sjette og sidste indstilling til montanas litteraturpris
Ålen har englelyd består af en mangfoldighed af kortere prosatekster, fra ganske få linjer til mindre novellelignende stykker. Samlingen er minimalmonstrøs, kunne man sige. Der er romanskærver eller -fragmenter, indignerede og pågående politiske passager, readymades, groteske provinsportrætter og fine, sirlige, længselsfulde og detaljerede betragtninger og overvejelser. Eksilerede personer fra det jørgensenske romanunivers optræder i samme landskab som statsministeren og andre personer fra den offentlige debat, litterære gestalter blander sig med privat familie.
Det er en herlig bastard af en bog, en rigtig tåhyler, som brækker lumsk i luften og fiser hårdt op i nettaget. Man kan kalde bogen akavet og skæv, man kan kalde den vilter, smuk og overrumplende. Bogen er stilistisk elegant og hurtig, men også satirisk og flabet. Den er præcis som ålen, denne delikate ådselsfisk, sprællevende.
Ålen har englelyd er kortprosa, når den er bedst. Teksterne er intense og tætte og vedkommende, men samtidig underligt flyvske og sjuttende.
Med denne serafiske ål eller kimære har kortprosaisten Jørgensen lukket et sælsomt og seværdigt dyr ind i sit bestiarium og understreget det som en væsentlig del af forfatterskabethvad betyder sjuttende?
en bold sjutter i vådt græs
o
,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,o.......,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,
sådan cirka (-: giver det mening? ses vi i eftermiddag?
en fodbold har det med at sjutte henover en våd bane, en blanding af at hoppe og glide. Lavtgående hoppen, måske.
hov, jeg kunne ikke se eslunds kommentarer før jeg blandede mig; beklager redundansen.