noter til en kronik
man må sgu tro på den kunstneriske idé. tro på kunsten og nægte litteraturen plads i en vareøkonomi eller en finanskalkuleret virkelighed. litteraturen er netop modstand mod markedets insisteren på hurtighed og salgbarhed. kunsten skal ikke præsentere entydige og smarte koncepter, kunsten/litteraturen bør tænke sig om, selv når den "bare" underholder. den gode tekst forfølger mindst to ideer/måder at tænke på?
kritikken - såvel som kunsten - kan ikke ignorere refleksion over udsigelsen; hvad bliver der sagt, og hvordan betydes der, dvs. hvordan udsiger teksten sin(e) ide(er). en kritik, der ikke gider overveje disse ting, er bare modesyg og forbrugsafstumpet. den forholder sig til pæn og grim (nips!) i stedet for interessant eller irrelevant. den tænker ikke! smagsdomme er personlige/indskrænkede og egentlig uinteressante for en offentlighed. de forholder sig ikke redegørende til tekstens måde at være/sige på - forholder sig ikke til udsagnet, men højst at teksten siger sådan og sådan, og om det er godt/pænt/smart eller skidt/grimt/kedeligt.
kritik må stå ved sig selv som undersøgelse. en undersøgelse følger med sin genstand, betragter den, sætter sig ind i det, der undersøges, og vurderer efterfølgende.
en klapsalve herfra! Den kronik bliver du nød til at skrive. Eller nogen gør. Det er vigtigt.
Alt vel og det er en god blog du har fået på benene. Elsker når dem som har hjerne og hjerte og hjerne hjerne og hjerte hjerte siger hvad de tænker skriver hvad de tænker eller noget. Ihvertfald
YIR
PC
Yo Mads!
Kronikken ville blive klart mere interessant og vedkommende, hvis du tør være konkret. Hvilke kunstnere gør det ene, mener du, gør det andet, hvilke kritikere?
/Martin
hej martin
du har helt ret, og jeg skriver også, at det bare er noter eller strøtanker. det skal være konkret og bliver det også, hvis jeg orker at skrive noget sammen. jeg tror, det er damp fra ventilen, som må ud en gang imellem - det er vel en slags (rasende) fornemmelse - og det kommer ligesom lidt tåget og postuleret ud.
jeg er vist mest efter kritikken - jeg synes generelt, der kommer mange ret gode bøger/der er god kunst. det er det moment, at de ikke modtages kvalificeret/ordentligt, der er problemet.
medierne må behandle kunst som kunst og ikke som kulturstof kulturstof kulturstof. eller nyhedsstof -det er vel det samme?
lidt konkret og også temmelig forsmået: anblik regnes ikke for en skid på dagbladene - vi anmeldes i meeeeget ringe grad, og hvis vi bliver det, er det notitsagtigt og venstrehåndssjasket (WA f.eks.) - det er for plat eller urimeligt. "det er for arrogant!" (sagt med nasal leth-stemme).
der er for meget pengestyring/forfordeling af finansielt stærke forlag, som oftest er konservative/ikke særlig vovede. det er ikke øjenhøjde med det der sker i litteraturen, det er branche og læserliderlighed i stedet for originalitet og vilje til at at lave god kunst.
jeg må prøve at blive præcis og mindre sur...
mads
Hej Mads.
Interessant og for tiden vel også nødvendigt at nogle sætter dén debat i gang, og godt at det sker fra en nyere generation.
Kan du pege på eks. et tidsskrift eller to, der bærer det i en retning som du synes er frugtbar?
Mvh
R. Graff
tværtimod, Mads, mere præcis OG mere sur - ellers får du den aldrig skrevet
avanti!
hej r. graff
(live fra berlin, derfor dobbelt-aa usw.) jeg synes den blaa port goer det godt for det meste. svenske lyrikväannen og nedlagte blm var gode. ligeledes svenske OEI er maaske det mest serioese bud pt paa et meget spaendende tidsskrift
Eslund: Tak for svaret.... Jeg må - som så ofte - smide et citat fra Deleuze & Guattari: "Vi vil ikke forsøge at forstå noget i en bog; vi vil spørge: hvad fungerer den sammen med, hvilke andre ting er den forbundet med når den lader intensiteter passere, hvilke mangfoldigheder leder den sin egen mangfoldighed ind i for at den kan indgå i en metamorfose, hvilke legemer uden organer lader den sit eget organløse legeme konvergere med?" SÅDANNE omtaler synes jeg vil være fede - at man ser på de muligheder og åben/lukketheder bogen/værket indeholder i stedet for den 'syge': hvor er godt og skidt und so weiter...
Hej Rasmus,
Det er da bare at komme i gang med at lave nogle af de læsninger - samtidslitteraturen læst igennem Milles Plateaux; du kunne jo give it a go, gøre et forsøg, skriv! Jeg gider godt at læse dem!
Jeg gør det i tiden på Peter Laugesens "Katatonien" under vejledning af Claus Falkenstrøm, som dog er et akademisk projekt (læs forresten også Brøbechers speciale), og jo, burde yde retfærdighed til anti-fascismen og føre det over i anmeldelserne. Det er krævende, syret, men i dén grad spændende - også for læseren, da denne må aktivere sig selv for at følge med...
hej rasmus
jeg kender ikke det citat, men jeg kan godt forstaa. du synes det der spändende. jeg kan godt identificere mig med det - alle mine citater i min bog er bragt sammen i en slags dialog eller sprogleje med hininden. det er tänkt som en dynamisk läsning, men er ogsaa en stemning eller et temperament, en indstilling til sprog. det kunne man ikke forstaa, elelr man kommenterede det ikke i modtagelsen af bogen. man mente i stedet at bogen manglede personlig stemme, at den var for skolet, om du vil.
det er en lidt lille läsning, tror jeg, jeg synes. der läses i almindelighed alt for lidt i forhold til kontekst. kontekst er jo afgörende i min bog. relation, komplementariet.
relation snarer end substans, citerer jeg rosmarie wlfrop for (hun citerer vist allerede selv). tekstfelter eller domäner, kunne man tale om?
Det er jeg enig med dig i. Og jeg glæder mig til at læse din kronik når den en dag springer mere i flor end den allerede er. Jeg har skrevet et par linjer i min blog omkring det her - måske kan du nikke genkendende til det... Ha' et (det lyder til jeg godt kan sige - Fortsat) godt ophold i Berlin