Hurra og suk
Hurra for Bukdahls fine omtale af Ildfisken 39 i Weekendavisen - det er ikke en selvfølge, at tidsskrifter får omtale i aviserne, og det er en meget positiv omtale i dette tilfælde. FEDEST! (Må jeg benytte lejligheden til at gejle over et fint og big up-agtigt trut fra Anne-Marie Mai på Ildfiskens fjæsbogside.)
Men også et stort SUK: Det er nu en uge siden, at Kasper Nørgaard Thomsens Idioteque udkom på Anblik, og der har ikke været en eneste anmeldelse eller omtale i aviserne. Det kan jeg ikke forstå. Jeg håber ikke, at bogen lider samme skæbne som Lene Asps Strømme, som kun fik en enkelt anmeldelse - og det i Nordjyske Stifttidende. Lene, som vandt Bukdahls Bet i 2007. I don´t get it. I just don´t get it.
Der kommer lidt om Tekstallianse om et par dage, tror jeg ...
Bedst som man jamrer - meget positiv og fin anmeldelse af Idioteque i WA, signatur Rothstein:
"... I disse år dyrker den moderne danske litteratur både storby, forstad og provins, men sådan her har vi aldrig set Valby før. I det hele taget bryder forfatteren reglerne for gennemsnitlig dansk normalprosa, for her - som i Oprørskommunen - regerer blandingsvirkeligheden, og Idioteque tager dermed prisen som det særeste og sjældneste, jeg længe har læst. Romanen er et pacifistisk-humanistisk opråb imod umenneskeliggørelse og en advarsel mod stærke ledere og svage flokke. Dermed har vi fået en ny dansk dystopi om et samfund, der begynder, hvor demokratiet gav op, og det er veltænkt og velskrevet, litterært modigt og politisk interessant ..."
4 stjerner i Børsen, men hold da op, hvor er det dumt og upræcist - det er simpelthen utroligt dumt:
""Idioteque " er skrevet af Kasper Nørgaard Thomsen, er udkommet på Anblik og får fire ud af seks stjerner i Børsen. Nørgaard Thomsen er en af landets få originale forfattere – han er en kejtet røst i tiden, som har gløden og sproget. Han interesserer sig dog ikke synderligt for virkeligheden, og hans tekster er næsten referenceløse. Nørgaard Thomsens sætninger er flagrende, ofte kun halvt forståelige, men med slagkraft. Man skal læse bogen på dens egne præmisser, så giver den mening. Han burde alligevel skrive en "rigtig" roman en dag."
Ikke overraskende anmeldte Skyum-Nielsen Idioteque hårdt i torsdags i Information. Skyums anmeldelse af Malonecity 1+2 var også fnysende - han syntes, at bogen og hele Kaspers projekt var (er!) afskyeligt og fælt og væmmeligt. Jeg har i øvrigt hørt, at Skyums voldsomt negative anmeldelse af Malonecity og Bukdahls voldsomt jublende anmeldelse af samme bog er blevet brugt på højere læreranstalter til undervisning i anmeldelse og kritik. Anyway, Skyum skriver bl.a. dette om Idioteque:
"Når det kan være vanskeligt at referere forløbet, hænger det dels sammen med Kasper Nørgaard Thomsens suveræne foragt for almindelig plotmæssig gennemskinnelighed, dels kommer det af det forhold, at teksten både skildrer et oprør og er et oprør, nemlig imod litteraturen. Det handler om at opløse eller skide på samfundets idiotiske masser af mening og syntaksens styringssystemer. (...) Tanken er formentlig, at Idioteque skal mobilisere læserne til modstand mod alskens autoritære og renhedsdyrkende ideologiske systemer og samtidig frisætte oprøreren i os alle. På den ene side står 'das Partyfolk', der fester, og højbanen der transporterer de lykkelige og normale til Sverige, hvor der ikke findes oprør, "kun elve med masser af sunde fisk". På den anden side står kraften, den lidenskab, som bogen vil bære frem og bæres af selv."
Hvad er det for en suveræn foragt, som Kasper skulle have? Hvilken litteratur - og ifølge skyum gudhjælpemig samfundsorden - skider Kasper på?
Jeg synes, det er en frygtelig moralsk (og litteraturpolitisk) læsning, som oven i købet krydres med en faderligt - men nærmest barnligt - latterliggørende og vrængende tone. Skyum indlæser intentioner i Kaspers projekt, som er helt firkantede og s/h stupide - som om Kasper var en revolutionsfantast på 16. Fornøjelsen (andetsteds i anmeldelsen) ved at udpege stavefejl minder om Peter Reichardts fryd ved at lade Mulle spise en skovsnegl i Zappa.
Denne sekvens er noget af det mest nedladende, jeg har læst i en anmeldelse overhovedet; "Tanken er formentlig, at Idioteque skal mobilisere læserne til modstand mod alskens autoritære og renhedsdyrkende ideologiske systemer og samtidig frisætte oprøreren i os alle." Det er skrevet, som om Kasper er en naiv rebelidiot, som om Kasper skulle være en slags betonideolog, som har fået lyst til at skrive "litteratur". Hvilke er de korrekte syntatiske styringssystemer, om man må spørge? - Hvordan kvalificerer noget sig til at være rigtig litteratur i Skyums optik?
Hej mads, øh, tak for lidt brodering over anmelderi. Det er en spøjs verden, at verden (skyum) kan være en klog dannet mand og samtidig hjernebløde en anelse her og der. Jeg tror jeg udvikler en slags kofte af overbærenhed, deciderede tåbeligheder preller lidt af. Zangenberg, synes jeg personligt, bløder også. Kataloget, såkaldt, af avantgardetricks kan han ikke lide, at jeg er ude i verden nu, måske lidt sandt, mellemtekstlighed, som I også lider under. Endda Rothstein, som kun, næsten, I politisk. Tja. Sikkert lidt indforstået, men som altid dominerer bogen som bogen bør være, formens i sidste ende tilforladelighed, samt tema, Skyum kan ikke lide voldsomheden, som ellers må have en vis relevans i et samfund, der neutraliserer effekt generelt.
Hej mads, øh, tak for lidt brodering over anmelderi. Det er en spøjs verden, at verden (skyum) kan være en klog dannet mand og samtidig hjernebløde en anelse her og der. Jeg tror jeg udvikler en slags kofte af overbærenhed, deciderede tåbeligheder preller lidt af. Zangenberg, synes jeg personligt, bløder også. Kataloget, såkaldt, af avantgardetricks kan han ikke lide, at jeg er ude i verden nu, måske lidt sandt, mellemtekstlighed, som I også lider under. Endda Rothstein, som kun, næsten, læser I politisk. Tja. Sikkert lidt indforstået, men som altid dominerer bogen som bogen bør være, formens i sidste ende tilforladelighed, samt tema, Skyum kan ikke lide voldsomheden, som ellers må have en vis relevans i et samfund, der neutraliserer effekt generelt.