eslund

The trouble with a classicist he looks at a tree
That's all he sees, he paints a tree
The trouble with a classicist he looks at the sky
He doesn't ask why, he just paints a sky

The trouble with an impressionist, he looks at a log
And he doesn't know who he is, standing, staring, at this log
And surrealist memories are too amorphous and proud
While those downtown macho painters are just alcoholic

The trouble with impressionist is [x4]

The trouble with personalities, they're too wrapped up in style
It's too personal, they're in love with their own guile
They're like illegal aliens trying to make a buck
They're driving gypsy cabs but they're thinking like a truck

The trouble with personalities is [x4]

I like the druggy downtown kids who spray paint walls and trains
I like their lack of training, their primitive technique
I think sometimes it hurts you when you stay too long in school
I think sometimes it hurts you when you're afraid to be called a fool

The trouble with classicists is [x4]

Pirateriet er tilbage: De første to piratoplæsninger er planlagt i det nye år:

Piratoplæsning #4 afholdes i kollektivet Lullita Invest (venue for den første piratoplæsning, HURRA!), Valdemarsgade på Vesterbro, fredag den 23. januar kl. 21.00. Oplæsere so far: Christian Yde Frostholm og Harald Voetmann (som læser op af sin oversættelse af Petronius´ Satyricon - saftige sager). Der kommer yderligere fire oplæsere, som snart offentliggøres her og på Facebook.

Piratoplæsning #5 afholdes på Regensen ved Rundetårn fredag den 27. februar kl. 21.00. Helle Helle læser op og fem andre, som også offentliggøres snart.

Desuden planlægges en piratoplæsning til marts eller april i kollektivet Hermod i Åbyhøj, Århus.

Susanne Christensen har sendt mig en mail om, at der har været piratoplæsning i Oslo, og at det var en stor succes, og at der pønses på et opfølgende arrangement i Bergen. Det er jo herligt, det blev jeg glad for at høre - lad det være en opfordring til at lave piratoplæsninger her og der og allevegne!

God jul! 

(Billedet er en gengivelse af Sortskægs pænt syrede og vel nærmest lidt hippieagtige sørøverflag.)

Måske kunne man for en gang skyld sige noget præcist med frasen ”ærlig snak”, hvis man hæfter den på digtene i Niels Franks sjette digtsamling Små guder. Bogen består af en række dedikationer eller portrætter, teksterne er henvendte og vil nogen noget, læseren selvsagt, men der er også, fornemmer man, konkrete, indforståede adressater på digtene. Man kunne kalde det venskabelige grovheder, som når man gerne vil have grovfilen af en god ven, ”sandhederne” råt for usødet, f.eks.: ”Knappernes søgen efter en lavere orden, / hvor villige hullerne altid er. Lidt ligesom / fisser. Nej! Nu må du igen sige undskyld.”

Well ... Der er et mellemværende i digtene, og de er både forsludrede og præcise og dertil hjertelige, drilske, spydige, revsende, vrængende og henførte, og det på en træffende retorisk og labyrintisk flabet og find-lige-vej-i-den-her-bemærkning-som-du-nok-burde-tænke-lidt-over-agtig måde. Der er en ligefrem ømhed og dyb anfægtelse som motor, en illusionsløs skepsis, liderlighed og humørsyge på færde.

Det frankske univers er vanligt kritisk og selvkritisk, og man bliver svimmel og strippet, for der er tryk på, man læser både langsomt og hurtigt og læser gerne et digt ad gangen, for det er også svært fordøjelige sager. Franks poesi er altid elegant, klog og smart, men denne gang er der skruet op for det dirty. Det er dejligt og veloplagt, og tak i øvrigt for det fine omslag med det gamle håndkolorerede fotografi af Monte Carlo. Tjuhej for slinger, du ved.