eslund

bl.a. sådan så der ud på århusbugten på vej til samsø med det gamle træskib. ordet århusbugten minder mig om ungdoms-tv fra 80´erne af peter green larsen: i duksedrengen møder duksedrengen lord dark, som trumfer vor helt med et helvedesgevær, som indeholder badevand fra århus bugt. duksedrengen har kun laser...

med den her laban af en træbåd. skibet hedder blaaheia og er en såkaldt storfembøring fra lofoten, en bådtype som tidligere blev brugt til fiskeri. det er ikke en vikingeskude, så der er heldigvis ingen sværd og drejelirer ombord, ingen sange i middelalder-mol, tak! og vi må godt gå i moderne regntøj.
det er nogle år siden, jeg sidst sejlede med den, fjorten dage i østersøen bl.a. - jeg håber på god vind, for den sejler ret hurtigt, når det rusker. turen går til samsø og tunø kro, hvis alt går efter planen. jeg er tilbage igen på fredag.

jeg var i går inviteret til et møde med en gruppe amerikanere på hotel ascot, repræsentanter for en organisation (glemt navnet) som sammen med kunstrådet vil etablere samarbejder, arbejdsfællesskab og dialog mellem danske kunstnere og kunstscenen i new york. et tilsyneladende ambitiøst projekt. pablo, moestrup, majse aymo-boot, niels frank og marianne stidsen var der bl.a. projektet er loaded med penge og alle kunstfelter har modtaget ansøgninger i første runde PÅNÆR litteraturen - det, syntes vi, var meget underligt - ligesom det var meget underligt, at ingen af os til stede havde hørt noget om projektet før mødet. det viser sig, at formanden for litteraturudvalget, som der står nederst i en skrivelse fra rådet, har vurderet, at projektet ikke umiddelbart har interesse, hvorfor man ikke ønsker at tage del i satsningen. noget i den retning står der. der står, at man måske vil hoppe på senere, men ellers er der overhovedet ingen begrundelse for, at man afstår fra at deltage. det er immervæk et projekt med en masse midler, og hvem husker ikke succesen med festivalen in the making i 2001 - folk har stadig kontakt med amerikanske forfattere fra det møde. overraskelsen var i øvrigt ligeså stor for de delegerede fra usa, som har arbejdet hårdt for at få det op at stå. det er for arrogant, at affærdige et projekt sådan uden videre. hvad tænker claes kastholm egentlig om sin rolle som formand for litteraturudvalget, og hvad tænker han om de kunstnere, han skal forvalte penge til?! hvorfor er litteraturudvalget det eneste udvalg, som vælger (og hvorfor?) at droppe et så stort og tilsyneladende spændende projekt? i don´t get it! mere pis om kastholm kan læses på serups blog...

check martin glaz serups blog på www.kornkammer.blogspot.com. jeg har bl.a kommenteret: det er fint med denne diskussion, godt at du lægger den frem. når jeg taler om 60´erne og 70´erne tænker jeg nok mest på formelle strategier. marxismen var jo ligesom til at tro på dengang, og indsholdsmæssigt var kunsten nok mere forudsigelig og til at tage og føle på. men man kan vel sige at flere kunstnere endte i en politisk blindgyde i 70´erne - jeg tænker på peter louis jensen især, men egentlig også på hans jørgen nielsen, som, jeg synes, blev mere og mere forblændet. jeg har en fornemmelse af, at man savnede bund eller retning i de litterære eksperimenter, og så forsøgte man sig med politiske ting. det var en anden og mere blandet/rodet tid - kunstarter på tværs etc. - her gik en del i fælden, fordi de savnede punch! høeck holdt en fin sti fri. må jeg spørge om en ting eller foreslå en pointe. måske slår politik bunden ud af litteraturen - litteraturen stopper med det politiske - den udhules og bliver noget andet/politik! er politik så totalitær? litteratur er ikke totalitær. er det noget sludder? det er en fornemmelse... en observation: flere af de værker, vi hylder som politiske, er værker som låner fra andre kunstfelter. f.eks. beckwerket, der låner fra teatret og reality-tv, maja lee langvad som låner/er konceptkunst fra billedkunsten og skinnebach, som henter indslag fra forskellige domæner/felter, kunne man kalde dem (privatsfæren vs. det kolletive/offentlige etc). jeg kan ikke få mening i lars´ting, med mindre jeg læser sådan - dvs. læser med et blik/en strategi, som endnu mest bliver brugt på kunstakademiet - altså igen en slags "billedkunstnerisk" strategi. er det et krisetegn i litteraturen, at den må overskride/opløse sig selv for at forny sig? er det godt med den krise? litteraturen låner fra andre kunstarter, men kommer den ikke desværre ofte for sent. jeg synes, strategierne er brugte (udtjente?), og vi har siddet fast i det såkaldt formelle gennembrud for længe. jeg savner en solid essayisme i litteraturen, saglighed og kyndighed blandet med sproglig vildskab. en blanding af herreværelse og vitalisme (-: jeg er glad for niels frank på den måde, og jeg savner svend johansen meget. jeg glæder mig til brixvolds nye bog, som jeg forventer mig meget af. jeg tror, at litteraturen kan selv... jeg glemte en ting: det er jo fint, at man trækker politiske emner ind i sit værk, men jeg savner altså, at man er mere ambitiøs, end bare at lave politiske mosaikker (dekorativt) - man må jo vinkle det stof, bearbejde det og få et udsagn, som kan diskuteres, ud af det. ellers er det fims med kant.

