rasmus steffensen fra geiger skriver om nye rørs koncert på spoken word i århus medio oktober. jeg synes, det er en fin karakteristik, og jeg er faktisk enig med ham langt hen ad vejen. det var ikke vores bedste koncert den aften (selvom der var gode momenter!), det snakkede vi om bagefter, og det er en konsekvens eller risiko ved at arbejde med fri improvisation. nogle gange er den der, og andre gange er det sværere at finde det smukke og sammenhængende og veloplagte udtryk. det havde vi på verbale pupiller, og vi havde det også i høj grad på cafekino. det er altid lidt uforudsigeligt at eksperimentere så heftigt på scenen, men det er en spændende og udfordrende form, at stole på nærværet og fokus i live-situationen. det handler om at lytte efter, og det er jo centralt både for lyrikken og musikken - opmærksomhed og koncentration. der er en slags dialogisk leg mellem os på scenen, en samtale mellem de de to kunstformer.
vi havde meget ud af at være i studiet i forrige weekend - vi lærer, hvad der fungerer og hvad, der låser, og vi leger stadig med formen og forsøger at tage vores udtryk nye steder hen. let´s see what happens...
here is rasmus, jeg synes, han har fat i den lange ende, som man siger:
"Nye Rør havde den lidt tvivlsomme ære at åbne festivalen kl. 18 torsdag aften med et halvtimes sæt. Pakhuset var på dette tidspunkt alt andet end pakket (de fleste folk sad vel og spiste aftensmad på det tidspunkt), og den lidt søvnige stemning i lokalet påvirkede tilsyneladende også stemningen på scenen. I hvert fald virkede Nye Rørs optræden lettere slap sammenlignet med den stærke og pågående koncert, de for nylig gav sammesteds til Verbale Pupiller-festivalen. Nye Rør, der udover Mads Eslund består af de to musikere Anders Birk og Martin Sommer har efterhånden ellers arbejdet sig op til at være et virkelig solidt trekløver, som supplerer hinanden fornemt i et improviseret sammenspil. Denne aften var man da heller ikke i tvivl om, at Sommer og Birk er fremragende musikere, som kan få et poetisk og mangefacetteret lydbillede ud af el-guitar, analoge synths og et par loop-pedaler. Ligeledes blev det slået fast, at Eslund er en karismatisk frontfigur, der selvom han læser han op af en bog, skaber et kropsligt nærvær, som har mere rock'n'roll end litterær salon over sig. I ord såvel som i fremførelse skaber han en hårfin balance mellem noget meget skrøbeligt og introvert og så en mere rå og sexet maskulinitet - en balance, som de to musikere på glimrende vis understøtter med et lydbillede, der det ene øjeblik kan være lavmælt og krystallinsk, for det næste at bevæge sig over i tungt maskinelle og regulært funky rytmer. Til Spoken Word-arrangementet lagde de meget stille ud med et nummer, som blev bygget roligt op på baggrund af loopede figurer fra Birks guitar. Nummeret bevægede sig dog efterfølgende op i mere støjende passager - en blanding, der var masser af potentiale i. Det svingede bare ikke helt. Når man vælger at improvisere, må man naturligvis kalkulere med, at musikerne ind imellem lige skal finde ind til hinanden, men Nye Rør virkede her mere famlende, end de har for vane. Og det indtryk hang desværre over dem resten af koncerten, hvor der var masser af virkelig gode passager og variation, men hvor der alligevel manglede lidt energi og sammenhæng. Interessant var det ikke desto mindre at høre bandet igen. Man ved aldrig helt, hvad der kommer, eftersom de tilsyneladende har valgt at bruge scenen som et eksperimentarium, hvor de prøver nye musikalske idéer af frem for at gentage vedtagne formler. Og selvom man havde hørt mange af teksterne, der primært var hentet fra Eslunds debutsamling
Stærke røde sokker til slidte blå jeans, før, opdagede man også denne gang nye facetter af dem. Og det er da tankevækkende at iagttage, hvordan andre musikalske stemninger kan lade velkendte ord med nye betydningslag. I længden kunne man måske godt tænke sig, at gruppen også forsøger at fastholde nogle af stemningerne i egentlige kompositioner, men indtil videre følger man gerne Nye Rør på nye eventyr."