eslund

Diverse kunstnere   
AudioPoesi .. en antologi (Geiger Records / Husets Forlag)

7 ud af 10 stjerner - anmeldt af: Mads Klitgård Hansen


Lyd til ord giver nyt stof til eftertanke

Hvad sker der i sammenstødet mellem musik, lydkunst og litteratur? Det er et af de spørgsmål, denne antologi søger at besvare ved at præsentere forskellige bud på krydsninger mellem litteratur og musik fremført af en række danske musikere og forfattere. Og det er blevet til nogle ganske interessante bud, der, hvis ikke giver svaret, gør os en hel del klogere og en oplevelse rigere.

Med numrene "Lysende insekt" og "Europa" åbner Janus Kodal, flankeret musikalsk af bandet Turbulens, albummet i en både meget inderlig og folkelig stemning. MikkelModulererMarius står for de mere absurde og muntre indslag med rapnummeret "Fidus" og nummeret "Spekulation", der nærmest er opbygget som en radioreportage. Specielt det fuldstændig absurde univers i sidstnævnte falder virkelig i min smag. "Kan en lyd slå et menneske ihjel (..) Kan man forestille sig, at den grusomste information kan lyde smukt?" spørger Mads Eslund i forgrunden for bandkonstellationen Nye rør, der halvvejs inde i albummet vender stemningen til det mere dystre, vha. en virkelig velvalgt musikalsk kulisse, der flot understøtter det talte ord.

Anne Lise Marstrand-Jørgensen og Jomi Massages bidrag til antologien er mildest talt fabelagtige. En akustisk guitar og to velvalgte akkorder er hvad der skal til for at skabe en eventyrlig stemning omkring digtet Fæj-fæj. På det efterfølgende nummer, "Valmuemarken", udgør de knitrende konsonantlyde fra de to damers hvisken det meget minimalistiske musikalske grundlag, og det fungerer bragende godt. Det er en helt særegen sammensmeltning af ordet og stemmens klanglige egenskaber, der med få virkemidler rammer benhårdt. I direkte kontrast til Jomi og Marstrand-Jørgensens fokus på det tidslige tomrum, er T.S. Høeg og Troels Bechs bidrag bygget op som en kronologisk historiefortælling med understøttende lydcollager og reggaerytmer.

Egil Dennerline præsenterer albummets eneste engelsksprogede nummer, hvor han fremstår som en delvist reciterende singer-songwriter i forgrunden for Forgetting Feet. Albummet afsluttes med nummeret "Superpositionsprincippet" af M/S Schwth, hvor et rigtig flot lydlandskab udfolder sig over ca. 30 minutter. Hvis ordet 'lækkert' nogen sinde har været en god beskrivelse af noget (ud over flødekager), kan det måske finde anvendelse her. De trip hop inspirerede beats og de lidt hemmelige ambientklange er rigtig flot programmerede, men bliver måske endda til tider lidt for lækre og retfærdiggør ikke helt nummerets længde. Men er man ikke den rastløse type, er det her en behagelig musikalsk rejse.

Det er alt i alt en behagelig oplevelse at lytte til denne antologi, om end hver enkelt kunstner udstyrer lytteren med oplevelser af meget forskellig karakter. Man skal således flere gange indstille sanseapparatet til en ny stemning, hvilket er en anelse forstyrrende, når man nu lige har det så godt. For ganske godt har man det, langt det meste af tiden.