peter hagmund, kulturredaktør, fyens stiftstidende:

Vi har startet et (tror jeg) ret unikt projekt her på redaktionen.

Vi har nemlig hyret en flok unge anmeldere - den yngste er bare 20 - som fremover skal anmelde bøger i Fyens Stiftstidende side om side med vores faste anmeldere. 

Forskellen på de nye og de gamle er, at de nye unge anmeldere ikke får penge for anmeldelserne. I stedet får de en grundig efterkritik af hver eneste anmeldelse, de leverer.

Vores intention er at finde og udvikle disse nye anmelderspirer til at blive fuldgode anmeldere, der kan konkurrere med landets andre anmeldere fra andre dagblade. Vi ser det som et udviklingsprojekt, hvor avisen satser ressourcer (bl.a. i form af min og Fyens Stiftstidendes bogredaktørs arbejdskraft) på at skabe nye danske anmeldernavne, der kan vandre fra os og ud i landets andre aviser og medier om nogle år.

Vi havde i foråret opslag ude på Syddansk Universitet og fik her en fantastisk masse ansøgninger. Blandt de virkelig mange gode ansøgninger valgte vi 10 ud, som nu er taget ind som vores anmelderspire-hold.

De første anmeldelser fra de nye anmeldere er allerede tikket ind på vores lagre. I løbet af kort tid vil de kunne læses i Fyens Stiftstidende - men naturligvis først, når de har været efterkritiseret og eventuelt er blevet omskrevet.


Kommentarer
Postat av: Peter H. Olesen

"men naturligvis først, når de har været efterkritiseret og eventuelt er blevet omskrevet."
Ja, uha dada, frihed under ansvar!

Postat av: eslund

ja, det er ret spøjst

2006-11-09 @ 16:15:44
URL: http://www.eslund.blogg.se
Postat av: Morten Helmstedt

Det er så dejligt med billig arbejdskraft.

2006-11-09 @ 21:33:38
Postat av: eslund

zentropamodellen! hej morten, hyggeligt

2006-11-10 @ 09:19:41
URL: http://www.eslund.blogg.se
Postat av: Susanne

Chokerende. Avisen skal altså forme anmelderen? Hvad lærer de på journalisthøjskolerne, da? En kritiker er ikke en journalist -- undskyld mig for at lyde som kom jeg direkte fra Frankfurt, men for mig at se er kritikeren ikke en nisse der springer rundt på en avisredaktion for at passe ind i et system, men en person som skriver uafhængigt, tættere på litteraturen end på journalistikken.

2006-11-11 @ 09:36:16
URL: http://tigerclaws.blogspot.com
Postat av: eslund

enig

2006-11-11 @ 13:51:51
URL: http://www.eslund.blogg.se
Postat av: Peter Hagmund

Til Morten og Eslund: Ja, det er godt, men problematisk med billig arbejdskraft. Vi kunne udkomme hver eneste dag med gratis anmeldelser fra nogle af de mange ledige akademikere, der henvender sig med mellemrum for at komme til at skrive i Fyens Stiftstidende. Men det gør vi ikke. Tværtimod ser vi det som en pligt at være med til at uddanne og kvalificere unge anmeldere, så de netop kan gøre sig gældende blandt landets betalte anmeldere.

Forresten er det ikke omkostningsfrit for avisen at hyre disse anmeldere. Vi har allerede brugt og kommer til at bruge rigtig meget arbejdstid (lig med penge) på at evaluere og efterkritisere anmeldelserne.

Til Susanne: Ja, avisen skal forme anmelderne, ligesom anmelderne via sine anmeldelser skal være med til at forme avisen. Selvfølgelig skal anmelderen være uafhængig, det er vi ikke uenige om, men jeg er dybt uenig i, at det kun kan ske, hvis man er "tættere på litteraturen end på journalistikken". Det er som regel journalisterne, der har sans for, hvad læserne vil ha' - ikke litteraterne.

At beskylde de nye anmeldere, vi har hyret ind, for at være "nisser, der springer rundt", synes jeg, er under lavmålet.

Læs i øvrigt den fortsatte debat på min blog.

2006-11-13 @ 10:01:37
URL: http://nu.xtrablog.dk/

Kommentera inlägget här:

Namn:
Kom ihåg mig?

E-postadress:

URL:

Kommentar:

Trackback