eslund

Hurra for Bukdahls fine omtale af Ildfisken 39 i Weekendavisen - det er ikke en selvfølge, at tidsskrifter får omtale i aviserne, og det er en meget positiv omtale i dette tilfælde. FEDEST! (Må jeg benytte lejligheden til at gejle over et fint og big up-agtigt trut fra Anne-Marie Mai på Ildfiskens fjæsbogside.)

Men også et stort SUK: Det er nu en uge siden, at Kasper Nørgaard Thomsens Idioteque udkom på Anblik, og der har ikke været en eneste anmeldelse eller omtale i aviserne. Det kan jeg ikke forstå. Jeg håber ikke, at bogen lider samme skæbne som Lene Asps Strømme, som kun fik en enkelt anmeldelse - og det i Nordjyske Stifttidende. Lene, som vandt Bukdahls Bet i 2007. I don´t get it. I just don´t get it.

Der kommer lidt om Tekstallianse om et par dage, tror jeg ...

Kasper holder reception for sin nye roman Idioteque på fredag den 22. kl 17-22 på Café Funke, Sankt Hans Torv. Bogen udkommer på dagen og kan købes til receptionen. Håber vi ses.

                                                                            ayíasma
Den svarta bilden
under silver sönderkysst
Den svarta bilden
under silver sönderkysst
Under silvret
den svarta bilden sönderkysst
Under silvret
den svarta bilden sönderkysst
Runt kring bilden
det vita silvret sönderkysst
Runt kring bilden
själva metallen sönderkysst
Under metallen
den svarta bilden sönderkysst
Mörker, o mörker
sönderkysst
Mörker i våra ögon
sönderkysst
Allt vad vi önskat
sönderkysst
Allt vad vi inte önskat
kysst och sönderkysst
Allt vad vi undsluppit
sönderkysst.
Allt vad vi önskar
flerfaldiga gångar kysst.

15.00: Christoffer Ugilt Jensen
15.15: Linda Nørgaard

15.30: pause

16.00: Mads L Mygind
16.15: Kenneth Jensen

16.30: pause

17.00: Mads Eslund
17.15: Esther Maria Brakl (Musik)

17.30: pause

19.30: The Keith
19.45: Martin Johs. Møller læser Simon Grotrian

20.00: pause

20.30: Kenneth Krabat
20.45: Katinka My Jones

21.00: pause

21.30: Jeppe Brixvold
21.45: Nicolaj Stochholm

Adresse:
Gyngen
Mejlgade 53
8000 Århus C

Siden sidst: har været en uge i Norge med Elin, en fed tur. Et par dage i Oslo, et par dage i Vallset ved Hamar (jordbærland med fantastisk udsigt fra den såkaldte jordbærkirke) og et par dage på hytta på Bjørnåsen - vi så ingen bjørne, selvom der efter sigende skulle være nogen. Til gengæld var der masser af får, og vi vågnede til klokkelyd af gnaskende uldtotter. Bjørnåsen er et lækkert sted, og vi gik en lang tur - selvfølgelig praktisk klædt på med vatteret skovmandsskjorte og kasket og kaffe i termo i rygsækken. Masser af fårelort og våde fødder af mosevand. Jeg kunne godt lide Oslo. Skulle selvfølgelig se operaen, som er ret blæret, og Astrup Fearnley, som har seje ting af Koons og Barney. Jeg glæder mig til Tekstallianse i august - er der i øvrigt nogen, som ved, om der er offentliggjort program? Hvornår starter det den 23., og hvornår slutter det dagen efter? - Jeg vil gerne bestille flybilletter snart.

I sidste uge var jeg på Testrup til Tag og skriv, og jeg er først kommet helt til mig selv her til morgen. Der var gang i den hele ugen, specielt de sidste tre dage var det svært at komme i seng. Temaet i år var firserne, og der har været foredrag med Bukdahl, Tafdrup, Erik Werner Petersen, Martin Kongstad, Klaus Lynggaard (som bekendte alt!) og en fantastisk koncert med Laugesen og Sennenvaldt + tre musikere fra Under Byen. Tidligt på ugen blev den famøse Bazar-udsendelse vist efterfulgt af en koncert med Das Beckwerk. Jeg fik ikke set nogen af foredragene, fordi der var så meget tekstlæsning, jeg var simpelthen for bombet om eftermiddagen. Men folk var oppe at køre over foredragene - det var (endnu engang) en fantastisk uge. Faste lærere i år var Glaffey, Pasternak, Jens Larsen, Das Beckwerk, Llambías, Dorph og Bukdahl, Frost, Helle Helle, Line Knutzon, Andkjær Olsen og undertegnede. Lynggaard var Dj den sidste aften til kl 6 om morgenen, og så var der udsolgt. Nu er jeg hjemme indtil på lørdag, hvor Tessen kalder igen, der er Augustkursus for gamle elever.

