eslund

Torsdag den 5. november udkommer Majse Aymo-Boots Ødelæggelsen 1-11 – 11 iltre prosastykker, 28 sider, 100 kroner. Samme dag klokken 18.00 er der reception for bogen på Underwood Ink., Ryesgade 30a, 2200 Kbh. N.

Her er et lille uddrag fra udgivelsen:

”Er du også i berøringsbranchen? Måske skulle du fare frem med stor iver. Du kan også græde over Socialdemokraternes logo, betræde græsset med nervøse fødder, men lad ikke flammerne slikke op ad dine ben mens du spytter tordenkiler ud, det ser åndssvagt ud. Og undlad aldrig ikke at tie stille. Du er velkommen til at gå med røde sko ved juletid. Lad dine tanker synke ned og palpere det fugtige græs som bunden er foret med. Sørg også for at have en elsket skat, dæmp stemmen og sig ”hvor er det fint”. Vær begejstret over broer der fører over til storbyer. Lad et halvgennemsigtigt gardin blafre hen over en a-skål. Lissabon er velegnet til at akkompagnere dine følelsesstorme. Eller måske er New York bedre. Tal ikke med midaldrende mænd på flyveture. Hvis du vågner og det viser sig at du har kønsorganer i den ene ende af kroppen og nogle andre kønsorganer i den anden ende, så, ja hvad så?” (...)

Ødelæggelsen 1-11 er den første udgivelse i en ny serie, Lædersvinets Kulturbibliotek, som redigeres af Ildfisken. Serien vil bringe nyskrevet dansk litteratur, oversættelser, essay, afhandlinger m.m.

Kommende udgivelser i Lædersvinets Kulturbibliotek blandt andet:

– Gunnar Ekelöf: Virkelighedsflugt. En outsiders veje. Prosa udvalgt, oversat og annoteret af Karsten Sand Iversen.
– Maurice Blanchot: Dagens vanvid og Mit dødsøjeblik. Oversat og med efterskrift af Mikkel Thykier.
– Pêro Vaz de Caminha, en ukendt styrmand, Mestre Farás o.a.: Opdagelsen af Brasilien. Breve m.m. oversat af Merete Nissen.
– Svend Johansen: De franske symbolisters stil. Afhandling.
– Stig Larsson: Natta de mina. Digte oversat af Anders Abildgaard.

Udgivelser fra Lædersvinets Kulturbibliotek kan købes til rabatpris, hvis du er abonnent på Ildfisken eller medlem af Anblik Bogklub. Skriv til Ildfisken og bestil ”lædersvin” på mail: [email protected] eller bestil direkte via www.anblik.dk/anblik-bogklub.

Lars Skinnebachs lyriske stemme ligner ikke nogen anden i det aktuelle danske litterære landskab. Med sin hang til larmende vrede, grandiose positurer, pompøse personifikationer og grammatisk terrorisme ligger den langtfra cool ironi og hyggelig humor. Det er en aggressiv, henvendt stemme, der udskriger en blanding af vrængende samfundskritik og sofistikeret metapoesi, så poetik og politik går op i en højere molotovcocktail af lige dele provodigter og grammatikfrøken. Gennem det hele løber et insisterende rockbeat, men ellers kan der være noget klassisk avantgardekomponist over Skinnebach: fugale gentagelser og variationer af samme motiver, symfoniske satser, skift i tempo og toneart.

Enhver betydning er også en mislyd er Skinnebachs fjerde digtværk og fortsætter stemmeføringen (den aggressive henvendelse) fra de to foregående. Titlen skal ikke forstås som en afskrivning af hverken betydning eller mislyd, for begge dele er der rigeligt af i bogen, trods dens forsøg på at afvikle betydningen gennem mislyd (gennem voldelige linjebrud og syntaktiske sammenbrud).

Det genreprædikat, bogen giver sig på forsiden, er lige så provokerende, som det er meta: ‘genrer’. Genren er ‘genrer’, og bogen er inddelt i ti afsnit, der længst muligt hen ad vejen har noget, der ligner genrer, som overskrift. Under overskriften »ROMAN« finder vi for eksempel to sider, hvor linjer, der ligner vers, skrives sammen i fem kapitlers prosa med en slags narrativt mindstemål, fra første kapitels »jeg gik ned ad vejen«, til sidste kapitels »jeg gik ind på en tank«; herimellem verbale, sexistiske angreb i en blanding af pågående tiltale og lyrisk erindring. Og under overskriften »POPSANGE« finder vi en helt modsat typografi, der koger den på én gang vrængende og kærtegnende henvendelse ned til enkel sangbarhed: »Jeg var glad/for dengang/jeg så dig stå//på samfundets etager med makeup på«.

Den overordnede genrebetegnelse for Skinnebachs digtning måtte være noget i retning af ‘provometa’ eller ‘metaprovo’. En slags digterisk terror i en tid, hvor der er god grund til både politiske og poetiske attentater på den indhegnende, grundejende parcel-mentalitet, som er et genkommende motivisk mål for de verbale brosten, Skinnebach kaster med musikalsk præcision.

I Pia Juuls anden roman, Mordet på Halland, er gåden ikke det nok så gådefulde mord (på Halland), men fortælleren Bess’ liv og livsvalg. Hvorfor forlod hun sin mand i skam og mistede kontakten med sin datter? Elskede hun Halland, og kendte de overhovedet hinanden? Bess er forfatter og har levet sammen med den myrdede fugleentusiast, Halland, i en mindre dansk provinsby. Vi følger en slags opklaring af mordet fra Bess’ synsvinkel. Eller rettere, vi føres gennem indviklede forløb og fortabelser, mens selve opklaringen af forbrydelsen ikke er bogens vigtigste ærinde. Efter drabet bliver hendes verden forgjort og absurd. Utroskaber antydes, hemmelige liv afsløres, og en fremmed person dukker op, mens en anden person forsvinder. Familieforviklinger og naboer og lokales deltagelse og sladder præger fortællingen – the owls are not what they seem.
Bess er en kantet og sammensat fortæller. Hun er lige dele chokeret, cool, lad, distræt og lunefuld. Hendes sorg over samleverens død er ikke udtalt, hendes reaktion på mordet virker aparte, hun er stækket eller drømmende, hun kan reagere spontant på indskydelser, eller hun kan ligge udmattet og ugidelig på sofaen. Vi møder hende også beruset og henført dansende på Skovpavillonen, hun kaster sig gerne i grams, og det er underholdende og kulørt. Et helt kapitel fx låner stil og stemning fra Wieds Livsens ondskab.
Den relativt korte kriminalroman består af 35 skarpe kapitler, som alle har fået et motto, citatsekvenser fra meget forskellige steder, fx ”En spåkone” og ” En masse børn i Tivoli”, Agatha Christie, Raymond Chandler, Peter Seeberg og Eugène Ionesco, og disse kapitelportaler fungerer som en slags litterært-kriminalistiske spor og vildledninger og er i sig selv meget morsomme, mystiske, eksotiske og starutagtige – akkurat som bogen er det.

Majse Aymo-Boot: Ødelæggelsen 1-11
Lædersvinets Kulturbibliotek 1 Redaktion Ildfisken

Jeg er lige kommet hjem fra en vidunderlig bryllupsrejse til New York. Vi var bl.a. i St. Marks Church og hørte Thurston Moore og andre læse op fra Naked Lunch (bogen blev udgivet for 50 år siden). Vi gik en masse rundt, så en masse skønt og skævt og fint. Vi er stadig glade i låget af turen.