en bogstaveligt talt strandet tekst
følgende er et arbejdspapir til et projekt, jeg desværre nok aldrig får gennemført. måske er det for meget at tage fat på for mig nu, det er ganske enkelt for tidskrævende og hårdt og kolossalt og idealistisk. det er hermed lagt ud til fri afbenyttelse, patent solgt, hvis man er tilpas dum/nørdet og har gode fødder/ben:
Kjære Læsere! og – jeg tør vel haabe – Læserinder! Begynder Veien ikke at falde Dem noget lang, og noget trang? Det evige Sand og Vand! Og nu har vi atter flere Miil at rejse , før der kommer noget særdeles, hvormed jeg kunde fastholde deres Opmærksomhed. – om jeg imidlertid stræbte at lette og forkorte Veien med endnu en lille Røveranecdot?
– St. St. Blicher
At se noget er en stor lykke.
– Peter Seeberg
Jeg kunne tænke mig at undersøge et landskab i Danmark, betragte og beskrive det, diskutere mine optegnelser og oplevelser af det. Jeg har valgt at foretage en rejse fra Tønder til Skagen, ligesom bl.a. Blicher og Seeberg har gjort det. Jeg vil vandre i og undersøge landskabet langs den jyske vestkyst, fordi jeg er fascineret af det, og fordi jeg kunne tænke mig at kaste et kritisk blik på denne fascination. Hvilket landskab er det, hvilke øjne ser jeg det med; vil mit projekt eventuelt revidere min opfattelse af stedet (hvorledes?). Jeg er klar over, at jeg ofte tænker idyllisk om kysten og havet. Jeg er romantisk fascineret af det såkaldt sublime landskab. Det er fremfor alt et “metaforisk” landskab, jeg har valgt at undersøge. Kystlandskabet er et malerisk “sight”; et landskab med sceniske kvaliteter (forskelligt fra Robert Smithsons ideal om et neutralt “site”). Men jeg er til forskel fra f.eks Blicher og Seeberg ikke hjemmevant i omgivelserne, jeg er turist og ser stedet som udenforstående. Jeg har ikke umiddelbart forudsætninger for at kaste stemning og intimitet over området ved at fortælle egnshistorier og anekdoter. Jeg må i stedet forsøge at være nøgternt iagttagende og redegøre for det, jeg ser. Jeg må forsøge at angribe beskrivelsen på flere måder. Centralt i projektet er forholdet mellem natur og kultur; den jyske vestkyst som på én gang reservat, arbejdsplads, rekreativt område, såkaldt “ægte” og “kunstig” natur. Til dokumentation af projektet vil jeg gerne betjene mig af forskellige teksttyper med forskellige kvaliteter og temperamenter: fra digtnotater og logbogsoptegnelser (dagbog) til essays, prosafortællinger, reportage og diverse readymades (f.eks. vejrmeldinger, avisudklip, geologiske og geografiske papirer).
Citat Francis Ponge: Havet/kysten (kommer senere..)
Udvalgte referencepunkter/inspiration:
Blicher, Vestlig Profil af Den Cimbriske Halvøe fra Hamborg til Skagen
Seeberg/Ussing, Vestlig Profil af den jyske halvø
Niels Frank, Yucatán/Første person, anden person (papirudlægninger 1-9)
Robert Smithson, Incidents of mirror-travel in the Yucatan
Brixvold et.al., Kærligheden til fædrelandet var drivkraften
Jeppe Brixvold, Hæfte
Elle-Mie Ejdrup Hansen, Linien – Lyset
Haute couture ved Bovbjerg
catwalk ad trappe og høfde
aften mørke og blæst
liveprojektioner på klintens væg
transport i realtid som i en film af Pasolini
langsomt
enkelt
koreograferet

Kommentarer
Postat av: Mike
Google preved rodnoy!
apcservicder
Trackback