klassekampens artikel om støtteoplæsning til ungdomshuset
HAR FORFATTERNE I RYGGEN
Klassekampen 20.12.2006
Av Karin Haugen
Ungdomshuset i København har fått brei støtte fra danske forfattere mot salget av huset. Støtten er et tegn på lettvint og trendy politikk, mener forfatter Mads Eslund
København kommunes salg av det kulturelle og aktivistiske ungdomshuset til en religiøs organisasjon har fått en rekke danske forfattere til å reagere.
Før de voldsomme kampene rundt huset i helga, skrev forfattere som T.S. Høeg, Maja Lee Langvad, Christina Hesselholdt, Ursula Andkjær Olsen, Pablo Henrik Llambías og en rekke andre under på en støtteerklæring til ungdomshuset. Sympatisørene stilte også opp på en maratonlesning av dimensjoner, hvor forfattere leste sine verk fra formiddagen til over midnatt.
Men flere forfattere er kritiske til støtteerklæringene. En av dem er Mads Eslund: Han frykter støtten er uttrykk for at forfattere kommer i skade for å bare skåre lettvinte politiske poenger. Selv avslo Eslund å delta på opplesningen fordi han mener ungdomshusets framferd er for militant.
Politihat
- Jeg er sympatisk innstilt overfor ideen om et ungdomshus, og jeg forstår at man reagerer på at det har blitt solgt. Men jeg mener ungdomshuset er problematisk: De har en krigersk retorikk, et moralistisk ståsted, en konfrontasjonssøkende stil og bedriver hærverk - og jeg reagerer på det politihatet som finnes i ungdomshuset, sier Eslund til Klassekampen.
Han karakteriserer huset som «et museum over okkupasjonsvirksomheten», og mener det ikke likner husokkupasjonene som foregår i en by som Berlin.
- Men som konserthus og kultursted er ungdomshuset positivt, så hvis de var det pasifistiske fristedet de ønsker å være ville det ikke vært et problem - men de klarer ikke å overholde sine egne idealer, så jeg kan ikke støtte det.
Forfattermote
Eslund mistenker at det er en «venstrefløysautomatikk» som gjør seg gjeldende i forfatternes støtte til ungdomshuset: På sin blogg har han startet en debatt rundt hvordan forfatterne best kan bidra til et politisk arrangement:
- Hvis jeg skulle gått inn for å støtte ungdomshuset, ville jeg lest opp noe skrevet til anledningen. Det kunne vært fiksjon eller et manifest, bare det ikke var tekster skrevet i en helt annen kontekst.
Det er for lettkjøpt bare å gå inn og støtte ungdomshuset eller andre politiske formål ved å lese opp tekstene sine - hvis man skal være politisk, får man ta ekte stilling, mener Eslund:
- I dag er det politiske en mote i dansk litteratur: den skal abonnere på et politisk innhold nå. Men jeg synes ikke så mange tekster er politiske, det er det en tendens til at man sakser inn litt politisk innhold, men ikke vinkler det hen mot noe argumentativt. Det kan bli for smart, sier han.
Påklistret politikk
Eslund viser til lyriker Ursula Andkjær Olsen som eksempel på en hype av det politiske:
- Hennes siste bok er spennende og annerledes enn hennes tidligere diktsamlinger, men kalles politisk av kritikerne. Jeg klarer ikke se hva som er desidert politisk der. Det antydes noen politiske emner der, men man kan ikke formulere noe politisk ut av det.
Eslund ser få andre eksempler på at det politiske blir integrert i tekster på en spennende måte blant danske forfattere. Han trekker fram Hans Otto Jørgensen, som i sin seneste bok ifølge Eslund «er eksplisitt politisk og polemisk», spesielt i sin satire mot og vrangbilder av statsminister Fogh-Rasmussen. Også Claus Beck-Nielsen og Maja Lee Langvad - som har skrevet en konseptuell diktsamling der hun skriver om sin egen adopsjon fra Korea og danskheten - klarer å stille interessante spørsmål, mener Eslund, men:
- I mye annen litteratur synes jeg det politiske bare blir påklistret.
For ensidig bilde
Jesper Sternberg Nielsen er selv forfatter og var initiativtaker til støttearrangementet som endte opp som en ti timers opplesning. Han bruker ikke lenger ungdomshuset aktivt, men kjenner godt til stedet:
- Ungdomshuset spilte en stor rolle for meg da jeg var yngre, der fantes det en helt annerledes kultur med punk, ska-musikk og veganere: det var en kultur hvor man kunne flytte noe.
Offentligheten tegner et ensidig negativ bilde av huset, mener Sternberg Nielsen:
- De har mange tusen brukere på årsbasis, og det er også brukere av huset som går videre til studier på Handelsskolen. Det flotte er at brukerne hele tida skiftes ut, fordi det er unge mennesker som går der. Men folk snakker om huset som om det var et politisk parti eller en intellektuell aktør, det er misvisende, sier Sternberg Nielsen; han opplever at det har vært lett å få forfatterne til å stille opp med sin støtte.
Viktig, men lunkent
Peter Laugesen er godt kjent som lyriker og musiker, og har gått ut med støtte til ungdomshuset. Han var selv aktiv i alternative miljøer på 1960-tallet, og har holdt konsert i ungdomshuset han støttet i forrige uke:
- Jeg støtter, som mange andre, selve ideen om et ungdomshus der det er rom for å eksperimentere. Huset har fungert som et kultursenter for deler av den danske ungdomskulturen lenge, og har vært et fremragende musikksted i mange år. En hel del mennesker kommer dit på grunn av musikk og teater. Slike steder har betydd fantastisk masse for meg, i hele mitt liv. Hvis det ikke hadde vært sånne steder, ville min måte å jobbe med litteratur på hatt det veldig vanskelig i Danmark. Eksperimenterende kunst trenger steder den kan utfolde seg; hvis ikke, vil formodentlig en del av det man sosiologisk sett kaller vekstlaget visne bort.
