, der findes nemlig uendeligt mange forstyrrelser i det som flyder.

tre; version et

 

alting synes at ske et eller andet andet sted, dér på parkeringspladsen, i dén gule skole (det suser i graven), på alderdomshjemmet, hvor ord svulmer op i munden, i skolen er kærlighedsfedtet sat til at koagulere i ovnen, den anden skole er også gul, der lyser revner i kaklen, klorsyg men fredet må frøknen standse gæringen inden hun kan gå, ofte er der vægge, ofte giver de dækning, dér i kælderbassinet, jo da, jeg venter på dig der, ikke et eller andet andet sted, du vil komme herned, det ved jeg

 

 

tre; version to

 

lagnet lugter af nat og vaskemiddel, det er for kort til sengen; søvngængersken taler der, hun siger: blå cykel, det er mordersproget, hun siger: vogt dig lille kanin, det er mordersproget hun taler mens hun sover, i umiddelbar nærhed rasler gruset, udenfor vinduet er det lyst, kold mørk materie er død; vi skal befinde os her, ikke langt fra hendes tiljublede drømmecomeback

 

 

tre; version tre

 

Thomas som er flyttet hertil fra Lycksele for at arbejde som sygeplejerassistent på afdeling tolv forsøger at overtale mig til at tage med til en KISS-koncert, "du får billetten gratis", lover han, måske er han beruset, jeg vil bare blive liggende i sengen, sengen som hørte til rummet, rummet i grundplan i hus A, jeg har ikke tænkt mig at gå til koncert, jeg har ikke tænkt mig at promenere til skihopstårnet, jeg har ikke tænkt mig at tage Tyresöbussen i aften, flere ledende personer fra borgerrepræsentationen besøgte sygehuset i dag, solen skinnede, vi serverede spaghetti og anden beskeden kost  


Kommentarer

Kommentera inlägget här:

Namn:
Kom ihåg mig?

E-postadress:

URL:

Kommentar:

Trackback