eslund

HAR FORFATTERNE I RYGGEN

Klassekampen 20.12.2006

Av Karin Haugen

Ungdomshuset i København har fått brei støtte fra danske forfattere mot salget av huset. Støtten er et tegn på lettvint og trendy politikk, mener forfatter Mads Eslund

København kommunes salg av det kulturelle og aktivistiske ungdomshuset til en religiøs organisasjon har fått en rekke danske forfattere til å reagere.

Før de voldsomme kampene rundt huset i helga, skrev forfattere som T.S. Høeg, Maja Lee Langvad, Christina Hesselholdt, Ursula Andkjær Olsen, Pablo Henrik Llambías og en rekke andre under på en støtteerklæring til ungdomshuset. Sympatisørene stilte også opp på en maratonlesning av dimensjoner, hvor forfattere leste sine verk fra formiddagen til over midnatt.

Men flere forfattere er kritiske til støtteerklæringene. En av dem er Mads Eslund: Han frykter støtten er uttrykk for at forfattere kommer i skade for å bare skåre lettvinte politiske poenger. Selv avslo Eslund å delta på opplesningen fordi han mener ungdomshusets framferd er for militant.

Politihat

- Jeg er sympatisk innstilt overfor ideen om et ungdomshus, og jeg forstår at man reagerer på at det har blitt solgt. Men jeg mener ungdomshuset er problematisk: De har en krigersk retorikk, et moralistisk ståsted, en konfrontasjonssøkende stil og bedriver hærverk - og jeg reagerer på det politihatet som finnes i ungdomshuset, sier Eslund til Klassekampen.

Han karakteriserer huset som «et museum over okkupasjonsvirksomheten», og mener det ikke likner husokkupasjonene som foregår i en by som Berlin.

- Men som konserthus og kultursted er ungdomshuset positivt, så hvis de var det pasifistiske fristedet de ønsker å være ville det ikke vært et problem - men de klarer ikke å overholde sine egne idealer, så jeg kan ikke støtte det.

Forfattermote

Eslund mistenker at det er en «venstrefløysautomatikk» som gjør seg gjeldende i forfatternes støtte til ungdomshuset: På sin blogg har han startet en debatt rundt hvordan forfatterne best kan bidra til et politisk arrangement:

- Hvis jeg skulle gått inn for å støtte ungdomshuset, ville jeg lest opp noe skrevet til anledningen. Det kunne vært fiksjon eller et manifest, bare det ikke var tekster skrevet i en helt annen kontekst.

Det er for lettkjøpt bare å gå inn og støtte ungdomshuset eller andre politiske formål ved å lese opp tekstene sine - hvis man skal være politisk, får man ta ekte stilling, mener Eslund:

- I dag er det politiske en mote i dansk litteratur: den skal abonnere på et politisk innhold nå. Men jeg synes ikke så mange tekster er politiske, det er det en tendens til at man sakser inn litt politisk innhold, men ikke vinkler det hen mot noe argumentativt. Det kan bli for smart, sier han.

Påklistret politikk

Eslund viser til lyriker Ursula Andkjær Olsen som eksempel på en hype av det politiske:

- Hennes siste bok er spennende og annerledes enn hennes tidligere diktsamlinger, men kalles politisk av kritikerne. Jeg klarer ikke se hva som er desidert politisk der. Det antydes noen politiske emner der, men man kan ikke formulere noe politisk ut av det.

Eslund ser få andre eksempler på at det politiske blir integrert i tekster på en spennende måte blant danske forfattere. Han trekker fram Hans Otto Jørgensen, som i sin seneste bok ifølge Eslund «er eksplisitt politisk og polemisk», spesielt i sin satire mot og vrangbilder av statsminister Fogh-Rasmussen. Også Claus Beck-Nielsen og Maja Lee Langvad - som har skrevet en konseptuell diktsamling der hun skriver om sin egen adopsjon fra Korea og danskheten - klarer å stille interessante spørsmål, mener Eslund, men:

- I mye annen litteratur synes jeg det politiske bare blir påklistret.

For ensidig bilde

Jesper Sternberg Nielsen er selv forfatter og var initiativtaker til støttearrangementet som endte opp som en ti timers opplesning. Han bruker ikke lenger ungdomshuset aktivt, men kjenner godt til stedet:

- Ungdomshuset spilte en stor rolle for meg da jeg var yngre, der fantes det en helt annerledes kultur med punk, ska-musikk og veganere: det var en kultur hvor man kunne flytte noe.