fra testrup. de næste fem måneder har jeg fri til at skrive og hænge ud i kbh. jeg glæder mig! et par hængepartier spærrer: oversættelsen af nyberg til ildfisken er stadig ikke blevet lavet - bliver færdig til onsdag - og et personligt miniessay til reception om samme nyberg skal være færdig i midten af næste uge. ellers står den på sejlads med drengene i tre dage omkring samsø og tunø, og endelig er der en større konferenciertjans i festugen, som skal overståes, før jeg kan holde helt skrivefri. i går kom jeg hjem fra 10 forrygende dage på augustkurset på testrup, en gammel elev-uge med max oktantal (og promille ofte). det er vildt, at være så mange kåde og skøre mennesker på et sted, så koncentreret, så forholdsvis lang tid. der kommer givetvis efterchokarrangementer i kbh de næste uger, der er allerede indkaldt til en enkelt på "kassen" på fredag. turen hjem fra kurset var smuk, det regnede heftigt, og alt var gråt og tåget på en fin måde. vi hørte høj musik i bilen - havde ikke hørt turn on the bright lights, interpol, længe - vi ankom til byen med kim larsen i ørerne og brede, trætte smil. tak for en dejlig uge, folkens.

http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=468843

dvs jeg var i tøjet i går for første gang i lang tid. jeg var med jacob ude på fiskerlejet på frihavnen i svanemøllebugten, jeg kan godt lide afsondretheden derude, udsigten, og jeg kan godt lide svanemølleværket. man kan løbe i det terræn uden afbrydelser (lyder som en reklame for film på tv2!). det var sjovt at se området igen, jeg boede ved svanemøllen, da jeg gik på forfatterskolen, og jeg løb tit den rute. sidste efterår var jeg i djævelsk god form, det bliver jeg igen!

der er blandt andet nogle notater fra barcelona i efteråret 2004. jeg kan se, at humøret var ret lavt, men også at jeg var meget fokuseret og nysgerrig efter at se og høre. jeg havde en diktafon med og en minidisc-recorder - jeg skulle optage noget reallyd til en koncert i november i forbindelse med lyd+litteratur3 i århus. min computer var nede, så alt blev skrevet i hånden i blokken. denne sætning står næsten alene på en side: "findes der uskyldige fornøjelser?" - jeg synes, det er et vildt spørgsmål, jeg ved ikke, hvorfor jeg har skrevet det, men der er noget uhyggeligt, selvdestruktivt over det, som er foruroligende at læse. der er også et tekstudkast til et bidrag til hvedekorn, som jeg var blevet inviteret til at skrive til. det var nummeret om det fiktive eposien, jeg fik ikke sendt noget afsted, jeg droppede alle aftaler og gemte mig bare lidt i barcelona, kan jeg huske. aflyste de ting, jeg skulle, pligter, engagementer. jeg tror, det var der, jeg besluttede at skære voldsomt ned på frivilligt arbejde, og jeg meldte mig ud af arenas bestyrelse umiddelbart efter, jeg kom hjem. nok om det! - tekstudkastet til hvedekorn følger her: "Det er et begyndende vanvid, og alle ved det. Nansen er sindsyg. Næseblod igen og en mærkelig prikkende fornemmelse i panden. Jeg er træt. Har i dag fundet rhombeporfyr og en porfyr, som mindede om påskalavikporfyren. Nansen er virkelig gal. Han har tævet Meisling, som er ved at miste forstanden. Eposien kvæler os. Hvis vi ikke snart finder varden, går selskabet i opløsning. Pistolen er hele tiden ladt. Man bliver et andet menneske af at bære våben. Jeg tænker på Anna, men kan ikke fastholde noget som helst. Hestene er gode dyr. Instrumenternes unøjagtighed. Rasmussen fortalte en rørende historie. Kan ikke huske hendes ansigt længere." det er mærkeligt, hvor tydeligt teksten her (mange noter i det hele taget i blokken) kan kalkeres over "min virkelighed" på det tidspunkt. er det også så tydeligt nu?!

så at sige, er, at alt er gået i stå. ingen nye bøger rigtigt, få nye cd-udgivelser, og aviserne er fulde af luft og skribentvirksomhed. jeg tænker på kulturstoffet selvfølgelig, desværre er der rigeligt grasserende nyheder hver dag fra mellemøsten (godt for redaktørerne, forestiller jeg mig, guf for en nyhedshungrende, engageret journalist). især en dag som i dag, hvor det regner og er gråt, kan jeg næsten ikke vente på, at der går hul på pausen. jeg håber, det hele starter igen snart. jeg tror, det begynder med at nogen nyser, eller at en eller anden pludselig uden videre sætter i syg sprint ned af fortovet på nordre frihavngade - som en kuldret hund. det gode ved sommeren er selvsagt, at det er sommer, at solen skinner, at pigerne er smukke at se på, at tingene bare giver sig selv på en mærkelig smidig måde. men en rigtig protestant får dårlig samvittighed af den slags i den længden.