Hrmpf!
Denne artikel skulle have været trykt i Århus Stifttidende i søndags i et tillæg, som promoverer den kommende litteraturfestival i Århus: Vild med ord. Jeg blev bedt om at skrive gratis og med kort varsel, men blev så alligevel redigeret ud af avisen, som prioriterede festivalprogrammets bestsellernavne næsten udelukkende. Og så blev jeg træt af det hele og sendte sure mails til festivalarrangørerne og skrev, at jeg ikke ville læse op i Ridehuset til deres arrangement. Jeg gider ikke læse op, når man lader en avis redigere et reklametillæg egenrådigt og dermed reklamerer massivt og konsekvent for genkendelighed og dollars og andre slemme ting i forhold til bøger. Det er så provinsielt, det handler mere om at få århusianerne ind og høre på noget, de kender lidt i forvejen, end det handler om god litteratur. Jeg ved godt, at festivalen også har "små fisk" på programmet (bl.a. mig indtil jeg blev vrissen). Men man lader ukritisk avisen plastre det otte siders tilæg til med annoncer og store billeder af lokale og pænt kendte Elsebeth Egholm og Svend Aage Madsen og vores allesammens Carsten Jensen, og det giver ikke plads til andre stemmer. Jo der er et par andre småting, men SUK!
Jeg burde nok have lugtet lunten, som man siger, jeg kommer hele tiden til at tænke på statsministerfruens lår i stramtsiddende dansetøj i primetime televsion med andre kendisser, når jeg tænker på festivalens navn. Well, det er over stregen og fornærmet og dumt skrevet, men her er i det mindste artiklen i den form, som jeg afleverede den. Den skal ikke være helt spildt arbejde.
Se dig omkring
Og snus lidt rundt i hjørnerne. Et trut for den engagerede litteratur
af Mads Eslund
Der sker mærkeligt modsatrettede ting i den hjemlige litteratur i disse år. En (uden tvivl kedelig) tendens er bogbranchens leflen for bestsellerudgivelser: samtalebøger, biografier og såkaldt politiske thrillers. De store forlag ligger i skarp konkurrence om at udgive den næste Leif Davidsen eller Carsten Jensen, den næste Hanne Vibeke Holst. Forlagene satser mest på de store og sikre forfatternavne og er blevet forsigtige med at udgive smal og eksperimenterende litteratur. I stedet er det tilbage til ”den gode historie”, til, hvis jeg skal sige det lidt ufint og snobbet, den journalistvenlige litteratur.
Der udkommer tilsyneladende færre debutanter på de store forlag, og der udgives mindre lyrik end tidligere. Boghandlerne sælger efterhånden mere printerpapir og flere brætspil, end de langer bøger over disken. Det er i parentes bemærket begrædeligt og trist, at en af Skandinaviens bedste boghandlere, Bogcafeen i Nørregade i Århus, måtte lukke sidste år. Men let´s face it: Interessen for litteratur i den brede befolkning er nok forsvundet. De fleste på min egen alder er i hvert fald skarpere, når snakken falder på musik og film.
På trods af eller måske endda som en konsekvens af den udvikling og udgivelsespolitik er der opstået en masse små initiativer, både på forlagsfronten, men også på scenen, hvor litteraturen trives i de større danske byer. Heldigvis er det ikke branchestyret det hele. Små forlag som Anblik, 28/6, After Hand og Basilisk udgiver ny spændende dansk litteratur, og det århusiansk baserede Geiger Records har slået sig fast som overbevisende pladeforlag, der udgiver samarbejder mellem digtere og musikere. I det hele taget er der gang i mange interessante ting, hvis man kigger lidt væk fra bestsellervinduerne og pallerne med Stieg Larsson og svenske femikrimier.
I København tropper over 100 unge månedligt op til uhøjtidelige piratoplæsninger i private hjem. Rundt omkring på barer, cafeer og spillesteder er der særligt fra torsdag til lørdag litterære arrangementer i bunkevis, nogle gange går man glip af noget, fordi man ikke kan være to steder på en gang. I Århus har foreningen Litteraturen på Scenen opbygget en solid tradition for månedlige oplæsninger på LYNfabrikken i Vestergade. Sidste torsdag i måneden er der propfyldt til disse arrangementer, som kører nu på andet år. Samme Litteraturen på Scenen har arbejdet tæt sammen med bibliotekerne i Århus, ligesom man forrige år afholdt en ambitiøs og veltilrettelagt litteraturfestival, Verbale Pupiller, som inviterede skandinaviske småforlag og anmeldere til Århus til en præsentation og diskussion af litteraturen pt. i Norden. Verbale Pupiller løber i øvrigt ad stabelen igen i år i Kunstbygningen i oktober. Også på blogs skrives der intenst om dansk litteratur, der er virkelig gang i den rundt omkring i krogene.
Alle disse initiativer er opstået con amore – af kærlighed til litteraturen og bøger. Fordi man ikke kan lade være med at engagere sig. Hurra for det, det skaber gode betingelser for god litteratur. En litteratur, som både er legende, kritisk og sprogligt præcis – en litteratur, som er skeptisk over for tilgroede forestillinger, fordomme og flade fraser og klicheer.
