eslund

jeg har altid minimum tre bøger i tasken (väskan) og altid svend johansens modifikation fra 1982. den bærer jeg altid med mig, og jeg læser korte passager i den næsten hver uge. det er originaludgaven, jeg har - jeg købte den for en femmer i et antikvariat i århus for snart mange år siden, bogen er efterhånden blevet lidt slidt. jeg synes, det er en utrolig god digtsamling, jeg betragter den nærmest som en målestok, det er den bog, jeg allerhelst selv ville have skrevet (hvis jeg nu forestiller mig, at politiken bøger en dag skulle ringe/skrive og spørge om det - eller euroman eller alt for damerne. det er jo sådan nogle ting, andre mennesker synes er spændende, altså hvad andre mennesker synes er spændende). "jeg må fortælle nu om robert desoille i paris" kunne være en fin titel på en bog. den sætning ville jeg gerne kunne fremsige helt klart i søvne hver nat, siddende i sengen med ret ryg og lukkede øjne, svedende! svend johansen skriver så let så svært (eller omvendt), han skriver poetisk direkte og frem for alt reflekterende på samme tid. meget fokuseret, men tilsyneladende/alligevel henkastet. privat og belæst. han tænker så smukt, kan man vel sige. han har en stor fortrolighed med sit stof, giver det mening? anblik tænker på at lave en antologi med tekster om hans bøger/forfatterskab.