KONCERT IV

(ppp)

Aldrig fik jeg set ordentlig striptease. Ikke engang noget der lignede. Jeg var dum og gik til litterære cafeer og syslede med kunstnerisk tant og fjas i stedet. Nu er det for sent. Jeg er gammel og blind. Jeg må nøjes med at høre slagene falde. Jeg dikterede dette.


UDSTILLING XVI

(anatomi for kunstnere)

I sørøverflaget, måske var det der jeg først mødte dem, i den sorte dug med dødningehovedet og de krydsede knogler, men muligvis også (og da adskilligt mere komplet) i det gamle, slidte og krøllede etbindsleksikon med løsnet bogbind, under opslagsordet Mennesket (I). For der, ved siden af Bryst- og bugindvoldene, fandtes en enkel, men instruktiv planche som viste Skelettet. Det var dét jeg blev interesseret i, af en eller anden dunkel grund, og ikke, for eksempel, Musklerne, set bagfra, eller Blodkar, eller Nerver, eller for den sags skyld de omtalte Bryst- og bugindvolde. Nej, det var knoglerne (med en vis præference for hovedskallen) som blev mine yndlinger, af en eller anden dunkel grund, måske slet og ret fordi de mindede om døden, og at jeg følte en ubestemt tiltrækning til denne tilstand, eller rettere sagt, at skelettet, ikke mindst i dets tegnede eller på anden måde gengivede form, repræsenterede døden i en nok så venlig udgave, døden i lommeformat, så at sige. Og altid så jeg knoglerne som noget meget hvidt, hårdt og rent, noget i lighed med marmor, ja, med noget ædelt og klassisk over sig; skelettet, altså, som anatomiens klassiske krav til kunsten, i modsætning til indvoldenes frastødende barokke svulstighed, musklernes brutale realisme og nervernes raffinerede intellektuelle rokoko. Det blev altså knoglerne for mig.
En dag stod jeg og holdt en plasticpose med rigtige knogler. Det var en gave. Jeg måtte revidere mit knoglesyn totalt. De benstykker jeg nu kunne holde i hånden (et af dem kunne være et brækket spoleben, et andet kunne passe til et albueled eller lignende, et tredje hørte måske hjemme et sted i bækkenet eller hofteledet), de var slet ikke hvide og marmorhårde, de var gule og lette, fulde af små huller og afskrabninger som åbenbarede en tørt svampet, netagtig porøsitet i deres indre, det så næsten ud som om de var vævet af et utal af tynde, gulhvide tråde. Der var stadig rester af tør jord på dem. Men det værste var, at når jeg forestillede mig hvordan disse fibrøse tingester faktisk havde siddet inde i et levende menneske, havde været klædt med sener og bånd og muskler og kød, og bevæget sig i takt med dette levende menneskes bevægelser, havde stået op når dette menneske stod op, og lagt sig når dette menneske lagde sig, så syntes jeg næsten jeg kunnne mærke den dødes bevægelser når jeg vejede dem i hånden, og jeg følte væmmelse, ja, skræk for dem. Jeg puttede posen med menneskeknogler ned inderst i en skuffe, dækkede den til med klæder, og lod den blive liggende.

Programmet for Tag og læs! 2009 er færdigt, temaet for seminaret, som er lavet i samarbejde med Information, er tabu. Montanas Litteraturpris uddeles på kurset fredag den 16. januar. Stakke af bøger fra i år ophober sig på gulvet i min stue, det bliver et godt bogår, tror jeg.

Jeg skal til at læse første grove korrektur på Preben Major Sørensens mursten På vippen, som udkommer på Anblik til efteråret. Undertitlen er Bidrag til en ny kriminalantropologi, og bogen er andet bind i en Major-serie - måske kommer der  4-5 bøger! 400 sider, det er grove løjer. Tredje bind kommer næste år.

Jeg har fået en seng, luftmadrasssen er pakket væk. Jeg har fået mobilt bredbånd, og nu virker det. I går lavede jeg mad for første gang i et halvt år på mit komfur - i aften gør jeg det igen, det er en raptus. Mikkel Carl kommer på besøg, og vi skal som altid spise bøffer og snakke til langt ud på natten.

Lørdag morgen tager jeg til Norge med Elin i en uge, og når jeg kommer hjem tager jeg til Testrup, Tag og skriv.

