ildfisken 35/36 blæret anmeldt på sentura

af martin johs. møller. check også hans blog (under links ude til højre), hvor der ligger en længere kommentar om ildfisken. superomtale, tak for de pæne ord, martin!  her er sentura-anmeldelsen:

 

DEN SJOVE VEJ MOD HVOR SOM HELST. Ildfisken har fået ny redaktion og serverer i første nummer en gang sprudlende rodsammen.

 

TIDSSKRIFT: Det nye dobbeltnummer af litteraturtidsskriftet Ildfisken er et sprudlende rodsammen af seriøse, men først og fremmest sjove, gale, vilde fabulerende digte, prosa, filosofi, et enkelt interview og en masse jeg-ska'-gi'-dig-ska'-jeg, der syder og bobler som en vaskeægte heksegryde.

Et af de festligste indslag er da også Harald Voetmann Christiansens oversættelse af et uddrag fra Henricus Institor og Jacob Sprengers pseudovidenskabelige Malleus Maleficarum (Heksehammeren), hvor man kan finde svar på det væsentlige spørgsmål, om hekse kan skabe den illusion, "at det mandlige lem forekommer fuldstændigt afskåret fra kroppen?"

I svaret hedder det sig, at hekse er "i stand til at indføre et stykke glat legeme med hudens almindelige farve imellem det sanseapparat, der hører til hænder og øjne, og offerets virkelige legeme, så offeret ikke selv er i stand til at se andet end et stykke glat legeme, hvis overflade ikke er brudt af noget lem."...

Traditionen føres videre. Ildfisken har tradition for at bringe grundige forfatterportrætter og interviews. Dén tradition bæres videre af den nye redaktion, der – som et af de mere seriøse indslag – bringer et interview med digteren Mette Moestrup. Dog er det ikke mere seriøst, end at interviewerne Mads Eslund og Anders Abildgaard Nielsen på et tidspunkt ungdommeligt skriver "Boomerang eller spejl!" for at vende et spørgsmål tilbage mod hende, som hun selv har stillet og afvist som respons på et af deres. Læreren på Forfatterskolen giver med udgangspunkt i teksten Primitivt, privat udførlige svar på en lille håndfuld tilsvarende udførlige spørgsmål om hendes måde at arbejde på, om skriveregler, leveregler generelt og alt muligt andet.

Blandt indholdet i den hele 176 sider lange udgivelse kan i øvrigt nævnes Desiderius Erasmus af Rotterdams dialog om At have det skidt, cand.theol. H.P. Skaarups Idealogien – et Menneskes Ideal (Ægtefælle) matematisk udregnet, tre små uregerlige stykker prosa af Birgit Munch – der bl.a. bruger det imponerende udtryk "Lukketidspanikstepdanserrødhætte-post-eller-kolera-penduleringspjerrotmordet" – og sidst men ikke mindst, to små vanligt voldelige historier af Preben Major Sørensen.

Svenske Fredrik Nyberg breder sig over 20 sider med sin biografiske digtsuite Agat og oliven, der handler om Per Osbeck, naturforskeren Carl Von Linnés lærling, og om forfatterens egen morfar Axel Abring – og så netop om meget andet og mere end dem. Nyberg synes elegant og komplekst at skrive sig op imod – eller i en digterisk forlængelse af – Linnés "naturalhistoria", hvor alle dyr, planter og mineraler blev systematiseret og klassificeret. Suiten er også en tribute til forskeren, der fejrer 300 års fødselsdag næste år.

Og så er der selvfølgelig også Kasper Nørgaard Thomsen, hvis dobbeltroman Malonecity snart udkommer på forlaget Anblik. Han er repræsenteret med et uddrag, og den grundige, meningsladede journalistisk-essayistiske prosa om bl.a. The Pogues, Debussy, Jean Genet, Lorca, Berlin og den "afhændede imperialisme, som holder om verden, som om verden er en blomst, man nænsomt kan plante i urtepotten" tegner lovende.

Dobbeltnummeret rundes af med en stemningsfuld og gribende "mixtum compositum", der både er koncert, udstilling og forestilling, forfattet af den afdøde Tor Ulven. Jeg citerer her en tekst i dens helhed:

 

"MELLEMSPIL XVII

Nåja, denne larve, den er styg, den er blind, og den kan ikke tænke, men den kan sekretere slimtråd som efterhånden bliver til en kokon, og inde i den vokser væsener med hvide vinger; det er engle, det er de vingede skarer som en dag vil flyve ud og komme os til undsætning, siges det. Der er bare at vente, ligesom din oldemor og oldefar ventede og ligesom dine børnebørn og din oldebørn og dine tipoldebørn kommer til at vente, mens englene vokser og vokser som vældige hvide træer derinde i mørket og tiden."

 

Mere markant linje. Ildfisken har fået nyt look og er ankommet i en ualmindeligt underholdende version, spraglet, vild og med et solidt tekstudvalg. Men man kan godt savne en mere markant, målrettet redaktionel linje.

Redaktionen lover, at de fremover vil bringe flere og længere bidrag samt mere udenlandsk stof, men hverken lederen eller teksterne synes helt at kunne fortælle, hvor den nye redaktion egentlig har i sinde at bære læserne hen. Hvis ikke kursen bare er sat mod hvor som helst.


