love is love

med bonnie "prince" billy og tortoise på fællesprojektet the bold and the brave er fantastisk! jeg hører nummeret hele tiden. jeg har ikke hørt originalen med lungfish endnu. teksten er virkelig stenet og skøn og latterlig og redundant. this is pop! jeg hopper rundt som et tigerdyr, mens jeg hører:

 

love is love in the shape things take
love is love in the womb of wombs
love is love at the highest height
love is love at the deepest depth, all right
love is love as the fallen fall
love is love as the risen rise
love is love in the sign of creation
love is love in patterns of light
love is love in the life of all life
love is love in the root of the brain
love is love in echoes through space
love is love a vigil from this world
love is love in the marrow of new bone
love is love as above so below
love is love in a record of events
love must be love to let time begin
love is love all is reconciled
love is love in wind and shade
love is love alien and strange
love is love in truth and falsehood

 

coverversionen af thunder road af bruce er også skide god. og det første nummer, som er en slags up speed salsapop udsat for moog (?!), cravo é canela, og selvfølgelig den heftigt distortede udgave af elton johns daniel. pladen er desværre lidt ujævn, men generelt en fest. synd, at bonnie ikke kommer på roskilde


spoken word begynder om en måned

spoken word begynder om en måned


scenen har fået en ny og bedre placering i år, i ovalen, som i det hele taget bliver opgraderet. spoken words program har været færdigt i et stykke tid - check det ud på
www.roskildefestival.dk  under more than music, eller kig ind forbi www.hojskolerne.dk
musikprogrammet for festivalen er i øvrigt skide godt i år. jeg glæder mig specielt til the streets, clap your hands say yeah, bror og søster wainwright, editors, arctic monkeys, happy mondays, jenny wilson, morrissey, the strokes og sigur rós. og så er der endda mange andre fede.

positive anmeldelser

af maja i flensborg avis (!) og æblefar nielsen i politiken. men lunken anmeldelse af sætninger i ekstra bladet (tre stjerner). sært at der ikke kommer flere, der er ikke mange nye bøger for tiden.

du ringer, vi spiller

De ringer, vi spiller


jeg er i berlin nu

med höjskolen paa studietur. bor i friedrichshain. hamburger bahnhof, casper david friedrich paa altes nationalgalerie og pergamonmuseet i gaar - heftig museumsdag med efterfölgende ikea-ben. i dag mere chillet med shopping usw bag hackescher markt og kaffe og hefe paa kastanienalle. köbte et par graa acne-jeans (mic), som dem jeg allerede har, som er ved at gaa op i syningen i skridtet. jeg kan godt lide at have flere af samme ting, isär jeans og t-shirts. warhol felt the same way...
apropos skridtet: gaar rundt i berlin med glat pik, simpelthen! dagen för afrejse lavede steffen (kollega) og jeg en svedehytte for en gruppe elever paa höjskolen. tingene udviklede sig lidt pga absinth og vodka og pils, og vi endte med at barbere hinandens lög og spille nögenbasket i gymnastiksalen (alle helt glatte). det var meget gräsk eller freikörper-agtigt - det var en skide sjov aften. nu klöer det ad helvede til, red spots!
fredag formiddag gästede carsten thau testrup - jeg havde glemt at formidling af viden, präcision og rytme, närmest kan väre en erotisk situation. hans gennemgang af mies van der rohes neue nationalgalerie var meget berusende og intens - det var närmest som om, han performede en uhyggelig intelligent, men sprudlende slam-tekst! fredag var en sindsyg og smuk dag. jeg vil tage hen og se mies´ bygning i morgen, desvärre er det in between exhibitions 

noter til en kronik

som måske bliver skrevet. tanker om kunst/litteratur og kritik:
 
man må sgu tro på den kunstneriske idé. tro på kunsten og nægte litteraturen plads i en vareøkonomi eller en finanskalkuleret virkelighed. litteraturen er netop modstand mod markedets insisteren på hurtighed og salgbarhed. kunsten skal ikke præsentere entydige og smarte koncepter, kunsten/litteraturen bør tænke sig om, selv når den "bare" underholder. den gode tekst forfølger mindst to ideer/måder at tænke på?
kritikken - såvel som kunsten - kan ikke ignorere refleksion over udsigelsen; hvad bliver der sagt, og hvordan betydes der, dvs. hvordan udsiger teksten sin(e) ide(er). en kritik, der ikke gider overveje disse ting, er bare modesyg og forbrugsafstumpet. den forholder sig til pæn og grim (nips!) i stedet for interessant eller irrelevant. den tænker ikke! smagsdomme er personlige/indskrænkede og egentlig uinteressante for en offentlighed. de forholder sig ikke redegørende til tekstens måde at være/sige på - forholder sig ikke til udsagnet, men højst at teksten siger sådan og sådan, og om det er godt/pænt/smart eller skidt/grimt/kedeligt.
kritik må stå ved sig selv som undersøgelse. en undersøgelse følger med sin genstand, betragter den, sætter sig ind i det, der undersøges, og vurderer efterfølgende.

