Vi vælger det vi ikke ved, ellers kaldes vi behov og vand.
seks; version et
damper der, damper, rør, rør så det ikke koagulerer, det gode blod skal blive pølse og palt, sjæl og pølse, renen ligger bar, afklædt huden, vi har trukket huden af, ligger og damper i sneen, måske øjne, måske tunge, rør, blod er al køds sjæl, i kulden og i mørket kan kødet koagulere hvis det efterlades ude natten over
seks; version to
ethvert menneske burde eje en egen bog, ikke et bind, men en titel hver, på jorden findes der nu omkring seks milliarder mennesker, men blot to milliarder bogtitler, så lad de menneskelige rettigheder udvides, ikke så langt som til dyrenes hud, de har ikke brug for bøger, muligvis papir, men homunculus burde eje retten til sin egen bog, på langt (eventuelt halvlangt) sigt vil det lade sig gøre
seks; version tre
anammes, da vejrpigen begiver sig ud i byen er hun rigtignok ikke bange, måske ikke bange men lettere urolig, meget fortælles om byen, meget er sandt, anledning til uro findes, undgå om muligt parker efter mørkets frembrud, gå ikke hen til ukendte, enlige mænd, men lad dig ikke forstyrre, vejrpigen går hvor hun går; - så gå de veje du ønsker, det er ikke lovgivet anderledes lille passionsblomst