Kommentarer
Postat av: eslund

mht til redaktionel linje:

man kan sige at vores første nummer er et rodsammen, som afspejler redaktionel smag. vi valgte simpelthen tekster, som vi synes var gode, og som kunne vise, hvem vi er/hvad kan redaktionen godt lide.
der er enkelte traces af et pseudo-videnskabeligt tema, som vi arbejdede på i den tidligste redaktionelle fase. maeterlinck, heksehammeren, og erasmus f.eks. men vi valgte, at forkaste det tema eller tema i det hele taget for at få plads til hvad som helst - vi ville bare trykke den af i første nummer og vise en smag eller et større format end tidligere. det var vigtigt for os at kunne bringe lange bidrag, interviewet, nyberg, ulven og højrup. vi ville have et tekstkorpus, som virkede i sig selv og ikke bare henviste til et pågående arbejde eller en kommende bog. det er ofte et problem ved tidsskriftsbidrag, at de er for korte og bliver uvedkommende. det er i hvert fald min personlige mening. man får vind i håret af at bladre videre...
jeg kan godt lide, at nummeret stritter, men jeg kan også se fine linjer i det, f.eks er der fine sammenfald mellem moestrups bidrag og munchs og majses. sidstnævnte har f.eks. imperativet som motor.

næste nummer er et rent lyriknummer, så det bliver strammere defineret på den måde. og nr. 38 er et nummer, som vil fejre, at preben major sørensen næste år fylder 70. de næste to numre bliver altså mere tematiske.

men jeg tror, at tematikken bliver sådan overordnet, vi vil næppe låse det yderligere. jeg synes, det er frustrerende, hvis man sidder med fornemmelsen af uniformering, og at teksterne skal skrues ind i en optik. så vil jeg hellere have hvad som helst med, som er godt og strittende. benhårde kuratorer bliver vi nok aldrig, det er i hvert fald ikke mit temperament. omvendt, det kunne være spændende senere, at invitere gæsteredaktører, og hvem ved så, hvad der kan ske.

jeg vil helst, at ildfisken bliver en overraskelse, hver gang det kommer. af samme grund kommer det aldrig til at have uniformeret omslag. næste gang bliver det en hel anden æstetik...

Postat av: nexø

Sjovt, jeg har skrevet en anmeldelse til Information, hvor jeg nærmest opfinder en redaktionel linje i (mange af) bidragene. Noget med "sætningen som kompositionel enhed"

Sådan er der så meget.

2006-12-07 @ 21:16:04
Postat av: Martin Johs. Møller

Tue, jeg forstår ikke helt. Har du anmeldt Ilfisken, hvor du "opfinder" deres redaktionelle linje?! Og hvornår?

vh

2006-12-07 @ 21:33:45
URL: http://martinjm.blogspot.com
Postat av: nexø

Jeg har skrevet anmeldelsen, den har vist ikke været i avisen endnu - jeg skal nok linke i sandkassen, når den kommer i. Og jeg synes, der var en linje i (nogle af) bidragene, som jeg så fremhævede. Og så skriver Mads, at det er helt omvendt! Suk.

2006-12-07 @ 22:27:21
Postat av: Martin Johs. Møller

Tidligere her til aften tænkte jeg også på, at man måske egentlig bør se mindst et par numre fra en ny redaktion før man begynder at udtale sig for meget om linjen (!?). ... Glæder mig til at læse anmeldelsen i Information.

2006-12-07 @ 23:29:11
URL: http://martinjm.blogspot.com
Postat av: eslund

hej tue

jeg tror godt, jeg forstår, hvad du mener med sætningen som kompositionel enhed. det kan jeg godt stå inde for, hvis det betyder, hvad jeg tror.
jeg ynder i hvert fald selv at fortabe mig i enkelte sætninger, teksterne i min egen bog er sætningssamlinger, kan man vel sige. ordbjælker som ligger sideordnet eller er organiseret efter rytmisk fornemmelse somehow.
man kan vel kalde det en nærsynethed på sproget, og der kommer mange kuriøse eller groteske ting ud af sådan et temperament eller sådan en måde at se/læse/skrive på.

jeg tror, der er linjer i ildfisken, men vi har ikke været meget bevidste om, at det skulle være meget tematisk tight. det handler nok mere om en fælles smag, som jeg var inde på længere oppe.

jeg glæder mig til at læse din anmeldelse

2006-12-08 @ 12:57:46
URL: http://www.eslund.blogg.se
Postat av: rasmus graff

det ser spændende ud, Ildfisken. og jeg glæder mig til at læse det hele. forslag: jeg synes, det vil være fedt med en leder som supplement til forordet, fremover. bare hvor der står lidt 'hvorfor' 'hvordan' osv... hvorfor er hölderlins tekster brugbare - er de det i forhold til de andre bidrag eller i forhold til noget trejde osv... sidst: flot omslag!

2006-12-15 @ 23:55:57
URL: http://opoetium.blogspot.com
Postat av: eslund

hej rasmus

jeg tror, næste nummer bliver en del anderledes. jeg ved ikke, om vi skriver en leder, men der kommer givetvis flere grundige læsninger af samtlige tekster i nummeret, og det vil jo være en slags overblik eller kommentar på indholdet - her bliver linjerne trukket.
lyriknummeret er stadig i tidlig planlægningsfase. personligt er jeg ikke alt for glad for ledere (hvor principielt!), de bliver ofte mere (litteratur)politisk kommenterende end læsende/introducerende. måske er det noget sludder. let´s see. tak for de pæne ord.

2006-12-16 @ 16:08:56
URL: http://www.eslund.blogg.se

Kommentera inlägget här:

Namn:
Kom ihåg mig?

E-postadress:

URL:

Kommentar:

Trackback