carl mar-kurset på testrup nærmer sig
og vi har lovet deltagerne, at noget vil gøre nas. vi har bedt pedellerne konstruerere en maskine lidt a la den her:
http://www.youtube.com/watch?v=1cQnzvo_5es
mads bang foss (liggende)
han stiller op til næste præsidentvalg i USA
kristian bang eslund
spoken word-programmet offentliggjort
eller i hvert fald det meste af det. check roskilde festivals hjemmeside under more than music. der er dømt brede benstillinger og forhåbentlig høj sol på festivalen. nye rør spiller selvfølgelig (-:
en lang række bands er også blevet offentliggjort i dag.
nye rør på SPOT-festival den 2. juni
fra SPOT-festivals hjemmeside:
Lyd+Litteratur-indslagene på SPOT er: Nye Rør - et samarbejde mellem forfatteren Mads Eslund og musikerne Anders Birk samt Martin Sommer. Forfatteren Peter Laugesen & Singvogel er forstadsrock´n´roll med horn, tråd og el kombineret med superlyrik et allerede langt og fasttømret samarbejde. Mikkel Modulerer Marius veksler mellem regulær oplæsning med rap og sang, hip-hop, electronica, jazz, dub og virkelighedens lyde - electronicamusikeren Mikkel Meyer, og forfatteren Marius Nørup-Nielsen står bag. Morten Søndergaard har allerede opnået to nomineringer til Nordisk Råds Litteraturpris - i samarbejde med den elektroniske duo Schweppenhäuser/Thomsen mødes ord og toner - i digtopløsning! Aheadahead består af den amerikanske forfatter og poetry slam-mester Michael Lee Burgess og musikeren Henrik Sundh, der står for en stærk og gennemarbejdet hybrid af musik og tekst. Og endelig samarbejder rockgruppen Turbulens med Janus Kodal i denne Lyd+Litteratur-afdeling, der i øvrigt også kommer til at bestå af særskilte foredrag.
dårlig stil
er vågnet for sent og kan ikke nå frem til testrup til min workshop om nyere svensk poesi. ingen snus under læben i eftermiddag. jeg må have slukket mit vækkeur i søvne, skulle have været oppe kl 7, men vågnede nogle timer senere. det holder ikke. dette er en officiel undskyldning.
det var en fantastisk aften i går. der var ikke så mange publikummer til oplæsningen, som gik fint. men rifbjerg var der, og han var aftenens hemmelige gæst, som sagde pæne ord om oplæsningerne og læste op af sin debutsamling. jeg synes, det var fedt, at han var der. jeg har stor respekt for hans person, selvom jeg ikke er lige glad for alt, han har lavet.
efter oplæsningen var vi på eifelbar. det blev ikke sent, så det er ikke derfor, jeg ikke kom op - jeg har bare ikke sovet rigtigt i de seneste fire nætter. dennis, allan, gitte broeng (billedet), ida bertelsen, kenneth krabat, høxbroe, æblefar og særligt erik trigger var herligt selskab. det var meget opløftende!
ps. martin johs´ kæreste vurderer, at jeg er ked af det. hun er skarp. ikke at jeg går rundt og hænger med næbet, men på en eller anden måde har hun nok ret. mine anekdoter dækker over manglende fokus og ulyst til at sætte mig ind i ting. er vel lidt distræt for tiden, "det oplever jeg meget stærkt, nærmest som et BAD".
den her synger vi altid på props
Avis aux letrices - HCA (sangen findes på Sydow og co.´s Rime-Djävelen)
Det er just ikke af en sjelden Slags;
Jeg savner - ja - en lille, bitte Pige -
Ak, Herre Gud! Nu leer man ad mig strax!
Tør jeg da aldrig elske, aldrig sværme?
Hvad? Er jeg ikke gammel nok dertil?
Gud veed, jeg vil jo ei en Sjæl fornærme,
Nei holde af, det er jo det jeg vil!
Enhver Poet, selv ganske små Personer
Har sig en Kjærest; - det maa være rart!
Man er ulykkelig, man sukker og man daaner,
O, jeg maa med! Og jeg maa med lidt snart.
