Nattergalens henrettelse


 

Det grådige, beskidte, ubehagelige og fornøjelige liv udfolder sig i prosasamlingen Nattergalens henrettelse.
En livsfarlig kamphund gør sin entré sammen med sin ejer, et brød af en rocker på sin blændende Nimbus, en mafiaboss gør med en cementkølle kort proces over for en lille, dukkeagtig mand, der byttes hoveder i toget på vejen fra Flensborg til København med en hund som sagesløs deltager i eksperimentet eller legen, og midt i det hele lyses landskabet op af nostalgisk-depraverede (akvarelagtige) skildringer fra en fjern ungdoms erotiske forvildelser.
Nattergalens henrettelse består af 32 groteske og poetiske tekster.

Preben Major Sørensen (f. 1937) debuterede i 1965 med novellesamlingen Ildmesteren. Han har siden da udgivet mere end 20 bøger – romaner, fortællinger, digte og essay. I 2007 skiftede Preben Major Sørensen til Anblik og i december 2007 udkom bogen De dødes vej – en samling prosatekster med genrebetegnelsen fortegninger. Sidste år udkom På vippen – bidrag til en ny kriminalantropologi.
Preben Major Sørensen har modtaget en række priser og legater; blandt andet Statens Kunstfonds livsvarige ydelse (1998) og senest Albert Dams legat (2008).

Nattergalens henrettelse
af Preben Major Sørensen
ISBN 978-87-92117-16-8
2009 - 212 sider - 249 kr
Forudbestil bogen
 
Udgivelsesdato 24. september 2009


Kommentarer

Kommentera inlägget här:

Namn:
Kom ihåg mig?

E-postadress:

URL:

Kommentar:

Trackback