eslund

to; version et

og kødet blev ord, Heli under den hvide kittel med de opsmøgede ærmer trækker vejret så det ses, ved hvordan hun trækker vejret stille, ordkødet i hendes bryst, ved at de syge lunger løfter og sænker sig derinde, forsigtige vejrtrækninger mens hun arbejder, Esajas hæver køllen og slår den ned i armlænet, klang, hæver køllen og slår, klang i klanglænet, bleg bliver jeg mindet om aftenen og den søvnløse nat husker jeg, hun er det politiske kød

to; version to

hvidengel og brunengel skulle en dag gå gennem elmeparken, de underjordiske klovne skulle samme dag snige sig ind på plejere som var faret vild dernede i det ubetydelige, hvor låste døre ler, men du kan være rolig, elmeparken er beskyttet i dag, og langs de hensygnende trærækker er gunnebohegnet vokset en halv meter mere siden forrige sommer, vognene holdes udenfor, og du

to; version tre

når det er din tur til at stå og når det er din tur til at trække kvinden med det halve ansigt frem og tilbage over bænken, bænken dér nærmest tunnelbanen, sådan som vi altid har gjort, hver fredag aften, lad som om det er vævskytlen og ikke dig, stemmer skiftes af og til, og når du senere er faldet i søvn om natten skal jeg vikle dig ind i min europæiske ømheds bind præcis som om vi var vi og allerede vidste