Begær hedder viljen til skyld, natur hedder ikke begær.
fire; version et
Der findes altid noget at se, tid at fordrive, nu er der mere glæde og nu betydningsfulde meninger, så falder jeg i søvn igen og falder ind i samme billedhav som før, jeg skabte endnu et mønstervæv og ridende på ordgrise gennem billederne og bevægelserne får jeg et blåt skema, det er klargjort, jeg passerede lydløst, flugtlys og solblind, da jeg så vågnede igen virkede huset ensomt på mig, ansigtet, jorden og tøjet og andetsteds excorcismens tramp
fire; version to
så nær ved meningsløsheden som det nogensinde er muligt skal du skrive dine bogstaver, i notesbogen eller på løse blade, dette, at ville mørket, at samle tingenes navne, at give legetøjet nye navne, kalde den røde brandbil Sindy, kalde den mekaniske dykkerdukke Donkey-kong, lad naturen gå sin gang, den klarer sig i sin uforanderlige roteren
fire; version tre
så langt fra omsorgen, deres positioner, først her kan vi se døden banal, det er ikke mærkværdigt, man kommer gerne frem for at hilse og se om du har en risenschnauser i koblet, man taler gerne med ansigterne, man bærer gerne rundt på information, men måtte havets svælg dig svælge hvis du spænder et væv af menneskehår, du som går klædt om natten.