eslund

Installeret i min lille lejlighed bemærker jeg straks den amerikanske jernseng, med fire stolper prydet med messingkugler som ligner konduktorerne på en elektrisermaskine. Læg dertil den elastiske madras med spiralfjedre af kobber, helt som spolerne på Ruhmakorffs induktionsapparat, og man kan forestille sig mit raseri over denne djævelske tilfældighed. Umuligt at bede om en anden seng, af frygt for at vække mistanke om vanvid. For at forvisse mig om at der ikke skjulte sig noget over mit hoved, går jeg op på loftet. Som topmål af uheld er der kun en eneste ting deroppe, et enormt fletværk af sammenfiltret ståltråd, anbragt lige over min seng. Det er en akkumulator, tænker jeg. Hvis det bliver tordenvejr, hvad der er meget almindeligt her, vil ståltråden tiltrække lynet, og jeg ligger på konduktoren, uden at vove at sige et ord.

Samtidig foruroliges jeg af dunkene fra en maskine. Nu er det sådan at en susen for ørene har forfulgt mig siden jeg forlod Hotel Orfila, den ligner en hjuldampers stampen.

Da jeg er i tvivl om hvorvidt denne banken er virkelig, spørger jeg hvad det er.

Pressen i trykkeriet ved siden af.

Alt forklares så ligetil, men ikke desto mindre bliver jeg forskrækket over hvor enkle midler man benytter for at gøre mig gal.

- Strindberg: Inferno