et andet sted at være, vi vil ikke stjæle fra andre. Alt det viser vel en del om politikere og kristendom og ikke mindst hvordan politik og religion har det med at ruste sig op i fællesskab.
En bog kan vel ikke ændre det, heller ikke en oplæsning. Men udfaldet af det bliver (vel) et manifest, trods alt.
(more to come - når jeg får tid)
mht. de autonomes for-godt-befindende. jeg bryder mig ikke om ordet "de autonome". som sådan bryder jeg mig heller ikke om ordet "for(-)fattere". Men jo, man skal da se ud over rammen. Og det håber jeg mit indlæg bærer bare lidt præg af.
Rasmus, Jeg synes bestemt dit indlæg bærer præg af "at se ud over rammen". Men jeg synes også at der bliver mange forbehold og mere subtile bemærkning her ? som jeg først og fremmest savnede i det oprindelige udspil og også i den kortere version, som forfatterne har skrevet under på.
(jeg vil dog ikke underskrive på det latente politihad, der kørte i diskussionen på din blog ? straf de politifolk, der skal straffes for overgreb, drop meget af isolationsfængslingen etc., men lad os ikke køre den der "vi-lever-i-en-voldelig-politistat"-retorik, for så er det da vist for længe siden at man har været udenlands)
Jeg ville mægtig gerne høre fra de folk som rent faktisk læser op til arrangementet ? det må da være dem, der ligger inde med alle holdningern(!)...
Jeg ved da godt at folk ikke er dumme og nyttige idioter, selv de fleste forfattere er da sådan nogenlunde velafbalancerede. Jeg synes bare det skal fremgå af en sådan pressemeddelelse/erklæring ? i stedet for at leve op til højrefløjens mest karikerede forestilling om nogle nikkedukker.
Måske skulle Faderhuset have solgt retten til huset til den fond, der så kunne forpligte brugerne af huset en smule mere. Men da Faderhuset er i deres gode ret til at beholde det (jeg synes ikke at de stjæler fra andre, men jeg er ikke nok inde i ejendomsret), må man acceptere den beslutning. Hvorfor sender forfatterne ikke en delegation til Faderhuset i stedet for og argumenterer for sagen. Dét havde jeg da haft mere respekt for.
Det er klart at mange ser lukningen af Ungdomshuset som led i den kristent-liberalistiske-konservative-fremmedfjendske højredrejning, der har fundet sted. Det er måske også derfor de stiller op. Men vi må skille tingene ad. Insistere på nuancer. Selv i pressemeddelelser.
osv. osv. osv.
For mit eget vedkommende er det sådan, at det politiske niveau - implicit eller eksplicit - er til stede i mine tekster. Jeg er et politisk menneske, der mener, at der er al mulig grund til at sætte en anden dagsorden end den, der bliver sat af medier og spin. At man gennem sproget har magt til at påvirke, hvordan menneskene, folket opfatter virkeligheden. At skønlitteraturen også kan og skal andet end at virke politisk, mener jeg, er banalt. Tekster kan bevæge sig på mange niveauer - psykologisk, humoristisk, politisk, eksistentielt, kropsligt, religiøst, konkret og ÆSTETIKKESK.
Katastrofen i Dafur ER uhyggelig vigtig at sætte fokus på, at gøre noget ved. Lad det ikke være en hemmelighed: Jeg mener, at forfatterstanden generelt er alt for doven til at blande sig i den offentlige debat. Forfatteren har adgang til de skrevne medier i større omfang end den almindelige borger, og har DERFOR også et ansvar til at deltage. Jeg opfordrer hermed alle forfattere til at arbejde aktivt for at sætte fokus på katastroferne i Afrika. Det ene engagement udelukker ikke det andet. F.eks. handler koordinat-symfonierne ALL BLACK DOLLAR DOLLARS og Spektakel/Stemmesluger i høj grad om det globale hykleri. Se omtale i Gaffa (http://gaffa.dk/anmeldelser/view.php/mreview_id=32643) for dokumentation. Et Værk kan have et politisk indhold, men en forfatter kan også agere politisk som borger. Det ene udelukker ikke det andet. Det er helt legitimt at have et litteratursyn, der går på, at det ikke er litteraturens opgave at virke politisk. Men må i så fald også gøre sig klart, at det er et borgerligt (i bredeste forstand) standpunkt, der ikke udelukker, at man kan virke udover sine værker som, ja ? borger.
