sjette indstilling: i familiens skød
Christina Hesselholdt skildrer 'I familiens skød' et fænomen, som ikke alene er et stykke påtrængende virkelighed for mange af os, men også den sociale mikroorganisme og ideologiske højborg, som vores kultur bygger på: den moderne kernefamilie. Den gør det ved at gribe tilbage til en kanoniseret familieskildring fra det 20. århundredes modernisme: Virginia Woolfs 'To the Lighthouse'. Men den transponerer med stor litterær erkendelseskraft Virginia Woolfs mellemkrigstragedie (som ikke er uden komik) til en senmoderne komedie (som ikke er uden potentiel tragik).
Vi følger en dansk middelklassefamilie, med alt hvad dertil hører af bonusbørn og svigermødre og sommerhus og gæster, en sommerdag ved en nordsjællandsk fjord. Som hos Woolf veksler perspektivet mellem personerne, som alle tages under lige så kærlig som ironisk behandling. Der er hip til pragmatikeren så vel som skønånden, forbrugerismen så vel som den selvhyldende velgørenhed, forgudelsen så vel som forsømmelsen af børnene, fremmedfjendtligheden så vel som idealiseringen af den fremmede. Og ikke mindst er der hip til moderidealet.
Hvis den altfavnende moderskikkelse hos Woolf forbliver et slags helligt ikon, er Hesselholdts moderskikkelse en bestandig selvransagende og aldrig-god-nok, men alligevel ret okay perfektionist, som så gerne vil være det favnende midtpunkt for en forsamling, som måske slet ikke ønsker at favnes. 'I familiens skød' er 'samtidsroman' for alle pengene, uden at der gives køb på den skønne, fintmærkende prosa, som er og bliver Hesselholdts vandmærke.
Endnu en moden, reflekteret, fortællende bog. Er den her pris ikke blevet enormt forudsigelig, på en rigtig dårlig måde. Et Sigsgaards bog virkelig den eneste bog som arbejder med sprog først og fremmest? Den her pris udtømmer efterhånden sig selv og det er sgu ærgeligt.
Med håbet om en mere interessant udvælgelse næste år,
Sussi.
hej sussi
"arbejder med sprog først og fremmest"? - hvad mener du med det, gør alle forfattere ikke det?!
hesselholdts bog er da på alle måder sprogligt virtuos og veloplagt, faceteret og undersøgende og eksperimenterende. det samme kunne man sige om hans otto jørgensens roman.
uddyb lige, please! hvilke bøger, synes du, skulle indstilles i stedet?
m
Alle forfattere arbejder vel ikke nødvendigvis først og fremmest med sproget, forstået på den måde, at fortællingen,
budskabet, beretningen kan være det bærende, og udgangspunktet. Mere end det hos Sigsgaard fx er en sproglig udforskning der først og fremmest står på dagsordenen.
Men skal vi tage en "rigtig roman" hvad så med Brixvolds bog? Hvorfor er den ikke nomineret?
Ellers kunne man pege på Glaz Serups digtsamling, og Major Sørensens nyeste.
Men Grænselandet, Kalak og Blekingegadebanden? Puha...
Det skulle vel ikke hænge sammen med det kursus som går forud for prisuddelingen, som har temaet politisk litteratur? Det er nærliggende at tænke. Desværre.
Måske er prisen bare rimelig bred og mainstreamagtig, jævnfør debatten om Kalak, og man skal ikke forvente at de "små" udgivelser får mere plads end man ser i andre prisnomineringer. Det faktum er vi bare flere der har svært ved at sluge.
vh. Sussi.
især brixvold -
jeg har posted et par kommentarer til stefans artikel på informations side
hej sussi
seminaret tag og læs! og litteraturprisen har ikke direkte relation til hinanden. jo, prisen uddeles på kurset, men det er så det. skulle der have været et link, havde det måske været oplagt at indstille smærup sørensens mærkedage fx. palles bog passer meget dårligt ind i seminarets tema - historien genforstået (som i øvrigt ikke har noget specielt med politik at gøre), det samme gør hesselholdt og hans otto vel - de er bare rigtig gode romaner.
jeg var vildt glad for første del af brixvolds bog, men endnu mere ærgerlig over sidste. den har bestemt været inde i varmen. majors prosasamling er skidegod, den har vi også diskuteret i indstillingsudvalget
montanas litteraturpris priviligerer ikke smalle bøger (heller ikke brede), men vi indstiller dem gerne, hvis vi synes, de er gode. det gjorde vi sidste år - hvor en af dem endda vandt prisen, kingsize - og det har vi også gjort i år. blandt indstillingerne i år og sidste år er der dog også bredere og mere bestselleragtige værker. smal/bred er bare ikke et kvalitetsparameter.
det kræver OGSÅ en særlig indsats at skrive bøger som kalak, blekingegadebanden og grænselandet - hvorfor skal den indsats ikke honoreres? at bøgerne sælger godt er da bare en bonus, er det ikke.
Mads; fint svar på Information (bedre end dit sidste her:)
Nb. altså dit svar i kalak-tråden;]
ja, undskyld, hvis tonen i sidste svar her virkede lidt som en parade (i ordets bokseagtige forstand).
og det bliver vist en blindgyde for mig at begynde at diskutere bøger, som kunne have været indstillet. så "låkket" for det spor, som man siger i århus, når cafelysene slukkes (-:
nårh, den tråd - alle de tråde... (-:
jep den [;