Femte indstilling til Montanas Litteraturpris
Camilla and the Horse lyder som titlen på en kulørt roman om den britiske landadel, men dækker over fem monologer og en novelle. Camilla viser sig at være jeg-fortælleren i to af monologerne, og “the Horse” at være det tilnavn, hvormed hun besmykker sin mand, Charles, som er “oppe i årene, men fyrig”.
De fem monologer er underfundige, poetiske, præcise og fulde af både ømhed og ironi. Den første monolog, Vandreturen, er rettere en vekselsang for tre stemmer: et ægtepars og en fremmed mands. Alma er på vandring bort fra sit ægteskab med Kristian, mens de sammen er på vandretur i Lake District, på sporet af de store romantiske digtere. På deres vej krydser de Edward, som sidder på et tag og er gal over kunsten. Personerne karakteriseres gennem bevægelsen i deres tankestrømme: Lige så flyvsk Almas tanker bevæger sig i tid og sted, lige så fikseret kredser Kristians om Alma. Edward er fortæller i de to næste monologer, Dyr og Dødsbo, som er lettere absurdistiske, sort humoristiske skildringer.
De to Camilla-monologer handler om, hvordan Camilla og hendes fyrige mand, Charles, forholder sig til østeuropæiske ludere i Berlin og nine-eleven i Lissabon, så vi ikke rigtig ved, om deres elskovsgale rejselyst er et over- eller underskud. Novellen er en genoptagelse af persongalleriet fra Hesselholdts forrige roman, ’I familiens skød’.
Hesselholdts prosa har fået et skud vildskab, som klæder den umanérlig godt, og Camilla and the Horse er en udsøgt prøve på litteraturens evne til at åbne andre bevidsthedsrum for os.