ildfisken 37/38, snart i trykken


ildfisken 37/38, snart i trykken

I forordet til nummer 35/36 skrev vi, at nummer 37 (som undervejs udviklede sig til et nummer 37/38) ville blive et rent lyriknummer.   

Her er det så, det rene lyriknummer.

Ud over tre redaktionsmedlemmer (Anders Abildgaard Nielsen, Anne-Louise Bosmans og Mads Eslund) bidrager Lene Asp Frederiksen, Christian Dorph, Chresten Forsom, René Jean Jensen, Martin Larsen og Katinka My Jones.

Vi har opfordret forfatterne til at skrive en række digte (6-8). De digte kunne så udgøre en suite eller bestå af mere enkeltstående digte.

De ni bidrag har vi inddelt i tre grupper og derefter givet en af de tre grupper til tre forskellige kritikere, nemlig Tue Andersen Nexø, Anne-Marie Mai og Jørn Erslev Andersen.

Tue Andersen Nexø skriver om Anne-Louise Bosmans, René Jean Jensen og  Chresten Forsom. Anne-Marie Mai skriver om Anders Abildgaard Nielsen, Lene Asp  Frederiksen og Christian Dorph, mens Jørn Erslev Andersen skriver om Mads Eslund, Katinka My Jones og Martin Larsen.

Kritikerne har som oplæg fået et par begrænsninger. Deres bidrag måtte ikke forme sig som anmeldelser (jeg kan lide det/jeg kan ikke lide det); vi var ude efter at få et signalement af teksterne, en kritisk opholden sig ved teksternes præmisser og måder. Kritikerne måtte desuden ikke referere til forfatternes (eventuelle) øvrige tekster, men derimod kun forholde sig til bidragene i nummer 37/38 her.

Redaktionen har ikke redigeret på indholdssiden af læsningerne - vi er så at sige trådt et skridt tilbage på det punkt. Det betyder også, at vi ikke nødvendigvis er enige i læsningerne. Ligesom det betyder, at vi på ingen måde betrager læsningerne som de sidste ord om digtene. Læsningerne står, ligesom digtene, til diskussion.

 

Som et appendiks eller et p.s. står Tomas Tranströmers tale ved modtagelsen af Pilotprisen i 1988. Tranströmer blev sidste år 75.

 

Omslaget er denne gang lavet at Katrine Naumann, uddannet fra Kunstakademiet 2005. 

 

Næste nummer omhandler udelukkende Preben Major Sørensen. Nummeret ligger stort set færdigt, og vi kan derfor ikke tage imod flere bidrag til nummer 39.

 


Kommentarer
Postat av: Thomas HK

Det glæder mig at I har fået sparket liv i dét engang så kedelige og i enhver forstand så temmelig provinsielle Ildfisken (provinsiel som Knud Sørensen, ikke som Arno Schmidt). Fint med dogmer og sammenstød.

Postat av: Martin Glaz Serup

Flot cover, glæder mig.
Og tak for sidst!!!

2007-08-27 @ 10:41:21
URL: http://www.kornkammer.blogspot.com
Postat av: eslund

glæder mig også. tak for håndtegnene, og tak for sidst, martin. dansede mig helt svedig og var den sidste, der gik. klaus lynggaard spillede stadig på det tidspunkt!

2007-08-27 @ 22:12:20
URL: http://eslund.blogg.se
Postat av: Martin Glaz Serup

Klaus Lynggaard er den vildeste DJ verden har set!

2007-08-28 @ 00:05:13
Postat av: eslund

han spillede plastic bertrand! hurra for det. vi ses snart i århus, glæder mig til verbale pupiller

2007-08-28 @ 10:10:11
URL: http://eslund.blogg.se

Kommentera inlägget här:

Namn:
Kom ihåg mig?

E-postadress:

URL:

Kommentar:

Trackback