eslund

Peter Øvig Knudsens dokumentariske fortælling om Blekingegadebanden i to bind er den fjerde kandidat til Montanas Litteraturpris:

Blekingegadebanden (bd. 1 og 2) er den forbløffende beretning om, hvordan en af de mere bizarre knopskydninger på den danske venstrefløj, gruppen KAK med dens såkaldte snylterstatsteori, over tre årtier, fra at være personkult omkring kommunisten Gotfred Appel over voldelige optrapninger under Vietnam- og Verdensbankdemonstrationerne udvikler og forgrener sig til at blive en af de mest forhærdede og professionelle røver- og terrorbander i Europa med tæt og vital kontakt til PFLP's militære ledelse i Mellemøsten.

Bind 1 handler om Gotfred Appels teoridannelse og grundlæggelse af cellen, de første kontakter til palæstinenserne osv., mens det gennemgående og bærende portræt er af den kønne ungersvend Holger Jensen, Danmarks bedste brandmand, der i sin fritid planlægger røverier og render ærinder for PFLP.

Andet bind følger den hårde kernes kollektive videreførelse af gruppens aktiviteter efter bruddet med Appel og Holger Jensens pludselige død. Vi er bl.a. med under de omstændeligt planlagte og nøje udførte røverier op igennem 80'erne med PFLP's efterretningschef Marwan El-Fahoum som føringsofficer.

Begge bind har som rammefortælling det store postrøveri i Købmagergade i 1988, som kostede en ung betjent livet og førte til, at PET og Københavns Politi i fællesskab optrevlede banden og sendte dens medlemmer bag tremmer.

Det imposante værk er en bedrift og milepæl på flere leder. Øvig kortlægger for det første nogle af Danmarkshistoriens mest spektakulære røverier og giver et sjældent indblik i såvel den minutiøse udførelse af et kup som den ligeså minutiøse efterforskning. Han afslører for det andet en prekær interessekonflikt mellem PET og kriminalpolitiet, som (måske) førte til, at der gik så meget terrorfrygt og politik i sagen, at opklaringen blev forsinket med fatale følger.

Endelig gør bogen op med det gængse billede af den typiske danske venstrefløjaktivist som en Kingsrygende kapitallogiker og fritidsproletar, der er mere optaget at indre kævl og splid end af klassekamp. Blekingegadebanden var i stand til at lade handling følge ord og kunne i ly af fraktionsstridighederne på den øvrige venstrefløj brænde de sidste broer. Gruppen var ligeså fanatisk som, og måske i virkeligheden mere professionelle end, den stærkt medieeksponerede Baader-Meinhof bande i Vesttyskland.

Blekingegadebanden (bd. 1 og 2) er alenlang og detaljeret, den er fuld af nye oplysninger, et stykke stærkt vedkommende samtidshistorie skrevet med dramatisk nerve og dramaturgisk tæft og sat i scene på en knivsæg mellem em- og antipati, fascination og afstandstagen, under stadigt hensyn til sagens mange ofre.

Priskomiteen bag Montanas Litteraturpris har som det tredje af i alt seks værker indstillet Mads Brügger og Nikolaj Thomassens dokumentarbog 'Grænselandet - Tøndersagen efterforsket'. Her følger motivering:

'Grænselandet' er ikke bare en bog om Tøndersagen, en af de senere års mest opsigtsvækkende kriminalsager, men tillige en krønike for Underdanmark og et Danmark, som vi normalt ikke får beskrevet i bøger.

Bogen beskriver med egne ord en ubegribelig underverden befolket af tosser, stakler, perverslinge og kriminielle. Og bogen beskriver ikke kun personlig svigt hos bestemte personer, men også i lige så høj grad systemets svigt i form af manglende tilsyn med familier og børn i en række udkantskommuner, her Tønder.

Bogen kører i flere parallelle spor og veksler mellem beskrivelser, interview, breve fra de involverede og forfatternes egne overvejelser over det, der møder dem. Og så selvfølgelig det mest sensationelle og rystende, nemlig erindringerne af moderen til de misbrugte piger, som forfatterne har fået lov til at bringe i uddrag. Mens moderen i mange øjne var den største skurk i Tøndersagen, gør denne bog hende paradoksalt til den mest interessante og reflekterede person.

Bogen viser, at Tøndersagen er en kompleks og forvirrende sag. I Brügger og Thomassens bog fortælles den som en kakofoni af kilder og stemmer. Der krydsklippes og springes frem og tilbage mellem personer, tidspunkter og steder, hvilket altsammen er med til at skabe en anderledes forståelse og styrke til den virkelighed, som forfatterne gradvist ruller ud i løbet af bogen. Sandheden er langt fra enkel, og det respekteres i denne dokumentariske beretning. Samtidig viser bogen også med umådelig styrke, at sandheden er mere trist, end man har lyst til at tro på.

Bogen er et direkte opgør med den måde, som medierne, især Ekstra Bladet, behandler og svælger i sager som Tøndersagen. Et par år efter at sagen har rullet, lykkes det derfor forfattererne at fremstille virkeligheden på en ny og anderledes måde. Og det lykkes dem at føje nye aspekter til sagen, som ikke hidtil har været beskrevet i medierne.