Offentligheten tegner et ensidig negativ bilde av huset, mener Sternberg Nielsen:

- De har mange tusen brukere på årsbasis, og det er også brukere av huset som går videre til studier på Handelsskolen. Det flotte er at brukerne hele tida skiftes ut, fordi det er unge mennesker som går der. Men folk snakker om huset som om det var et politisk parti eller en intellektuell aktør, det er misvisende, sier Sternberg Nielsen; han opplever at det har vært lett å få forfatterne til å stille opp med sin støtte.

Viktig, men lunkent

Peter Laugesen er godt kjent som lyriker og musiker, og har gått ut med støtte til ungdomshuset. Han var selv aktiv i alternative miljøer på 1960-tallet, og har holdt konsert i ungdomshuset han støttet i forrige uke:

- Jeg støtter, som mange andre, selve ideen om et ungdomshus der det er rom for å eksperimentere. Huset har fungert som et kultursenter for deler av den danske ungdomskulturen lenge, og har vært et fremragende musikksted i mange år. En hel del mennesker kommer dit på grunn av musikk og teater. Slike steder har betydd fantastisk masse for meg, i hele mitt liv. Hvis det ikke hadde vært sånne steder, ville min måte å jobbe med litteratur på hatt det veldig vanskelig i Danmark. Eksperimenterende kunst trenger steder den kan utfolde seg; hvis ikke, vil formodentlig en del av det man sosiologisk sett kaller vekstlaget visne bort.

- Ungdomshuset har et undergrunnspreg, men har likevel bred støtte?

- Ja, og musikkscenen er nok det som samler flest. Det er mangel på steder hvor alternativ musikk, litteratur og teater kan fungere i Danmark. Jeg tror ikke det er tilfeldig at ungdomshuset selges samtidig som husene i Christiania skal rives og normaliseres. Det er snakk om alternative miljøer som man fra offisielt hold nok gjerne vil bli kvitt.

Laugesen mener likevel situasjonen er en annen enn da den punkete BZ-kulturen som huset også rommer, hadde sitt høydepunkt på 1980-tallet.

- De politiske forhold har endret seg en hel del i Danmark, og det finnes unge med større problemer - innvandrerungdom har livsbetingelser som er betydelig svakere enn det de som kjemper for ungdomshuset har. Men det er ikke så medievennlig stoff som ungdomshuset. Jeg mener ungdomshuset bør holdes i live - men det er ikke der det brenner mest akkurat nå.

©Klassekampen

Many lights up today
many lights up this way

What is this road here,
where have I come?

I am a rich man
I am a very rich man
I have good pants on
stitched and stitched;
I am in stitches
I am laughing at you
I am in britches

I've written books for you
I held my own for you
Where is my tongue?

I am no more workhorse
I am no more workhorse
I am no more workhorse
I am no more workhorse

I am a grazing horse
I am a grazing horse
I am your favorite horse

Ålen har englelyd består af en mangfoldighed af kortere prosatekster, fra ganske få linjer til mindre novellelignende stykker. Samlingen er minimalmonstrøs, kunne man sige. Der er romanskærver eller -fragmenter, indignerede og pågående politiske passager, readymades, groteske provinsportrætter og fine, sirlige, længselsfulde og detaljerede betragtninger og overvejelser. Eksilerede personer fra det jørgensenske romanunivers optræder i samme landskab som statsministeren og andre personer fra den offentlige debat, litterære gestalter blander sig med privat familie.

Det er en herlig bastard af en bog, en rigtig tåhyler, som brækker lumsk i luften og fiser hårdt op i nettaget. Man kan kalde bogen akavet og skæv, man kan kalde den vilter, smuk og overrumplende. Bogen er stilistisk elegant og hurtig, men også satirisk og flabet. Den er præcis som ålen, denne delikate ådselsfisk, sprællevende.

Ålen har englelyd er kortprosa, når den er bedst. Teksterne er intense og tætte og vedkommende, men samtidig underligt flyvske og sjuttende.

af martin johs. møller. check også hans blog (under links ude til højre), hvor der ligger en længere kommentar om ildfisken. superomtale, tak for de pæne ord, martin!  her er sentura-anmeldelsen:

DEN SJOVE VEJ MOD HVOR SOM HELST. Ildfisken har fået ny redaktion og serverer i første nummer en gang sprudlende rodsammen.

TIDSSKRIFT: Det nye dobbeltnummer af litteraturtidsskriftet Ildfisken er et sprudlende rodsammen af seriøse, men først og fremmest sjove, gale, vilde fabulerende digte, prosa, filosofi, et enkelt interview og en masse jeg-ska'-gi'-dig-ska'-jeg, der syder og bobler som en vaskeægte heksegryde.