Men endnu har jeg ingen ret i Sigte,
At jeg kan blive for min Længsel qvit;
Gud veed, jeg sværmer nok for mine DIgte
Men Herre Gud, det er mig dog for lidt!
Nej jeg maa eie - hvad jeg nu vil sige -
En Kjæreste, saa faar vist Hjertet Ro;
En lille, kun en ganske lille Pige,
Thi jeg er stor nok for os begge to!
O, kom! Lad ei det søde Haab mig svigte;
Thi Kjærlighed dog klæder Folk saa net.
Men du maa rose alle mine Digte,
Thi jeg slaaer op, saa snart du glemmer det!
i morgen læser jeg op
i forfatterforeningens lokaler, tordenskjolds gamle stuer i strandgade 6, kl 19. lige nu ryger jeg en cigaret. jeg læser op til forfatterforeningens debutantaften for lyrikere, selv om jeg debuterede i 2005 - de havde glemt mig sidste år, simpelthen. det er nok, fordi anblik er så lille et forlag, helt svært og snævert at få øje på, hvis ikke man kniber øjnene sammen (-:
i denne weekend er der forårsweekend på testrup for tidligere og nuværende elever, så kbh bliver et hurtigt visit. temaet er alt godt fra sverige, og jeg skal undervise i nyere svensk poesi med stramme jeans og spidse sko på og snus under læben. vi skal høre svensk indie i lange baner. et kæmpe kor skal synge ace of base hele lørdag eftermiddag, det gad jeg godt være med til, hvis ikke jeg selv skulle undervise.
næste weekend skal jeg lave skriveværksted med hørehæmmede på castberggård ved hedensted, og et par dage efter fortæller jeg om min bog på mit gamle gymnasium i tørring. 3.g-eleverne har læst "stærkt røde". lars frost kommer vist også derned, ham har de også læst.
med andre ord, jeg er i jylland næsten hele tiden. jeg er er så anekdotisk for tiden...
vulkaner spørger jo ikke om noget vel
kanokongen vender tilbage
b.s. eslund har sejlet silkeborgsøerne og gudenåen tynde og har fået store, men meget ømme overarme af det. der var modvind hele vejen! jeg udgiver en samtalebog om turen, som bliver trykt og solgt i svimlende oplag.
på togturen hjem til til københavn ødelagde jeg min iPod - opdagede ikke, at jeg havde plantet min albue i skærmen i min dybe, af hård udmattelse, velfortjente søvn. fandens! skærmbilledet ligner mest af alt coveret til kid a af radiohead, man kan ikke se numre osv.
nu er der påskeferie i en uges tid. efter sigende er dorph og pasternaks næste krimi, afgrundens rand, stort set færdig. og solen bliver ved med at skinne.
det er sikkert og vist
jeg holder sankt hans-talen i århus i år! litteraturen på scenen står bag arrangementet, som afholdes i botanisk have. sidste år talte henning mortensen og forrige år pia tafdrup.
andet godt:
nye rør har fået et superjob, men vi må ikke offentliggøre det endnu, forhåbentlig snart...
ildfisken nr. 37 er ved at tage form (efter flere genvordigheder). der er længere digte eller digtforløb af ni forfattere, og disse bidrag læses i grupper af tre af tre kritikere. pga diverse forsinkelser kommer nummeret nok først på gaden i august, det er lidt ærgerligt, men der er rigtig gode ting, heldigvis.
digterne:
martin larsen
rené jean jensen
chresten forsom
lene asp frederiksen
katinka my jones
christian dorph
anders abildgaard nielsen
anne-louise bosmans
mads eslund
kritikerne:
jørn erslev andersen
tue andersen nexø
anne-marie mai
nye rør på the lab på torsdag
skærtorsdag den 5., vesterbrogade 107b, inde i gården, kl 20. jeg læser nye tekster op, og drengene leger med firserlyd og skæve beats. bosmans læser vist også op og blendstrup, garanteret. hold øje med programmet på poesi.dk.
kig forbi, så holder vi en fest bagefter.