Priskomiteen bag Montanas Litteraturpris har som det andet af i alt seks værker indstillet Kim Leines erindringsroman 'Kalak'. Her er motiveringen:

'Kalak' er en debut- og erindringsroman om en 16-årig knægt, der flygter fra en bygd i Norge fra mor og Jehovas Vidner, og ankommer til 70'ernes København, til sin karismatiske og ryggesløse far, der misbruger ham 'kærligt' og grundigt med baggrund i den tids misforståede frisind. Fortælleren bringer forholdet til ophør. Han læser til sygeplejerske, stifter familie og flytter til Grønland. Men her indhentes han af incesthistorien og bliver selv misbruger, først amourøst af grønlandske kvinder, der forelsker sig dødeligt i ham, siden rigtigt af alle de stoffer, han har adgang til qua sit arbejde. 'Kalak' er en rystende og velskrevet debut om misbrug og et krast og nøgternt selvopgør. Men bogen er også noget så sjældent som en moderne grønlandsk samtidsroman, der stilfærdigt og effektivt viser os skønheden, generøsiteten og åbenheden såvel som problemerne, lortet og tragedierne hos et lille folk, der bl.a. er mærket af en stor overdødelighed pga. selvmord, drab og misbrug. Kim Leine bliver selv forvandlet til 'en skide grønlænder'. Han er utrolig forslugen på det hele, på kvinderne, på maden, naturen og sproget. Og sproget bliver hans redning. Det grønlandske, som han hurtigt tilegner sig, assimilerer sig med og hvisker natlige betroelser til sine elskerinder på, og det danske, som han som nordmand har skullet lære sig, og som han skriver gudbenådet godt på. Leine sætter på den måde - med historien og med romandebuten - sin far, der også har haft hede forfatterdrømme, dobbelt til vægs.

Priskomitéen bag Montanas Litteraturpris har som det første af i alt seks værker indstillet Hans Otto Jørgensens roman 'Med plads til hundrede køer'. Her følger motiveringen:

'Med plads til hundrede køer' beretter usentimentalt og med største litterære præcision om landbokulturens afvikling fra 70'erne til nu. Om to brødre fra det jyske bondeland: Axel, den rastløse, som flytter til byen og efterhånden bliver forfatter, og Rune, den stovte, som overtager gården og arbejdsmoralen.

Vi veksler mellem Runes, Axels og mor Idas perspektiv.

I en imponerende præcis prosa, der med sin indirekte, ordknappe og drøvtyggende karakter emmer af et landligt sprog, hvor man er nøjsom med ordene og den direkte tale. Men som også viser sig at have potentialer til at markere den søgende sjæls urolige rockbeat. Samme syntaktiske rytme gennemspilles i forskellige tempi: som arbejdets træge monotoni, som folkesnakkens drævende kværnen, som bondekonens prøvende tøven, som den unge kunstners urolige, pågående rockpuls. Det er fremragende gjort og udvider læserens bevidsthed, så den kan rumme både bonde og beatnik, Dylan og dyrskue, halm og hash, rastløse mønsterbrydere og indremissionske mostre.

Med sin stærke prosa markerer Hans Otto Jørgensen sig som den forfatter herhjemme, der formår at skildre landbokulturens afvikling uden samtidig at afvikle landbolitteraturen, men tværtimod forny den.

Så er programmet helt på plads for Anbliks stand (15) på årets BogForum:

Fredag den 16.

11.00 Mads Eslund og Lene Asp læser op fra deres bøger "Stærkt røde sokker til slidte blå jeans" og "Strømme", fortæller om bøgerne og svarer på spørgsmål fra publikum.

13.00 Anders Abildgaard Nielsen og Katinka My Jones læser op fra deres bøger "Sætninger" og "Havet er sort, kysten er hvid", fortæller om bøgerne og svarer på spørgsmål fra publikum.

16.00 Mads Eslund, Dennis Gade Kofod og Anders Abildgaard Nielsen fra redaktionen bag "Ildfisken" fortæller om tidsskriftet og diskuterer - måske (-: - dansk litteratur lige nu.

Lørdag den 17.

11.00 Jens Peter Kaj Jensen læser op fra sin roman "Sofa".

13.00 Kasper Nørgaard Thomsen læser op fra sin kommende roman "Panorama" og lader sig interviewe af Viktor Bo Jensen.

15.00 Simon Dencker læser op fra "Kejsersnit", fortæller om bogen og svarer på spørgsmål fra publikum.

16.00 Et udvalg af Anbliks forfattere fortæller om det at udkomme på et mindre forlag som Anblik. Der vil blive lagt op til diskussion om litteraturen i Danmark lige nu, det at være ny aspirerende forfatter og om forlagsbranchen generelt. Mød blandt andet Mads Eslund, Dennis Gade Kofod, Anders Abildgaard Nielsen og Simon Dencker.

17.00 Jens Jacob Toftegaard læser op fra sin bog om Elvis "Indianernes store hvide ven" og fra sin seneste novelle "Min mor har strikket for ANC".

Søndag den 18.

13.00-15.00 Anbliks forfattere signerer bøger. Der vil være specialtilbud på en række af Anbliks bøger i forbindelse med signeringen. Mød blandt andet Simon Dencker, Dennis Gade Kofod og Jens Jacob Toftegaard.

Vi har ikke ligefrem den største stand på messen, men vi glæder os til at præsentere vores bøger og forfattere, så kig forbi og mød vores forfattere, køb en bog og hæng lidt ud.