 

scott walkers nye

plade er selvfølgelig vild og kompromisløs. the drift. tredje nummer er noget for jens jacob, det hedder jesse (september song) og handler om elvis´ dødfødte tvillingebror jesse garon presley. her er et uddrag (første tredjedel):

in times
of loneliness
and despair,
elvis presley
would talk to
his stillborn
twin brother
jesse garon
presley.


nose holes
caked
in black
cocaine

pow! pow!

no one
holds
a match
to your
skin

no dupe
no chiming

a way
off
miles
off

no needle
through a
glove

famine is
a tall
tall
tower

a building
left
in the
night

jesse
are you
listening?

it casts
its ruins
in shadows

under
memphis
moonlight

jesse
are you
listening?

det gik super godt i går!

det gik super godt i går!

syntetisk sappho

jeg har for tiden gang i digte, som er en slags sammenskrivninger af fragmenter eller citatcollager. f.eks. sapphos fragmenter i anne carsons oversættelse, if not winter. stykkerne er små og isolerede (papyrusrullerne er gået i opløsning og stykkerne er det eneste, man har tilbage, konteksten er forsvundet). ved at sammenbringe dem/skrive dem sammen til et digt eller en sang opstår der en slags rekonstrueret syntestisk stemme. f.eks digtet LETO AND NIOBE WERE BELOVED FRIENDS: "But I am not someone who likes to wound / Rather I have a quiet mind / I say I have been a strong lover / Do I still yearn for my virginity? / May you sleep on the breast of your delicate friend / And I on a soft pillow will lay down my limbs / What country girl seduces your wits / Sweet mother i cannot work the loom / I would not think to touch the sky with two arms / Oh how badly things have turned out for us / Yes tell the bride with beautiful feet / I used to weave crowns whitetr by far than an egg." Som et ekstra niveau i digtene er en slags regi skrevet helt op til digtene/citatcollagerne, de to niveauer står spejlet, "ryg mod ryg". jeg forestiller mig, at sammenstillingerne skal forlænges horisontalt, og niveauerne skal sammenblandes mere og mere i forlængelserne. digtene skal blive mere og mere "mine". se eksempler på www.anblik.dk (under mads eslund). der er tre digte, bl.a. leto and niobe... so far har jeg kun skrevet collage-delen og regi-delen på de tre tekster. there is work to do!

apropos

æblefar. good old applejack nielsen. vi skal interviewe mette moestrup til ildfisken i morgen aften. vi skal snakke om/ud fra det bidrag, hun skal have med i føromtalte nummer af ildfisken - det er et af tidsskriftets nye tiltag; en slags bag om bidraget samtaler. apropos mette, jeg skal huske at nævne for hende, at hun bør få startet den blog om tøj og litteratur og musik snarest. jeg har tænkt mig at blære mig lidt med mit tøjsponsorat (-: nb! "høsten" hos mads nørgaard blev i øvrigt et gråt jakkesæt med diskrete striber og en enkel og stilfuld grå skjorte...

æblefar

abildgaard viste mig maja lee langvads bog find holger danske, som kommer på borgen om en god uge. så fik de omsider lavet den færdig derude i valby - de er så træge! det ser heldigvis godt ud, og jeg tror, hun får god kritik for bogen. den ligner ikke rigtig andet, der bliver skrevet pt. den virker heldigvis ikke helt så politisk korrekt, som jeg havde frygtet. måske bliver bogen ligefrem hip, det er hermed en spådom!

glæder mig til roskilde

glæder mig til roskilde


ildfisken

er tilbage efter sommerferien. carsten rené nielsen har afhændet/videregivet tidsskriftet, og den nye ildfisk bliver mildest talt større og heftigere end tidligere. karrysilden! flammeflynderen! brandgedden! vi beholder navnet, men that´s it stort set. pejsepiranyaen! vi vil meget gerne beholde interview-/samtaledelen. vi vil rigtig gerne have fyldige bidrag. den nye redaktion består af harald voetmann, anne-louise bosmans, anders abildgaard nielsen, dennis gade kofod, kristina glaffey og mig selv. der kommer gode ting, promise! vi har lige holdt møde i dag...

"jeg må fortælle nu om robert desoille i paris"

jeg har altid minimum tre bøger i tasken (väskan) og altid svend johansens modifikation fra 1982. den bærer jeg altid med mig, og jeg læser korte passager i den næsten hver uge. det er originaludgaven, jeg har - jeg købte den for en femmer i et antikvariat i århus for snart mange år siden, bogen er efterhånden blevet lidt slidt. jeg synes, det er en utrolig god digtsamling, jeg betragter den nærmest som en målestok, det er den bog, jeg allerhelst selv ville have skrevet (hvis jeg nu forestiller mig, at politiken bøger en dag skulle ringe/skrive og spørge om det - eller euroman eller alt for damerne. det er jo sådan nogle ting, andre mennesker synes er spændende, altså hvad andre mennesker synes er spændende). "jeg må fortælle nu om robert desoille i paris" kunne være en fin titel på en bog. den sætning ville jeg gerne kunne fremsige helt klart i søvne hver nat, siddende i sengen med ret ryg og lukkede øjne, svedende! svend johansen skriver så let så svært (eller omvendt), han skriver poetisk direkte og frem for alt reflekterende på samme tid. meget fokuseret, men tilsyneladende/alligevel henkastet. privat og belæst. han tænker så smukt, kan man vel sige. han har en stor fortrolighed med sit stof, giver det mening? anblik tænker på at lave en antologi med tekster om hans bøger/forfatterskab.

