Fjerde indstilling til Montanas Litteraturpris
Lars Frosts såkaldte ingeniørroman Ubevidst rødgang er en velresearchet tour de force gennem de tidlige 1970’ere, en periode præget af brydninger og opgør, politiske konflikter og terror, men også en tid med visioner og effektivisering, f.eks. kommunalreformen – det er før krisen og afgrunden, dog er Fiskebækbroen lige styrtet sammen.
Særlig bogens første del er en gennemført 70’er-pastiche, en slags Livet i Danmark med hele udtrækket af Volvo Amazoner, Palæstina-konflikten i fjernsyn og aviser, Ole Palsby-grill og Krogager og Spies. Her møder vi hovedpersonen, ingeniøren Erik, som lever et tilsyneladende almindeligt liv med sin kone Grete, vennen John og sønnen Arne samt en storebror, der bor på Lolland, Kresten. Erik oplever to dødsfald i familien, og det sidste (som titlen henfører til) bringer ham i anden del af romanen til Italien, hvor vi støder på en anderledes handlekraftig og hørklædt cool, kosmopolitisk Erik. I denne anden del skifter synsvinklen og stilen overraskende (som om man nu har fået farve-tv), og tempoet sættes gevaldigt op med den ny fortæller og med de eksotiske kulisser i Rom og Venedig. Det er en helt forskudt roman, som sikkert og raffineret blotlægger forbindelser tilbage til førstedelen.
Kompositorisk er Ubevidst rødgang herligt speciel og konsekvent. Frost er en formidabel stilist med et gehør og en sproglig beherskelse, som gør, at han kan slippe af sted med næsten hvad som helst: fra at skrive gråmeleret 70’er-prosa, til at lægge plotspor ud og lade dem fare, skrue op og ned for tempoet og sende læseren på strækmarch gennem ingeniørhistorien. Romanen flyder over af viden og fortællelyst grænsende til maskeret foredrag og overkill, men på den gode måde, og det er ikke falsk genrebetegnelse (ingeniørroman), når vi hører så detaljeret om princippet bag Frankipæle, Venedigs konstruktion, inddæmning og gradvise forfald, og vi skal gennem 15 sider om Krupp-dynastiet og mærke svimmelheden af at stå under kuplen i Pantheon.
Der er noget ødselt over Ubevidst rødgang, men det er også en tematisk stram og især i anden del ligefrem action packed og thriller-effektiv roman. Som en velskænket Manhattan i en meget brun bar! Nåja, hvis det giver nogen mening.