Nye Rør skal ud at spille her og der i efteråret, og vi skal i studiet i uge 44.

Fra tid til anden kan jeg træffes på Props, men det er der jo ikke noget nyt i (-:

Og sommerferie i København. Og sove længe. "støv på brevvægten" (Laugesen).

Jeg skal skrive om favoritblogs eller -hjemmesider til information.dk og købe champagne til Hans Otto - det er pinligt, at jeg ikke har fået det gjort endnu - og læse tekster sendt til Ildfisken. Jeg skal stoppe med at ryge og komme i gang med at løbe igen og blive lidt tyk, når smøgerne ikke slanker. Jeg skal i gang med at skrive. Jeg skal ikke til Roskilde, og det er jeg mærkelig nok glad for.

Jeg læser op i det gamle After Hand i Nansensgade i aften. Kig forbi kl 20. Der er 6-7 andre oplæsere, tjek Martin Johs Møllers blog.

Martin Glaz Serup er på sin blog ude med nogle lidt uklare, synes jeg, betragtninger om profiler (eller mangel på samme) på nordiske tidsskrifter. Han efterlyser tidsskrifter med et præcist program, en tydelig redaktionel linje, og kommenterer i den forbindelse på Ildfisken:

"Men nu kunne jeg som sagt godt savne et hårdt formuleret program, noget man kan gå i dialog med, være uenig i osv. Ildfisken forekommer mig at være et rimelig lukket tidsskrift på den måde at de planlægger deres numre lang tid i forvejen, og vist mere eller mindre henter alle deres indlæg selv, ligesom den gruppe mennesker der skriver og redigerer forekommer at stamme fra samme miljø - men de har mig bekendt ikke formuleret et egentligt program, et manifest, de vil ikke noget præcist."

Jeg kan ikke finde ud af, om Martin mener det positivt, når han taler om Ildfisken som et lukket tidsskrift. I konteksten lyder det faktisk positivt, men ordet lukket er alligevel negativt ladet. Som i indspist eller snæversynet. Ildfisken er før blevet omtalt som lukket på en negativ måde, og jeg kan ikke helt forstå hvorfor. Det irriterer mig. Hvis det betyder, at vi er meget selektive, eller at vi forsøger at lave fokuserede numre med temaer, så er det smukt og godt. Vi træffer nogle valg som redaktører - vi vil gerne lave et nummer om Preben Major Sørensen fx, og det valg udelukker så selvfølgelig bidrag, som omhandler andre ting. Næste nummer handler om romanen, og der er vi nødt til at takke nej til alle tilsendte lyriktekster. Vi vil hellere stille skarpt på et tema eller en forfatter eller genre end at være såkaldt åbne for alle mulige bidrag. Vi tager en tekst, hvis den passer ind i det enkelte nummers "plan" eller fokus. Oftest inviterer vi dog målrettet bidragydere eller/og leverer (gerne) selv bidrag.
På den måde er Ildfisken lukket, at tidsskriftet handler om ting, som vi som redaktører (og forfattere) er optaget af og brænder for. Der er ikke på tværs af numrene et program eller en formuleret redaktionel linje eller undersøgelse. Vi arbejder på lyst og er meget idiosynkratiske. Ildfisken afspejler vores smag, kan man sige - vi "kuraterer" tekster, som vi godt kan lide, eller tekster som må have en mening om eller vinkel på noget, vi synes, er spændende. Hvis det lukkede går på en fornemmelse af "personlighed" eller smag, er det positivt, og jeg vil egentlig gerne læse Martins kommentar i den retning.
Jeg er meget skeptisk i forhold til at skulle formulere et program eller manifest for vores tidsskrift. Vi er ikke politiske med det, vi laver, og vi undlader bevidst at skrive lange forord, som vil fiksere eller fastholde bidragene. Hellere arbejde forkuseret ad hoc med et givet tema og lade teksterne tale for sig selv som den litteratur eller kritik, de er.

Jeg taler på vegne af mig selv her.

Sådan stener han. Søndagsvagt på Testrup med tømmermænd.

Simon Dencker roser det nye nummer af Ildfisken på sin blog (se blogroll). Han har en længere kommentar, men her er et citat:

"Ildfisken nr. 39 er om ikke eksperimenterende, så i hvert fald afsøgende, prøvende og skæv på den gode måde. Majoren har selv ordet i en lang tekst og et langt interview. Derudover er der nyskrevne tekster af Mikkel Thykier, Maja Elverkilde, Dennis Gade Kofod, Jesper Wamsler og Harald Voetmann samt nyoversættelser af Ernst Jünger. Og jeg synes, at det alt sammen er brandgodt."