eslund

"Det er det langsomme liv, som den oplevede omgang med de fortrolige genstande fører os til. I deres nærhed fanges vi af et drømmeri, der har en fortid, og som alligevel hver gang genfinder sin friskhed. De genstande, der opbevares i "tingeriet", dette trange museum for ting, man har holdt af, er drømmeriets talismaner. Man fremmaner dem, og straks, blot takket være deres navn, går man i gang med at drømme en meget gammel historie. Således er det også en drømmeriulykke, når navnene, de gamle navne kommer til at skifte genstand, at knytte sig til noget helt andet end den gode gamle ting fra det gamle tingeri! De, der levede i sidste århundrede, siger ordet "lampe" med læber, der er forskellige fra læberne i dag. For mig, orddrømmeren, er ordet mere grinagtigt. Pæren vil aldrig kunne blive tilstrækkelig fortrolig til at modtage det possessive pronomen*. Hvem kan i dag sige: min elektriske pære, som man engang sagde: min lampe? Åh, hvordan fortsætte med at drømme i denne de possessive pronominers forfald, disse pronominer, der så stærkt udtrykte vor omgang med genstandene.