return of the democracy

jeg var i nikolaj kirke i aftes for at se return of the democracy - en retrospektiv udstilling og forestilling om das beckwerks aktiviteter siden det første "koalitionsteater" i buddinge og senere "samarbejdet" med USA om indførelsen af demokratiet i hhv irak, usa og iran.
fire (gode) skuespillere agerede stand ins for rasmussen og nielsen, altheimer og nielsen, adnan, bush og forskellige andre i en næsten tre timer lang seance, hvor man blev ført rundt i kirken i forskellige rum repræsenterende de forskellige destinationer i das beckwerks færd de seneste år. forestillingen begyndte på en slags scene med en talerstol, publikum var bænket på traditionelle teaterpladser - men i løbet af stykket udviklede forestillingen sig mere til en iscenesat rundvisning i diverse udstillingsrum, som dokumenterede projekterne. jakkesættene, det nomadiske parlament, containeren fra kgs. nytorv og selvfølgelig selve the democracy - kassen - var rekvisitter eller elementer i denne genfortælling, som antog mere og mere fjollet og absurd karakter. vi var alle steder i kirken stort set, også øverst i tårnet (usa!). den meget karikerede tone og næsten klovneagtige iscenesættelse, som er i fx selvmordsaktionen, var overført til "skuespillet", som benyttede sig af bl.a. dukketeater, mimemasker (!) og altså disse ekstreme rolleagtige eller stiliserede repræsentanter for europa, som vi kender fra bøgerne, artiklerne og blogsene. det er en mærkelig effekt i das beckwerks iscenesættelse generelt, at det stiliserede og dead pan bogstaveligt iscenesatte virker så originalt og personligt. det gælder jo også beck-nielsen-biografien (som ikke var en del af forestillingen), hvor claus kaster identiteten af sig, men i den grad tiltrækker sig identifikation og biografisk interesse.
det var først og fremmest en spøjs og sjov aften, tankevækkende naturlivis - men man kendte jo projekterne i forvejen - og det var på alle måder en ret utraditionel forestilling, vi var vidner til. jeg kan sagtens anbefale at se "stykket". eneste forbehold er, at det var for langt. det var det sgu.


Kommentarer
Postat av: rasmus graff

Eslund! Du hamrer bloggen ihjel med ord!
Maria og jeg tager ind og ser Return of Democracy på torsdag. Når bønderne kommer til Staden, skal der ses sager! Glæder mig til at se løjerne.

Fedt med Tor Ulven foroven!!


Kommentera inlägget här:

Namn:
Kom ihåg mig?

E-postadress:

URL:

Kommentar:

Trackback