beskrivelse vs ide? - jeg tygger lidt på den her
NYE HØJDER Jeppe Brixvold, 21-08-2007 23:44 Jeg synes ellers lige siden var ved at få en helt ny karakter. Tomgang? Du er jo gal, mand, der er biler og alt muligt. Apropos har jeg netop fået min interesse i romangenren gundigt renset og efterset af Cormac McCarthys lyriske "The Road", det er sateme en god bog. mads eslund, 22-08-2007 17:32 hov, jeppe. du slettede dit første svar til jj, det var kantet, men også spændende. det der med at være træt af det beskrivende i litteraturen, at litteraturen ikke skulle være interesseret i at vin er rød, men interesseret i HVAD vin er. kan du ikke skrive, hvad du mente, eller hvad du tænker om det mere udførligt. det satte tanker i gang, men rodede tanker i mit hoved, fordi du skrev så kort og indigneret. det lød lidt absolut... jens jacob, 23-08-2007 14:57 Selvfølgelig er jeg gal, bindegal, og du er misundelig. Iøvrigt synes jeg, det er ærgerligt, hvis du har fjernet et kantet indlæg af en slags, hvis ikke en blog er fuld af finker og brølere bliver det for pænt og kontrolleret - selvom...lige præcis kontrol med robotternes indlæg, kan man da godt have, og jeg kunne nu bedre lide dem med blackonblack dogwithgirl blackwithcar osv. Gensyn med Holbæk Jens Jacob, 23-08-2007 15:05 ....men det gode ved at forfattere nulrer lidt tekst omkring et glas vin istedet for at gå ind i dets essens er vel, at det er sådan en slags fænomenologisk redelighed, eller hvad? venter spændt på din indignation. så tænkte jeg lige på Houellebecq, som du har skrevet om - altså det jeg selv faldt for i sin tid var bestemt ikke hans tekniske færdigheder, men mere primitivt, at her blev der skrevet med nerve. Hele den skamløse udlevering af fornedrelse, smålighed og ydmygelse. Det slog mig, at jeg slet ikke kunne komme på nogen dansk forfatter, der havde skrevet med så meget nerve, alt var pludselig for pænt. Det imponerede mig. Rock n roll, simpelthen. fire emner Jeppe Brixvold, 28-08-2007 22:54 Det kantede indlæg, ja, det røg, da jeg i forvejen var ved at fjerne spam, som jeg nu forsøger at gøre her og der - men mængden er ved at tage af, guderne ved hvorfor. Jeg kan heller ikke helt huske, hvorfor jeg tog det væk. Men det var altså, at der var for meget beskriveri i litteraturen, en konstrueret illusion af, at man kan stå ved siden af det, man taler om - i realiteten er det jo inden i en. Ja, der er Houellebecq fx god til at være i det han taler om, faktisk ikke TALE OM det, men skrive det. Vi ligger under for en visuel kulturs opdeling i subjekt og objekt, at verden sådan bare er der, objektivt, og så kommer vi som subjekter til den på forskellige måder. Litteratur har udgangspunkt i mytologi og sang, hvor verden findes på en anden måde, som idé, som et nærvær i sindet, der strengt taget ikke behøver det fænomenologiske mellemværende med tingene, dvs. at litteraturen stifter verden i os, når den lykkes, den beskriver den ikke. Beskriver Björling en søbred her? nej, han taler om ideen søbred, ideen træ ved søbred, ideen lyd i træ, du kan ikke bare gå ud og sanse det et eller andet sted og så få samme nærvær. Det er noget i den retning, jeg forsøger at sige et sted i det alenlange romaner-indlæg, hvor jeg taler om, at rigtige romaner virker indefra, inde i ens tanke- og følelsesliv, de er ikke en række beskrevne handlinger. |
Kommentarer
Postat av: eslund
pasted fra jeppes blog. jeg skriver nok snart noget derinde, men jeg skal lige finde ud af, hvad jeg mener.
nogen bud?
Postat av: eslund
kig også forbi dennis´ blog. diskussion af jeppes tanker omkring fortælleren. indlæg af elving, jj og dennis
Trackback