en ung paul newman (-:
"Nye Rørs navn stammer fra solariernes subkultur: Det er en særlig kvalitet, hvis bruneriet har, ja, nye rør.
Gruppens tre medlemmer er iført røde rævejagts-jakker, kridhvide bukser og flæser. Med diskret pumpende elektronika som baggrund deklamerer frontfiguren Mads Eslund sine tekster til et begejstret publikum. Han har en fanbase, denne Eslund, ifølge visse i teltet klassisk smuk på en højskole-agtig måde. Ifølge andre vækker han mindelser om en tidlig Paul Newman.
"Jeg forsøger ikke at gøre mig smukkere, end jeg er - eller dig. Du var en luder i Pisa, det sagde du selv. Jeg henregner mig ikke til kategorien af stærke mennesker," erklærer Eslund.
Han forsøger virkelig at blande dekadence med troskyldighed.
"Djævelen er i min pik. Djævelen er i din pik. Djævelen er i Martins pik. Djævelen er i Jakobs pik."
Bagest i teltet nærmer tre politifolk sig med seje, sindige skridt. Som nogle af de eneste på festivalpladsen går de ikke i gummistøvler. Med lyse øjne kigger de blankt og sløvt, nærmest ligegyldigt op mod de optrædende.
"Lugter det også af svovl, når du går til tastaturet," siger Eslund og kigger ud over publikum."
Jeg er ked af at sige det, Mads: du ligner ikke Paul Newman, men Mads Eslund. Fx mangler du alle vorterne. Og så kunne en ung Newman heller ikke drømme om at stille op i gejlet engelsk jagtgear.
/Jens