- Ungdomshuset har et undergrunnspreg, men har likevel bred støtte?
- Ja, og musikkscenen er nok det som samler flest. Det er mangel på steder hvor alternativ musikk, litteratur og teater kan fungere i Danmark. Jeg tror ikke det er tilfeldig at ungdomshuset selges samtidig som husene i Christiania skal rives og normaliseres. Det er snakk om alternative miljøer som man fra offisielt hold nok gjerne vil bli kvitt.
Laugesen mener likevel situasjonen er en annen enn da den punkete BZ-kulturen som huset også rommer, hadde sitt høydepunkt på 1980-tallet.
- De politiske forhold har endret seg en hel del i Danmark, og det finnes unge med større problemer - innvandrerungdom har livsbetingelser som er betydelig svakere enn det de som kjemper for ungdomshuset har. Men det er ikke så medievennlig stoff som ungdomshuset. Jeg mener ungdomshuset bør holdes i live - men det er ikke der det brenner mest akkurat nå.
©Klassekampen
susanne har sendt mig artiklen på mail, tak, og jeg har ikke lige fået sat den ordentligt op. den er meget kompakt - det får jeg ændret.
blendstrup og bukdahl reagerer i dagens politiken på, om de har fortrudt oplæsningen i ungeren. det har de vist ikke, men jens siger, at han "har mistet sympati for de unge" efter kampene i lørdags, og lars har "en trist fornemmelse i kroppen".
nu er artiklen lettere at læse...
Hvis du har et link til Blendstrup og Bukdahl, gider du så ikke lige poste det i bloggen? Ku ikke umiddelbart selv finde artiklen på sitet.
du er blevet god til norsk - konfrontasjonssøkende likefrem
hej bo
her er politikens interviews med budahl og blendstrup. trisse gejl er der også:
Lars Bukdahl, forfatter og kritiker, deltog i maratonoplæsningen i Ungdomshuset og skrev under på støtteerklæringen:
»Man kan ikke undgå at få en noget trist fornemmelse i kroppen, når man har forsøgt at bidrage til det hele med lidt gode vibrationer. For mig er det også lidt forvirrende, for hvem taler egentlig på vegne af hvem i Ungdomshuset? Jeg har det i hvert fald sådan, at hvis de andre stemmer i huset, som ikke nødvendigvis har haft noget at gøre med optøjerne, og som jeg havde kontakt med, ikke lader høre fra sig, ja, så er det meget svært at se noget positivt i det hele.
»Jeg fortryder selvfølgelig ikke at have været med til at støtte Ungdomshuset, for i den situation, der var på det tidspunkt, trak det jo op til alt muligt, så jeg håbede, at et lille hjerteklem måske kunne rense luften. Hvad der skal ske nu, har jeg ikke noget kvalificeret bud på. Og hårdknude? Ja, men det har situationen jo været i meget længe efterhånden«. (kask)
*
»De unge har ødelagt det hele for sig selv«
Trisse Gejl, forfatter, deltog i maratonoplæsning i Ungdomshuset og var medunderskriver på støtteerklæring:
»Det var frygteligt, det der skete i lørdags. Jeg blev meget ked af det og må tage 700 procent afstand fra det. Det kan ikke være rigtigt, at butiksindehavere skal se deres forretninger blive ødelagt, og at politifolk, der bare passer deres job, skal bringes i fare. Alt det er jeg virkelig vred over«.
»Alligevel synes jeg, at der skal være et ungdomshus. Der burde kunne gøres mere fra politisk hold, og jeg finder det forkert, når politikerne i Københavns Kommune bare siger, at sagen er ude af deres hænder. Det er et spørgsmål om politisk prioritering. Desværre ser det ud, som om de unge har ødelagt det hele for sig selv og sat den opbakning, de var ved at få, over styr. Jeg fortryder ikke at have skrevet under på støtteerklæringen, men lige nu ville jeg ikke involvere mig yderligere med Ungdomshuset«. (kask)
*
»Jeg har mistet sympati for de unge«
Jens Blendstrup, forfatter, deltog i maratonoplæsningen i Ungdomshuset og skrev under på støtteerklæringen:
»Jeg må indrømme, at jeg har mistet sympati for de unge mennesker. Jeg blev simpelt hen så skuffet over dem, da jeg læste om balladen i avisen dagen efter, for det var fuldstændig tåbeligt og dumt, det de gjorde. Der er jo ikke nogen, som vil støtte lovløshed, hvor mennesker sætter ild til biler og bruger vold. Jeg mener, at de skulle have valgt en fredelig løsning.
Og det var ikke for at være bannerfører for deres kamp, at jeg valgte at læse op inde i huset, det var alene for at udvise støtte til, at de havde et hus, fordi jeg synes, det er vigtigt at bevare byens åndehuller. For jeg bryder mig ikke om den normaliseringstrend, der eksisterer i øjeblikket, hvor steder som for eksempel Christiania skal lukkes og normaliseres. Det var grunden til, at jeg valgte at støtte huset«. (tafre)
Tak for det!
Hvoffor taler man aldrig om højrefløjsautomatik?
- vi forhandler ikke med terrorister -
det er fordi den er indlysende, tror jeg. smagsdommere, ondskabens akse... sådan noget