Jeg tager afstand fra vold (SIC), men støtter også ? uden sammenligning iø. ? en løsning på Palæstina-Israel-konflikten, og mener, at det er kontraproduktivt, når Israel ikke vil forhandle med ?terrorister?. Det er ikke en strategi, der bringer en løsning nærmere. Men det er bekvemt, at gemme sig bag en forestilling om modstanderen som umenneskelig. Så er man fri for at løse de problemer, der er årsag til konfrontationen: Faderhusets medlemmer er ikke umenneskelige, de er bare usympatiske og kontraproduktive. Der er eksempler på, at Ungdomshusets støtter falder i en uheldig voldsretorik (og sjældnere: kommer i kamp med politiet), men det udelukker i mit hoved ikke, at de kæmper for et godt hus, som København vil blive fattigere af at miste.
Iø. døde den autonome bevægelse i 90?erne. Den politiske bevægelse, der holder til omkring huset er i højere grad i familie med ?No Logo?-bevægelsen, der arbejder mod de negative konsekvenser ved globaliseringen, og så også ?Reclaim the Streets? og den dur, samt et utal af forskellige fraktioner og dagsordner.
Jeg er sådan set enig i meget af det du, Lars-Emil, skriver
(bortset fra at jeg tror at det er som MEDBORGER at forfatterne skal blande sig, ikke som FORFATTERE, men det er en laaang diskussion).
Men du pynter altså lidt på tingene, når du skriver:
"Der er eksempler på, at Ungdomshusets støtter falder i en uheldig voldsretorik (og sjældnere: kommer i kamp med politiet)". Der er vel ikke tale om en "voldsretorik", når de sender invitationer ud til diverse autonome (eller hvad vi skal kalde dem) elementer om at komme at lave ballade, når de truer lokalområdet og politiet og hvad har vi mere. Jo, indtil videre er det retorik, men der er jo ingen, der tror på at de den 14. december bare siger "ok, det var så det" (og siger tak til det andet hus som de har fået tilbudt!).
Jeg er måske bare en naiv lovlydig sjæl, men jeg kan ikke se rimeligheden af at Ungdomshuset skal bevare sit hus, fordi de kommer med diverse trusler. Slaget er tabt.
Jeg tror ikke på at man kan tæske sin ret igennem. Og det er her at de autonome lige pludselig står på samme side som rockerne, nazisterne, indvandrerbanderne. De sætter sig uden for loven. Og det er uacceptabelt. I hvert fald for mig.
Det er jo ikke fordi Ungdomshusets beboere ikke er blevet hørt. I dag i Information er der en længere reportage om en slagsang til fordel for Ungdomshuset. Ja, ja, og en eks-autonom-mor, der ikke frygter ungdomshusets beboere, men derimod politiet (det er sguda paranoidt).
Og lidt afsluttende selvkritik: Jeg fokuserer måske lige lovligt meget på den seneste tids udvikling, dvs. på skærpelsen af voldsretorikken, men jeg synes også at det er den som man bliver nødt forholde sig til, f.eks. ift. oplæsningerne ? eller distancere sig fra voldsretorikken.
[citat]det var/er mærkeligt og lidt skræmmende, at mange forfattere tilsyneladende ukritisk er gået ind i projektet.[/citat]
Et noget ærmeskærmet, håndledsløst udsagn fra eslund, der nærmer sig det navlepillende.
Igennem Ungdomshuset går et netværk af politisk bevidsthed, som globalt set udtrykker den modstand, ethvert samfund skal bydes for at forblive sundt.
I dén kamp behøves Ungdomshuset ikke som symbol - kan måske oven i købet sværte den til af og til, hvis man ønskede at se Politisk Modstand som begreb gjort stueren. Hvilket er kontradiktorisk.
Det er interessant, at Ungdomshuset IGEN er blevet en torn i øjet på D'herrer og damer bedsteborgere - hvilket ikke blot taler om stærkt manglende/savnede evner til at ønske sig variation og modstand mod egne værdier og frygt for at blive sagt imod, men også er endnu et eksempel på glemslens hastighed, ikke mindst i vores lille navlepillende land. Manglen på global bevidsthed, det stille tilsagn om udnyttelse af naturressourcer, despekt for forskelligheder, listen over undladelsessynder, accept af overgreb og tortur er ALENlang. [vidste du f.eks. at vi er på Amnestys liste over lande, der anvender tortur?! Pga. tidsubestemt isolationsfængsling...]