Et af de festligste indslag er da også Harald Voetmann Christiansens oversættelse af et uddrag fra Henricus Institor og Jacob Sprengers pseudovidenskabelige Malleus Maleficarum (Heksehammeren), hvor man kan finde svar på det væsentlige spørgsmål, om hekse kan skabe den illusion, "at det mandlige lem forekommer fuldstændigt afskåret fra kroppen?"

I svaret hedder det sig, at hekse er "i stand til at indføre et stykke glat legeme med hudens almindelige farve imellem det sanseapparat, der hører til hænder og øjne, og offerets virkelige legeme, så offeret ikke selv er i stand til at se andet end et stykke glat legeme, hvis overflade ikke er brudt af noget lem."...

Traditionen føres videre. Ildfisken har tradition for at bringe grundige forfatterportrætter og interviews. Dén tradition bæres videre af den nye redaktion, der – som et af de mere seriøse indslag – bringer et interview med digteren Mette Moestrup. Dog er det ikke mere seriøst, end at interviewerne Mads Eslund og Anders Abildgaard Nielsen på et tidspunkt ungdommeligt skriver "Boomerang eller spejl!" for at vende et spørgsmål tilbage mod hende, som hun selv har stillet og afvist som respons på et af deres. Læreren på Forfatterskolen giver med udgangspunkt i teksten Primitivt, privat udførlige svar på en lille håndfuld tilsvarende udførlige spørgsmål om hendes måde at arbejde på, om skriveregler, leveregler generelt og alt muligt andet.

Blandt indholdet i den hele 176 sider lange udgivelse kan i øvrigt nævnes Desiderius Erasmus af Rotterdams dialog om At have det skidt, cand.theol. H.P. Skaarups Idealogien – et Menneskes Ideal (Ægtefælle) matematisk udregnet, tre små uregerlige stykker prosa af Birgit Munch – der bl.a. bruger det imponerende udtryk "Lukketidspanikstepdanserrødhætte-post-eller-kolera-penduleringspjerrotmordet" – og sidst men ikke mindst, to små vanligt voldelige historier af Preben Major Sørensen.

Svenske Fredrik Nyberg breder sig over 20 sider med sin biografiske digtsuite Agat og oliven, der handler om Per Osbeck, naturforskeren Carl Von Linnés lærling, og om forfatterens egen morfar Axel Abring – og så netop om meget andet og mere end dem. Nyberg synes elegant og komplekst at skrive sig op imod – eller i en digterisk forlængelse af – Linnés "naturalhistoria", hvor alle dyr, planter og mineraler blev systematiseret og klassificeret. Suiten er også en tribute til forskeren, der fejrer 300 års fødselsdag næste år.

Og så er der selvfølgelig også Kasper Nørgaard Thomsen, hvis dobbeltroman Malonecity snart udkommer på forlaget Anblik. Han er repræsenteret med et uddrag, og den grundige, meningsladede journalistisk-essayistiske prosa om bl.a. The Pogues, Debussy, Jean Genet, Lorca, Berlin og den "afhændede imperialisme, som holder om verden, som om verden er en blomst, man nænsomt kan plante i urtepotten" tegner lovende.

Dobbeltnummeret rundes af med en stemningsfuld og gribende "mixtum compositum", der både er koncert, udstilling og forestilling, forfattet af den afdøde Tor Ulven. Jeg citerer her en tekst i dens helhed:

"MELLEMSPIL XVII

Nåja, denne larve, den er styg, den er blind, og den kan ikke tænke, men den kan sekretere slimtråd som efterhånden bliver til en kokon, og inde i den vokser væsener med hvide vinger; det er engle, det er de vingede skarer som en dag vil flyve ud og komme os til undsætning, siges det. Der er bare at vente, ligesom din oldemor og oldefar ventede og ligesom dine børnebørn og din oldebørn og dine tipoldebørn kommer til at vente, mens englene vokser og vokser som vældige hvide træer derinde i mørket og tiden."

Mere markant linje. Ildfisken har fået nyt look og er ankommet i en ualmindeligt underholdende version, spraglet, vild og med et solidt tekstudvalg. Men man kan godt savne en mere markant, målrettet redaktionel linje.

Redaktionen lover, at de fremover vil bringe flere og længere bidrag samt mere udenlandsk stof, men hverken lederen eller teksterne synes helt at kunne fortælle, hvor den nye redaktion egentlig har i sinde at bære læserne hen. Hvis ikke kursen bare er sat mod hvor som helst.