grethelise holm, politiken søndag: skiderikker og stortabere (uddrag)

"Det er uhyre vanskeligt for kvinder at kvalificere sig til ledende eller indflydelsesrige stillinger i medierne. Det kan enhver se. 

Men – jeg har med stadig stigende forbløffelse også gjort den iagttagelse, at det praktisk taget er umuligt for mænd at diskvalificere sig til samme type stillinger. Og måske skulle man prøve at nærme sig ligestillingsproblemet fra den vinkel. At mænd ikke kan diskvalificere sig til de ledende og indflydelsesrige stillinger i medierne, vil jeg belyse med nogle eksempler fra det virkelige liv. Hermed bryder jeg et tabu og sårer nogle sarte sjæle, men det får så være.

Første eksempel er Ekstra Bladets chefredaktør, Hans Engell. Han var oprindelig uddannet journalist, men gjorde sig aldrig bemærket som sådan. Han gik i stedet ind i politik og var i korte perioder konservativ minister. Hans daværende chef, Poul Schlüter, har ikke meget pænt at sige om hans indsats (i portrætbog fra 2006). Op gennem 1990’erne gjorde Hans Engell sig nemlig – ifølge mange kilder – mest gældende som en hensynsløs og intrigant drukmås, som var stærkt medvirkende til, at Det Konservative Folkeparti blev slået i stumper og stykker på grund af magtkampe. Det hele kulminerede, da Hans Engell i 1997 – i fuldskab – torpederede en betonklods på motorvejen og måtte forlade dansk politik.

Det siges, at vi kvinder skal lære at ’netværke’ for at få de gode stillinger, og jeg vil af mit hjertes naivitet gerne spørge bestyrelsen for Politikens Hus: Hvad er det for et mandligt netværk, som opsamler en falleret og fordrukken konservativ politiker for at gøre ham til chef for et af Danmarks største dagblade? Jeg forstår det simpelthen ikke. Det forholdt sig jo ikke sådan, at Hans Engell nogensinde havde gjort sig gældende som journalist eller havde erfaring med dagbladsdrift overhovedet. Og man ville umiddelbart forestille sig, at det ville ’trække ned’ i kvalifikationerne hos en potentiel leder, at han havde ødelagt og splittet sin tidligere gruppe med magtkampe og intriger? 

Men nej, mænd kan ikke diskvalificere sig. Og kvinder kan ikke kvalificere sig til de betydningsfulde stillinger i medierne.

Mit andet eksempel er tidligere chefredaktør på Ekstra Bladet, nuværende formand for Litteraturudvalget under Kunstrådet samt kultur- og debatskribent på Berlingske Tidende, Claes Kastholm Hansen. Claes Kastholm Hansen har en lang og kulørt historie, så jeg springer ind dér, hvor han er blevet chefredaktør på Ekstra Bladet i slutningen af 1990’erne.

Som sådan blev han gennem et par år berygtet for at hærge redaktionen og sine medarbejdere med alkoholisk storhedsvanvid, en karakterafvigelse, der manifesterede sig ved, at han verbalt hånede og nedgjorde alt og alle – samtidig med at han utrætteligt lovpriste sin egen genialitet. På et tidspunkt slog ordene ikke til, da han ville udtrykke sin foragt over for en medarbejder. Derfor tog han sine bukser af og sked rundt omkring på den pågældendes kontor, hvorefter han tørrede røv i gardinerne. På aftenens rundtur i huset hånede han de medarbejdere, som han stødte på, og en kvindelig medarbejder i redaktionssekretariatet fik en omgang, som i mere snerpede kredse nok ville være blevet opfattet som sexchikane. Politikens Hus er rummeligt, men chefredaktørens skideri var dog for grænseoverskridende, så Claes Kastholm Hansen måtte forlade sin stilling. Adskillige medarbejdere jublede af lettelse over hans afgang, og der gik ikke et døgn, før historien var kendt i alle byens bladhuse.

Ingen havde fantasi til at forestille sig, at Claes Kastholm Hansen kunne vende tilbage til en position som magtfuld medie- og kulturperson. Men det kunne han. Han blev nemlig først samlet op af Berlingske Tidende – og derefter af kulturministeren!

Det er småt med kulturpersoner på højrefløjen, så på Berlingske Tidende besluttede man sig for at se gennem fingre med fortiden, da Claes Kastholm Hansen efter at være blevet smidt ud af Politikens Hus afslørede sig som stærkt borgerlig. I stedet for at skide i gardinerne på Rådhuspladsen begyndte han så at lukke lort ud i Groft Sagt-spalten i Berlingske Tidende.

Og her fik kulturministeren øje på ham.

Man kan om Claes Kastholm Hansen sige, at han i udtrykkets mest bogstavelige betydning ikke er stueren, og den slags har regeringen en vis erfaring i at samarbejde med. Så da kulturminister Brian Mikkelsen i 2003 oprettede det nye Kunstråd, udpegede han skiderikken fra Pilestræde som medlem af den fine forsamling – og Kastholm Hansen blev desuden formand for det litteraturudvalg (under Kunstrådet), som årlig fordeler 22 millioner kroner til forfatterne. Det er betegnende, at der kun sidder én kvinde som medlem af dette fempersoners litteraturudvalg. Statens officielle politik er ligelig kønsfordeling i råd, nævn og udvalg, men ak, det er så svært at finde kvalificerede kvinder!

Til gengæld kan mænd ikke diskvalificere sig – uanset hvor meget de skider på andre eller andres kontorer."

 

 


 

 


Kommentarer
Postat av: Anonym

Yessir, så kan vi sgu får det lært :-)

Yderst enig - har kopieret og pastet!

Postat av: eslund

slemme næstenanonyme brønnumbandit. spottet! hvilken dag i næste uge er det bedst at se på sværd?

2006-11-07 @ 16:53:15
URL: http://www.eslund.blogg.se
Postat av: eslund

så vidt jeg ved, har ingen af de "anklagede" endnu repliceret i medierne. klart nok, fordi det er så evident. det er sgu langt ude, og bekræfter bare holms pointe. meget stenet!

2006-11-13 @ 14:21:23
URL: http://www.eslund.blogg.se

Kommentera inlägget här:

Namn:
Kom ihåg mig?

E-postadress:

URL:

Kommentar:

Trackback