Jeg går på scenen i morgen i Ungdomshuset, og læser et eller andet jeg har lyst til - ikke en politisk hensigtserklæring - men min tilstedeværelse INDENFOR er et klart signal om, hvor jeg står - selvom jeg ikke har det tatoveret på min overhud.
Hvis du er ude af stand til frem til i morgen at regne ud, hvad det tilsagn kan være, kan du jo bare blive hjemme. Men finder du ud af det, på et eller andet tidspunkt, er der brug for din stemme. Alvorligt brug.
kk
kenneth krabat skriver:
"Igennem Ungdomshuset går et netværk af politisk bevidsthed, som globalt set udtrykker den modstand, ethvert samfund skal bydes for at forblive sundt."
"Manglen på global bevidsthed, det stille tilsagn om udnyttelse af naturressourcer, despekt for forskelligheder, listen over undladelsessynder, accept af overgreb og tortur er ALENlang. [vidste du f.eks. at vi er på Amnestys liste over lande, der anvender tortur?! Pga. tidsubestemt isolationsfængsling...]"
jeg har, undskyld, meget svært ved at se denne sag i en global kontekst og forstår ikke, hvorfor f.eks. amnesty skal blandes ind i det. det er i mine øjne en slem sammenblanding af temaer, og præcis den type automat-venstrefløjsreaktion, som jeg er så træt af. det er en fordomsfuld eller programmeret måde at anskue problemer på.
sagen om ungdomshuset er en meget konkret sag og en temmelig lokalpolitisk problemstilling, som i øvrigt måske er på vej til at blive løst uden vold og slemme ting. ifølge tv-avisen i aften vil fonden til køb af ejendommen og ungdomshusets bevarelse tilbyde faderhuset en ny og højere pris, som faderhuset kan få meget svært ved at afslå. det er resultatet af mødet mellem politi, ungeren og kommunen her til aften på politigården. jeg håber, fonden køber huset, og at man får orden på tingene på den måde. det vil være den bedste løsning, via et samarbejde i stedet for en konfrontation.
eslund skriver: "jeg har, undskyld, meget svært ved at se denne sag i en global kontekst og forstår ikke, hvorfor f.eks. amnesty skal blandes ind i det. det er i mine øjne en slem sammenblanding af temaer, og præcis den type automat-venstrefløjsreaktion, som jeg er så træt af. det er en fordomsfuld eller programmeret måde at anskue problemer på."
"jeg håber, fonden køber huset, og at man får orden på tingene på den måde. det vil være den bedste løsning, via et samarbejde i stedet for en konfrontation."
der er da gået en politiker tabt i dig - måden, du får insinueret at dem, du er uenige med, er laverestående. Som i ovenstående, hvor du får mere end antydet, at alle, der ser tingene i større perspektiv er auto-venstrefløj og at denne type mennesker er interesseret i voldelig konfrontation.
Du er syg i roen, kammerat. Jeg går sgu ikke på scenen for at advokere vold. Jeg går på scenen fordi jeg tror på retten til at bekæmpe det eksisterende. Og hvis du tror, at ungdomshuset, eller dét, det står for, var blevet stående med systemets [læs=tilladte] midler, så er du godt nok naiv.
Eller sig, at du er pacifist, og at du under ingen omstændigheder kan støtte at NOGEN anvender pres, vold, undertrykkelse, forfordelende manipulation osv. Mange har det sådan. Det er nok også dérfor, at ungdomshuset har en advokat. Og en fond. Det er dét, systemet kan forstå: Penge, jura, rundbordssamtaler. Men det kommer ikke gratis. Skal du have nogen i tale på højt niveau, skal du være interessant eller farlig. Eller have arbejdet for fred meget længe.
Men selv på højt niveau af fredsarbejde er der ting at kritisere. Sandhed er altid et spørgsmål om, hvem man er. Selvfølgelig er der nuancer. Selvfølgelig kan man tale om detaljerne - hvis nogen vil tale og har planer om at kunne bliver overbevist. Derfor man har forbrugerorganisationer. Get It? = Dem, der er for små til at blive lyttet til, må bruge de midler de kan bruge, for at det lykkes.
Tror du, at repræsentativt demokrati er vejen frem!? God vej.
vh,
kk
generelt: De eneste ofre i denne sag er dém, der synes de er blevet uretfærdigt behandlet af livet. Ikke ungdomshuset brugere, naboerne, politiet, byens andre borgere... Forholdene, hvad angår livets behandling af én, er ens på begge sider af den politiske midte. Eller som én sagde til mig: "Jeg er selv ansvarlig for, om mit parforhold er godt."