Umiddelbart er der meget sørgeligt at sige om måden, litteratur præsenteres på herhjemme lige nu. Forlagene er kedelige, og det virker, som om aviserne er i lommen på de kedelige forlag. Der skrives dovent og ukritisk og sjasket om litteratur i de fleste danske dagblade. Men alligevel er der grund til en vis optimisme, for der sker bestemt interessante ting i litteraturen. Dansk litteratur er ikke bare forretning, men er også fremme i skoene og oppe på beatet, sagt lidt fresh. Den lever sit eget liv. En festival som Vild med Ord er en god anledning til at stifte bekendstskab med nogle af de gode tendenser. Jeg vil opfordre til almindelig nysgerrighed, men kig væk fra de store plakater og navne. Se dig omkring, og snus lidt rundt i hjørnerne. Vel mødt i Ridehuset.
Hej Mads, sikke latterligt. Især fordi festivalen jo præcis forsøger at lancere sig sådan lidt alternativt i forhold til gedemarkedet på Bogforum.
Ja, det er for tyndt. Og det er lidt amatøragtigt, synes jeg. Jeg ved godt, at festivalen laves af frivillige og måske lidt uprøvede idealister (sådan nogle skal man altid bakke op), men det er altså dårlig stil at bede om en artikel, som man så ikke kan garantere bliver bragt, fordi man har ladet Stifttidende redigere festivaltillægget egenrådigt, mod at man har fået gratis plads i avisen. Festivalen overlader dermed helt og adelses en stor promovering af sig selv til et andet medie. Det er skørt. Og latterligt, ja.
og ja, måske "folkeligt", som de selv på mærkværdig vis promoverer sig selv ; - ) hvad dælen betyder det? "Folkeligt" er i hvert fald ikke et alternativ til bogforum, hvis det endeligt skal være. Men ja, ildsjæle og idealister bør man naturligvis støtte op omkring. Lad os se, hvad det bliver til.
Hmm... Det lyder ikke som om, festivalen er kommet særligt godt fra start. Øv!
Fodnote: Jeg har en lille kommentar om Vild med ord i dagens Information. Den er udtalt inden rodet med artiklen, inden jeg blev mopset:
Forfatteren Mads Eslund var konferencier ved Booktenders og evaluerede arrangementet som prisværdigt med hensyn til programmet og provinsielt med hensyn til fremmødet.
Han skal selv læse op ved Vild med Ord, men er ikke særlig optimistisk, hvad angår festivalens chancer for succes.
"Der er bare ikke så mange mennesker, der interesserer sig for litteratur i dag, så det er svært at skabe en god energi, ved de store arrangementer. Vild med Ords program er spredt ud på for mange dage og steder. Og når det så endelig foregår samlet til sidst, så er det i Ridehuset, som er kæmpestort og ligeså pissekoldt som den sibiriske steppekulde. Ridehuset får alting til at virke forladt, men man har jo lov at håbe, at man bliver positivt overrasket," siger han.
Jeg vil ikke direkte kommentere på udtalelser til Information eller andre vrisne udtalelser eller på Stiftens programavis for den sags skyld.
Jeg vil blot forklare, hvad vi mener med at vi ønsker en folkelig festival.
Vi mener folkelig i den forstand at vi ønsker der skal være noget for alle. Det skal være muligt for den almindeligt boginteresserede læser at komme og høre for eksempel Elsebeth Egholm og af den vej lidt om krimigenren. Derudover, kan samme person støde på for eksempel Nicolaj Stochholm eller forfatterskolen der læser op og måske få en ny oplevelse af den vej.
Der skal så også være noget for den højlitterære type, der kan høre diskussioner om oversættelser eller om forsiders betydning. Vi gjort programmet bredt, for at gøre det hele til den festival det også skal være. Ligesom Roskilde festival både har kendte navne og mindre kendte.
Vi har heldigvis fået stor ros for vores program, der har fået tillægsordene imponerende og interessant.
Heldigvis har vi derudover fået stor imødekommenhed fra forfatterne - der alle bakker op og roser vores arrangement og i sig selv er meget hjælpsomme.
Det er første år vi arrangerer en festival som denne og vi er absolut ikke professionelle, men vi forsøger og gør det hele så godt som vi kan.
Vi tror på at det bliver en succes, ellers ville det jo være omsonst at gøre det.
Og jeg håber da, at både Mads og Stefan kan finde interesse i nogle af punkterne i programmet og kigger forbi, det koster jo heldigvis kun 40 kr i entre, så man betaler ikke en formue, hvis man kun ønsker at se en del af det der er på programmet.
hej christina
jeg synes bestemt også, at der er meget godt på programmet. og jeg har respekt for det store arbejde, i laver som arrangører.
men det betyder ikke, at jeg ikke også kan være forhåndsskeptisk, som min udtalelse til information illustrerer. tidligere festivaler i århus har haft svære betingelser.
min mopsethed er måske krukkeri, i don´t know - jeg er bare træt af ikke at blive taget alvorligt, tror jeg. det er en gestus at aflevere en artikel gratis og med kort varsel, og det er useriøst, at sjofle den artikel - ikke at tage imod den alligevel. og særligt ærgerligt i mine øjne, når min artikel forsøgte at slå et slag for den marginaliserede litteratur, som så blev marginaliseret endnu engang i festivalens (dvs. avisens) tillæg.
jeg har vist sagt det, jeg har at sige.
kh mads
Ich habe fertig.....