tøjspons

er smukt at have, jeg føler mig rock-agtig! i dag skal jeg - i forbindelse med min konferenciertjans på spoken word, roskilde festival - udvælge tre såkaldte tøjartikler fra mads nørgaards butik på amagertorv. jeg går efter et jakkesæt og en lækker og enkel skjorte. mette moestrup og jeg talte for et par uger siden om at oprette blogs, hvor vi næsten udelukkende skulle udveksle tips og ideer om lækkert tøj. mette har set marc jacobs bukser i junk de luxe i århus. min blogkommentar: de røde? kom ind i kampen, mette. få dig den blog - jeg er klar nu! jeg har kig på et par mørke italienske alessandro sneakers i pede & stoffer, hvad checker du ud for tiden? (-: selvfølgelig måtte blogsene også handle om litteratur, självklart. og musik! tøj, musik og litteratur i en pærevælling, en slags blæret cover eller vogue eller wallpaper. glitret blog med indhold/subject matter. f.eks. kunne jeg lige nu sagtens tænke mig at skrive en masse om dagbladskritikkens forfordeling af bøger fra de store forlag og kunstens marginalisering på markedsbetingelser. de store forlag vil bare sælge, og de har helt specielle (fordomsfulde) ideer om, hvad der vil sælge. jeg er rasende over manglende - og når de så endelig kommer, sjaskede og uinspirerede - omtaler/anmeldelser af skønlitteratur for tiden. der er næsten ingen kritikere, som gider at læse udsagn/indhold. man vil ikke tænke. det er ved at blive til smagsdommerne på dr2 i dagbladene og wa. det er for uambitiøst. mit forlag f.eks., anblik, findes nærmest ikke i medierne. aviserne er konservative og alt for langsomme til at opdage noget nyt og ambitiøst. anblik er nyt og ambitiøst. anders abildgaard nielsens debutdigtsamling sætninger er glimrende og tankevækkkende, læs f.eks. den! mere galde senere...

oplæsningskoncert

på tirsdag den 16. maj kl 20.00 på musikcafeen, mejlgade 53, 8000 århus c. entré 30,-

jeg optræder sammen med christian dorph og musikerne anders birk (guitar) og martin sommer (synths). måske hedder vi nye rør. desuden læser/spiller ts høeg og peter laugesen.
litteraturen på scenen arrangerer. se mere på
www.lips.dk

moleskine

notesbøger er lækre og handy. muldvarpeskind! dennis har anbefalet dem. jeg har købt en plain notebook (altså blanke sider) og en diary (egentlig kalender). jeg købte dem selvfølgelig på nikolaj plads - citat jørgen leth (fra gislasons glimrende portrætfilm fra 94, fra hjertet til hånden): "disse notesbøger kan man kun købe et sted, nemlig hos i christian pedersen på nikolaj plads." ingen tvivl om den sag.
moleskine-mytologi (fra mavebælterne): "the legendary notebook of hemingway, picasso, chatwin." jeg synes, det er noget smukt pjat at eje en "rigtig" notesbog.

esses

76939-1


meinhof memorial

i dag er det 30 års-dagen for ulrike marie meinhofs død i "stammheims betonunivers", som klaus høeck skrev i meinhof-digtsamlingen fra 77. john ovesens pseudo-warholske omslag er grund nok til at købe den! høecks bog er stærkt kontroversiel og interessant, terroristdigte på sonetform, som er overholdt så rigidt, at sonetterne nærmest saboteres, flere steder må ord brydes om for at passe ind i 11-stavelsesmønstret og rimskemaet på sidste stavelse. jeg synes, bogen har en mærkelig uhyggelig aktualitet. her er den første mestersonet, by memory (her er det formelle ret straight): den niende maj nittenseksoghalvfjerds / ribesbuskene står i flor som flammer / fra helveds eller sodomas kammer / det er solskin i søndagens univers // svalen er mærkeligt nok ikke kommet / med sine dødsskrigs lykkelige falset / radioen spiller d-mol koncert af bach / selv sidder jeg ved mit solitaire skak // for at slippe for de andre problemer / der står omtalt i blade og aviser / endnu er neptun retrograd i skyggen // som en tavs passiv medspiller i myten / i cellen har ulrike meinhof hængt sig / tidligt om morgenen den niende maj

velkommen

så har jeg fået en blog.