Den seneste udvikling med at fonden nu tilsyneladende har forhøjet sit tilbud i håb om at Human A7S (alias Faderhuset) så vil sælge, kan kun umiddelbart ses som en fin løsning. Hvorfor skal disse åbenbart hjernevaskende sektmennesker score kassen? Hvorfor har man ikke undersøgt muligheden for at finde et andet hus - og købe dette. Eller har man? Er Jagtvej 69-huset blot et symbol som man vil ha til evig tid?
Og kan man iøvrigt have nuancerede synspunkter i denne sag og second thoughts om begreber som "autonome" og deslige uden at blive kaldt "bedsteborger". Åbenbart ikke.
Jeg bryder mig ikke om KK's tone, men anyway:
"Jeg går på scenen i morgen i Ungdomshuset, og læser et eller andet jeg har lyst til - ikke en politisk hensigtserklæring - men min tilstedeværelse INDENFOR er et klart signal om, hvor jeg står...", skriver KK.
Jo, jo, det er en da selvfølgelig et signal om HVOR KK står (=FOR ungdomshuset). Det er jo meget enkelt. Tilsyneladende. Men Ungdomshuset er jo mange ting. Og lige nu er det dominerende tema, i mine øjne, den selvtægt som Ungdomshusets brugere har tænkt sig at benytte sig af (og har benyttet sig af: f.eks. da de begik hærværk mod Faderhuset forrige søndag. Jo, lad os kritisere den overdrevne brug af knipler, men er hærværket legitimt? Ikke i mine øjne. At det så - kynisk set- er effektivt, fordi det er med til at fyre op under denne mediesag, er så en anden (ubehagelig) ting).
"Jeg går sgu ikke på scenen for at advokere vold." skriver KK. Men omvendt: "Jeg går på scenen fordi jeg tror på retten til at bekæmpe det eksisterende. Og hvis du tror, at ungdomshuset, eller dét, det står for, var blevet stående med systemets [læs=tilladte] midler, så er du godt nok naiv."
Men bakker du selvtægten op, KK? Og hvor går grænserne for "retten til at bekæmpe det eksisterende"? Er det hinsides straffeloven? Er det et legitimt argument at smadre McDonalds? Er det et legitimt argument at bryde ind i advokatens villa og begå hærværk? Hvorfor krænke en ejendomsret som de selv hæger så meget om. Hykleri.
Dét jeg mest savner er at forfatternes stillingtagen bundede i et mere subtilt udspil (i stedet for KK's automatreaktioner, "bedsteborger etc.").
Og hvad nu hvis Ungdomshuset bliver reddet af "det eksisterende". Er det så stadig væk et alternativ til "det eksisterende". Og er Ungdomshuset ikke en del af "det eksisterende"? Er man et alternativ i form af hærværk og manglende hensyntagen til sine naboer? Og er forfatterne ikke en del af "det eksisterende"? (og hvad er det eksisterende: en karikeret, højreorienteret og bedsteborgerlig position? Come on, det er da for let med den skyggeboksning). Dette alternativ skal da defineres.
Jeg forstår ikke den her accept af at Ungdomshuset per se er umuligt at kritisere fordi det er et alternativ til "det eksisterende".
(dette er de mine sidste ord i den her sag)
hej kenneth
jeg insinuerer ingen steder, at dem, jeg er uenige med, er laverestående. jeg skriver, at jeg synes, du sammenblander ting, og det er er uheldigt. og at jeg ikke bryder mig om venstrefløjsautomatik. det er bare uenighedsytringer, ikke andet.
jeg synes, det er dårlig stil at kalde en meddebatør "syg i hovedet". jeg sletter det ikke, men vil slette sådanne indlæg for fremtiden.
ja, jeg tror på repræsentativt demokrati. jeg tror på parlamentarisk styre og beslutningsproces. jeg tror på forhandlinger og debat som løsningsmodeller i konflikter
kh mads
ang "syg i hovedet": Undskyld; jeg beklager den formulering. Det var en irritationsformulering, som ikke så meget var en talen til dig, mads eslund, men derimod til den stemme, jeg svarede på. Jeg synes stadig, denne stemme er "god" til at få andre til at se ud som om de har sagt noget, eller mener noget, som ikke er tilfældet.
vh,
kenneth